What's my age in Gin?

Klokken er 4. Mine skuldre spasmer, og der er helt sikkert mindst én klynge af muskler i min ryg der er kollapset ind i sig selv. Jeg er ikke engang fuld. Jeg stod op i morges, og folk klappede, fordi min optræden i går åbenbart gjorde det beundringsværdigt, at jeg overhovedet kan stå op i dag. En seddel med streger siger 22 øl, hvilket lyder rimeligt. Der var jo også vin. Jeg tror at jeg gik i seng omkring kl. 6, efter jeg ikke længere kunne føre en samtale med en rapper fra Zambia (Inno¢ent).

Warstories ahead. Min efterårsferie har rocket stress factor 5, og der er sgu tales der needs to be told. Endnu engang piggyblogger jeg på Æbleboys, med mine små private ligegyldigheder, men når man ikke kan finde ud af at afsætte tid til planken, må man jo forsvare sine grunde på skrift. Jeg $er frem til at bæwle igen, sådan i helt vilde termer. Er ved at være træt af denne solo-tilværelse. Haley's Comet i Superbrugsen. I need scumpany, I need human heat.

Jeg har været et omnifedt sted. I kender det måske, men det gjorde jeg ikke. Det hedder København, og ligger lidt øst for Kattegatcenteret. I terms of endearment, kunne man kalde det Minas Tirith; stedet hvor politiet rider på heste, og borgmesteren nogen gange sætter ild til sig selv. Stedet hvor tre uafhængige randoms vender sig om i bussen og kaster directions efter en meget sølle og forvirret svovli, der ikke ved hvad Nørrebro Runddel er. Stedet hvor de kaster flasker efter biler. Et passioneret sted. Jeg bliver lun på tanken om en dag at bo der.

Mellemfolkeligt Samvirke holdt noget seminar gøgl på stedet i den nu udslukte uge, og en official spurgte om jeg ikke ville deltage. Det ville jeg vist gerne. Jeg ankommer søndag, komplet forudsætningsløs, og mindes straks om det ældgamle ordsprog: "Hvis du gerne vil møde søde, venstreorienterede piger, så tag derhen hvor de er."

Cut til mandag. Vi arbejder i grupper. Jeg forelsker mig for første gang (i denne uge). Alt går op i saglighed. Vi snakker engelsk, hele tiden. Alle. Det er overraskende nemt (who took a piss on your sugar sandwich?).

Cut til tirsdag. Hatred reigns. Vi kan ikke blive enige om noget. Alle andre i gruppen er piger, og vold er out of the question. Jeg drikker så meget kaffe at jeg pisser sort.

Cut til onsdag. Vi tillades at besøge et apotek der sælger øl. Jeg konfronteres med denne ondskab, der smager af bål. Jeg forelsker mig for anden gang. Jeg har evolution mistænkt for at have installeret en switch i min hjerne, der forelsker mig i alle de piger der griner af mine døde baby jokes. Ender med at hitte up en uanstændigt billig 7Eleven (50kr for 6 x Carlsberg?! Tag mig hårdt, hr. kioskbestyrer) og brænde midnatsolien. Sover 2 timer. Selskab > Søvn.

Cut til torsdag. Jeg vågner, iført et banankostume, på Center for Socialisme og Skønhed på KBU. Vi er åbenbart i gang med at field teste produktet af en uges råben ind i hinanden. Det går af helvede til, men er en succes. Vi bliver kastet ind i kloge mennesker, og det er lærerigt. Min hjerne er holdt op med at processere andet end dårlig banan=penis innuendo.

Cut til fredag. Vi er humanister og leger gær og grimasser. Jeg begår selvmord, og synes folk applowder lige lovlig meget. En fest med hjemmelavede Fairtrade White Russians etableres. Jeg får lov til at se en særdeles sød venstreorienteret piges ansigt gennemgå the five stages of comprehension, da en anstændig dame fra Holland for første gange konfronterer hende med begrebet "skullfucking". Jeg bliver forelsket seks gange mere. Jeg prøver at drikke en mindreårig fuld, fordi hun fortjener det. Jeg lærer dance moves af en svensk pige (kan nu 'træet' og 'surferen'). Alle går i seng, men jeg skuer planken tydeligt, og den vil mig ikke det sunde. Jeg bliver reddet af Inno¢ent, der tolererer mit selskab og deler ud af sit liv. Jeg er oprigtigt trist over at min hjerne på daværende tidspunkt ikke længere lagrede information.

Cut til lørdag. Vi siger farvel, og Fairtrade Mærket Danmark spørger om jeg ikke kan tage et par kampagne props med til Århus i toget. Joda, udbryder en løst sammenhængende kerne af kognitivitet, der svæver i en pulserende sky af galaksefortærende tømmermænd. Der viser sig at være tale om 89 kg uhåndterlig plast (som Thomas sikkert har smidt ud, med et sen-sokratisk "Hva æ' dæ'?", efter at have fundet det udenfor sin dør). Kommer hjem klokken halv fire og vil gerne derover igen.

At komme hjem er som en small-scale tilbagevenden fra Roskilde. Virkeligheden er her igen, og jeg skal vel til at tage stilling til ting som vasketøj og homewørk, men først skal jeg spise moderkagen (hvis du vil følge mig i så gennemklamt et metafor), og udslette Bloggers båndbredde med et alt, alt for langt indlæg, der ikke handler om noget.

:)-3-<