onsdag den 29. juli 2015

fredag den 24. juli 2015

stranden er små runde sten, grå og glatte, kæmpesandkorn man synker ned i, som massive perler, længere oppe større og hvide, helt oppe hvor skrænten begynder er det hårdt lyst fladt sand som en ørken-tunge mellem kviksandsstenene og skrænten, der vokser slanke blomsterplanter og strandkål, den som broccoli og blomkål kommer fra, så kommer skrænten, tør og støvet og fast, skrænterne med svalegange og huller til grævlinger og ræve, skrænterne har røde lag og sølv-lag af malm og silt, nogle steder kan skrænterne bestiges, opad på de hårde tuer og fremspring, de løber ud i skjulte slugter langt oppe under markernes tag, uforcerbare, mandshøje tjørn og nælder, en mørk stikkende underskov i en lang skål før det sidste stykke og fuglene findes der for evigt  

torsdag den 23. juli 2015

torsdag den 16. juli 2015

ADUBALIVE (FEAT DANGEROUZ GUNZ) er en sokratisk dialog

SOKRATES:
Flot, Euthyfron! Nu svarede du i den form jeg ønskede du skulle svare. Men om du har ret i indholdet, det ved jeg ikke endnu. Men du vil naturligvis uddybe din forklaring og vise at det er sandt hvad du siger.

EUTHYFRON:
Ja, bestemt.

5"9:
Tror du vi rammer det her lort her hårdere end nogen har gjort før?
 

Emilio Hestepis:
Ja helt sikkert five nine.

SOKR:
Lad os så se nærmere på hvad det er vi mener. For det første: den gudvelbehagelige handling er from ligesom det gudvelbehagelige menneske er fromt, og den af guderne forhadte handling er syndig ligesom det af guderne forhadte menneske er syndigt. For det andet: Det fromme er ikke det samme, men det stik modsatte af det syndige. Var det ikke sådan vi sagde?

EUTH:
Jo, det var det netop.

5"9:
Halløj. Hva' si'r han? Din kæreste onanerer. At du bare lige ved det.
 

PIS:
Helt sikkert fem ni. Helt sikkert fem ni.

SOKR:
Og det synes du var en rigtig formulering?

EUTH:
Ja, Sokrates.

5"9:
Man kan godt være en bad boy og sidde ned og tis'. At du bare lige ved det.
 

PIS:
Fem ni, helt sikkert fem ni.

SOKR:
Og vi har endvidere sagt at guderne kives og slås indbyrdes, og at de ligger i fjendskab med hinanden, ikke sandt?

EUTH:
Det har vi.

5"9:
Blive hjemme altid! At du bare lige ved det.

PIS:
Helt sikkert fem ni.

SOKR:
Hvad er det for en slags uoverensstemmelse der kan vække fjendskab og vredesudbrud? Lad os se på det således: Hvis nu du og jeg blev uenige om et tal, altså om der var flest af den ene eller den anden ting, ville uenigheden herom så gøre os til fjender og hidse os op imod hinanden, eller ville vi ved at foretage en simpel optælling af den slags ting hurtigt få vores uenighed ud af verden?

EUTH:
Naturligvis det sidste.

5"9:
Alle de unge du ser i de der dyre biler de er leasede. At du bare lige ved det.
 

PIS:
De leaser deres biler?!

SOKR:
Og hvis vi blev uenige om noget var større eller mindre, ville vi så ikke bare foretage en måling og på den måde slippe af med uenigheden?

EUTH:
Jo.

5"9:
ALTING! Kan gå i tu'. At du bare lige ved det. [mumle mumle] Lad være med at tage billeder af din mad at du bare lige ved det.
 

PIS:
Kaching kaching mad.

SOKR:
Og hvis vi ville undersøge hvad der var tungest og hvad der var lettest af to ting, vil jeg tro at vi ved en vejning kunne afgøre den sag.

EUTH:
Ja, det er klart.

5"9:
Du mister din tan. At du bare lige ved det.
 

PIS:
Huf! Væk med din tan.


fredag den 10. juli 2015

hvordan staver man til maiken? majken?

Fra mit håndklæde kan jeg se to veninder på platformen ved badesøen, den ene sidder ved kanten og griner mens den anden kæmper sig op (som en hvalros, siger Majken senere). Allerede der opstår der en eller anden forbindelse, jeg ved ikke om vi ser på hinanden eller om det bare er mig. Da Maiken går forbi mig smiler hun, måske fordi mit tømmermændsretardoface har noget sympatisk over sig, min muskulatur er ikke under kontrol.

Jeg hører dem snakke, de er norske og jeg siger efter et stykke tid, er I norske? Jeg laver en parodi på en nordmand som får Majken til at grine og hun laver en på en dansker som siger lækkert. Der er noget ved hendes humør jeg ikke kan stå for og der er noget i mig der smelter når hun siger: du er så morsjom, eller: du gjør meg så gla.

Nico ligger tættest på hende og han er med i samtalen og noget får mig til at holde igen, jeg tænker det er fint hvis Nico kan score hende, det vigtigste er at hun ikke forsvinder, jeg siger til ham at hende der hun er en keeper. Jeg drages af lyset men måske tænker jeg det er farligt, jeg vender i hvert fald på en måde om.

Han får hendes nummer og de aftaler at mødes ved G-tårnet kl 14 og jeg hægter mig på. Jeg er glad da vi møder hende og rørt over at hun har taget to papkopper med kaffebaileys med til os. Vi ser en akavet Susanne Sundfør-koncert og fører korte akavede samtaler, der er noget ved vores velvilje der gør det klart for enhver at vi på en eller anden måde vil det her. Efter koncerten er jeg lige ved at blive væk med vilje selvom det nu står helt klart for min underbevidsthed at jeg er vild med hende.

Da vi har danset til Marie Key flyver jeg ud i eftermiddagens mørke, langt væk fra ilden og lyset som er Maiken, og det er nok først mandag det går op for mig hvor monumental en brøler jeg har begået. Jeg bruger i løbet af ugen en femten-seksten timer på at prøve at finde Majken online og det virker ikke, jeg kimer Nicolais slukkede telefon ned for at få hendes nummer.

Torsdag aften tænker jeg stadig på Maiken og uforløsningen er ikke til at rumme. Hvor langt er der mellem stjernerne? Hvor stort er mørket mellem de bål der brænder? Jeg hører "Re: Stacks" og åbner en øl og skriver teenageprosa.

mandag den 6. juli 2015

ALL SHALL LOVE ÆBLEBOYS AND DESPAIR

Mand potståed ikken vel lydde tel oz. At vi algrid kan bliver struberene. MEN KIGGE OS NÜÜ, hvem stjerne af turdigfrans ER HEDDE ROHAN DENNIS: OMG LOVE JU ORL