søndag den 30. november 2008

Provinsweekend

Tilbage i fødebyen - på kanten af en uges druk...

I skrivende stund sidder jeg på mit barndomsværelse. Der hænger intet på væggene mere, teenageplakaterne er i en kasse i kælderen, min hjerne står helt og aldeles stille i kraniet på mig. Lyd vandrer let, uforstyrret gennem gamle bygninger. Så jeg kan med relativ sikkerhed berette at min trusty-old-faithful underbo har holdt ret højlydt techno-tramper-komsammen med sine kødstativer/væksthormon-containere af en omgangskreds lige til nu, og han kvitterer så med at se porno. Ret højlydt. Der er kvalme.
Igår til gengæld, havde jeg den udsøgte fornøjelse af - Iført laksko, skjorte og vest - at drikke mig fuld til The National og CV med gamle venner, dernæst falde i søvn på Jægerstuen og smide min telefon væk. Yup - jeg har det stadig...

Hvorom alt er... jeg er "coming down" fra nogle dages bingedrinking og Buddy Holly dansning (feat. BisBis og nu også Pew Pew - breakdancin', jazzhummin', humor-appreciation Win?)... and I wish I were in Denver with you guys.

fredag den 21. november 2008

To gentlemænd i matchende badekåber

Lige nu er jeg i et limbo.


Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde, ZÆZ'e eller hot-dog-rappe, men jeg ved at jeg skal vente. Vente på pigen. Hun skal jo have sin nøgle.





Hvis dette ingen mening giver, så kommer her en forklaring:





Fredag aften var LOL, intet ord kan beskrive det bedre.

Tømmermændene hang tungt i lejligheden på Frederiksberg, efter at Thomas og jeg havde været til Cold War Kids på Vega torsdag, stødt på Mikkel Thesbjerg og senere ZÆZ-crew. Heltene fra ZÆZ bød på Fernet Branca shots, og værende de halvguder de er, kunne vi almindelige dødelige jo ikke sige nej. Så 5 shots hver og adskillige forlagte personlige genstande senere, blev en taxa konfronteret med en meget fuld undertegnede.

Drinking Fail.



Fredag startede egentlig først kl. 17.15, da Thomas endelig besluttede sig for at stå op. Christian Brande kom på besøg og der blev spist megadyr Irma-lasagne. Aftenen gik i selvsving, og lige pludselig var der rigtig mange Ry-mennesker samlet på Frederiksberg. Og Jens tog bukserne af. Al dette ender med fælles tur til Stengade 30, hvor der var fast rutefart mellem baren og dansgulvet. En del kvinder blev der talt med, men ingen af dem syntes at have synderlig interesse i denne flok af superhelte.
Mærkeligt.
Efter en del tids druk/dans og et enkelt releaseparty for den nye Thomas Dybdahl plade (folk skred efter 10 sekunder), valgte Thomas og jeg at følge kaldet fra en af Thomas' venner fra back in the day, Rasmus, som viste sig, sammen med sin lovestrucked buddy Mads, at være en ægte superhelt. Det må være en superkraft at være sådan en fed person.

Dette crew af fire tog på Dunkel. En bar, primært for hom-hom, finder vi ud af dagen efter. Her mødte de med en anden Mads aka Fantomet, som lige var fyldt 10 år og har holdt fødselsdag i byen. Men han bliver ikke mere end en fodnote, da han hurtigt smuttede igen.

Derimod stødte vi på to piger, begge dybt involveret i en heftig diskussion, som faktisk med rette kan kaldes et skænderei. Med tysk præg, ja, da den ene af disse tøser havde et hesteansigt af rang, hvilket gav Rasmus anledning til i smug at kalde hende hestemennesket. Og jeg vil også cirka skyde på at det var fifty-fifty.

Den anden tøs var lidt mere normal at se på, ja ligefrem pæn, hvis ikke det var fordi hun havde så abnorm stor en røv. Not big like in a sense og weight, men sådan mere fyldig. Hun lignede et omvandrende, oprejst T-kryds.

Men for at vende tilbage til starten, så er det altså denne pige, der bliver ventet på i lejligheden. Hun ville med til morgenfest, klart, og ender med at gå kold, og som de gentlemænd Thomas og jeg er, sørger vi for at hun får Master bedroom for sig selv, hvor vi så tager gæsteværelset. Wyclef ville være stolt.

Dagen efter føler vi os en lille smule brugte, da vi vågner lige tids nok til at se hende gå ud af døren. Det er her Thomas viser sit kleptomaniske gen, og viser at han har stjålet hendes nøgler, så hun bliver NØDT til at komme tilbage.

Girlie Win!

søndag den 9. november 2008

Trend? Ionisk? Interlexualitet!

De senere ugers tiltagende fokus på politik, økonomi, lærdom og lignende har medført at der procentvis er kommet mindre og mindre pjat. Denne udvikling vil jeg forsøge at omstøde. Her fra mit Kafka'ske rædsels-retreat aka Raskolni Rooms introduceres og lanceres altså et modemagasin, et fyrtårn inden for moderne påklædning:



Han har ikke SARS yet. But he's gettin' there...

Således. SÅ KLÆD DIG DOG ORDENTLIGT, TROELS!