lørdag den 31. oktober 2009

Æ' dæ' mer kaf'?

Klokken er Satans sidste væmmelighed. Et ustoppeligt bombardement af skurrende tandhjul, der truer med at flække mit skrøbelige hoved på midten. Jeg troede tømmermænd var en thing of the past. I was WRONG!

Jeg har lige sovet en time under et skrivebord. Lige nu udforsker jeg Sums diskografi og prøver at finde ud af hvor meget varm kakao der er FOR meget. Hvis min chef nogensinde finder ud af hvad jeg laver på arbejde om lørdagen, så tror jeg måske hun fyrer mig.

Jeg skriver jo faktisk med pørpås. En kvinde ved navn Katherine Poll sendte mig en E-mail, og bad mig anmelde følgende produkt på bloggen: http://www.digeus.com/products/snapit/snapit_screen_capture_3_5.html

Det ser sgu meget gedint ud. Jeg ved ikke om jeg ville betale penge for dette program, da det ikke rigtig kan noget, men jeg vil da opfordre alle til at stjæle det med H4XX.

Min Facebook status er "Jeg har en lille diller". Jeg kan ikke huske hvem der skrev det. Nuvel, den side havde fandme også brug for et skud ærlighed, bad. Thomas. Kom ind på Facebook og se min status. Jeg skal vise dig en verden af forbudt ligegyldighed og tidsspilde.

Passer det at Lars, hvortil vi alle står i et erotisk client/server forhold, folder hest i aften? Min lever er på vej ud, og jeg tænker på at sende den afsted med manér. Hvem er det jeg snakker til? Hvorfor er jeres naboer så mærkelige? De var 4 drenge og 1 pige, og de blev ved med hente os ind fra festen for at korpulere med hende, så de kunne spille World of Warcraft (emphasis møjn). Som en mand fra rummet engang udbrød: "Nogen gange er livet sgu røvfedt". I særdeleshed når man vender sådan nogle stakler ryggen og finder Niels nøgen i et rum fuld at skrækslagne piger.

Nogen slog emosvovli ihjel mens jeg var ude og tømme postkassen. I går dansede vi på hans grav. Han vender sikkert tilbage næste gang jeg møder en pige der forbryder sig på min victorianske kyskhedsmoral. indtil da synes jeg at nogen skal svare mig på hvorvidt Lars skolder pest i aften?

Gammel mand WIN!

http://www.twitter.com/shitmydadsays


mandag den 26. oktober 2009

Ud at hoppe!

Det er bydende nødvendigt at tage til Jay Reatard i aften på musikcaféen, drenge.

One Palindrome to Rule Them All

Kram marK

lørdag den 24. oktober 2009

Guess who's not cooking tonajt

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Hvordan håndterer man at være et dårligt menneske?

[Dagen derpå commentary i square brackets]

Aftenen startede egentlig ikke lovende, med et trip til filobaren fordi mosen var lukket. Vestfyen i solnedgangen, med Trivial Pursuit (som trods sin kække selvironi bliver pænt trivielt) og mennesker der ikke er erotisk anlagt. Dog møder man rare antropologer der gerne vil med til erotik fest, og vi tager af sted. Jeg er et dårligt menneske allerede her.

Nogle kan måske huske Maria. Hende tyskeren, som jeg godt kunne lide dengang i august, eller hvornår det var. Vi skal se Muse in Concert på torsdag. Det har været aftalt i måneder.

Siden vi aftalte dette, har jeg ledt efter en erstatning. Til opstartsfest var jeg rede til at springe på en pige med ring i læben (inden hun, forståeligt nok, flygtede), og før det gnubbede jeg mig virkelig meget op af en pige i en Ja-hat (der havde en kæreste). Omstændighederne forpurrede mine forsøg, men jeg fortsatte upåvirket. Jeg har hele tiden haft en ambition om at afbryde mit forhold til Maria gennem en akavet dagen-derpå E-mail, hvori jeg forklarede hvordan jeg havde mødt en pige, og det bare ligesom var 'sket'.[Hvorfor deler jeg disse oplysninger med verden?]

I aften gjorde jeg noget værre. Jeg mødte en sød pige (blev faktisk introduceret af How I Met Your Mother linien "haaaave, you met Peter?"[Sådan helt Narsil Reforged-agtigt effektiv...], eller den danske ekvivalent deraf), og vi snakkede sammen gennem tid. Hun prøvede at kysse mig, og jeg blev pludselig ramt af en moralsk slagside, der havde ligget parat i tågerne. Jeg bekendte at jeg havde en 'kæreste' i Tyskland, som jeg skal se på torsdag, og at jeg ikke kunne få mig selv til at ødelægge det.

Hun (Ditte) var super cool (spoiler: hun hader mig nu), og vi snakkede sammen og jeg følte måske at jeg havde fået en virkelig god ven, frem for et ligegyldigt one-night-stand.[FUCK hvor er det emo og forkert på samme tid] Så sagde hun at hun ville gå ind og finde en anden fyr, der ikke var bundet ligesom moi, og vi sagde farvel. Nice and easy. Det var helt overvældende, så nemt det var.

Jeg mødte derefter hendes roommate, udenfor festen. Hun ville have mig med ud og danse. Jeg sagde nej, thi jeg havde ikke brug for mere fristelse den aften.[Nåja, det var derfor du sagde nej] Hun sagde at det hun virkelig havde brug for, var nogen at snakke med, omkring en fyr hun var forelsket i[Her græd hun forresten. Relevant, synes jeg måske]. Jeg sagde: "snak med mig", da jeg havde besluttet mig for at spille den passive (men meget fulde) guy, fra nu af. Vi satte os ned, og hun sagde det hun skulle sige, og så begyndte vi at kysse helt vildt. Jeg kan ikke gøre rede for det moralsk, men hun lænede sig ind i mig, og hun havde parfume på, og min kødelighed fordrev min fornuft. Det stod på i et stykke tid (Bugge kan probably vidne).

Ditte kom tilbage. Chaos reigned. De skændenedes helt vildt, og jeg sad bare og kiggede. Jeg havde intet. Det er her man indser at jeg er en lort. Jeg havde en million chancer for at stoppe det her, inden det kom så vidt, men jeg gjorde det ikke. Jeg lod det ske, fordi jeg var nysgerrig. Jeg ville gerne vide hvor langt jeg kunne komme ud.[Nåja, det var derfor du gjorde det] Nu er der to piger der hader hinanden, og bor sammen, på grund af mig.[Rolig nu SvovlSauron]

Hvordan håndterer man at have været så nederen? Hvordan kommer man tilbage fra at have gjort det onde, når det gode lå lige ved siden af?[Nogen slå mig]

Jeg ved det ikke. Lige nu er jeg stadig rigtig fuld, og det eneste jeg har lyst til er at sove, og vågne, og finde ud at at det var en drøm. Fuck, hvor er jeg det fæleste bæst i Fangorn Forest tonight...[Jeg skal have en breathalyzer på mit blogin tror jeg]

[Det der med ikke at dømme mig, det må i gerne gå igang med nu]

fredag den 23. oktober 2009

How to break the silence

also known as: doing what Joyce would've done.

ER DET DEN 1904? KAN MAN DRIKKE SIG FULD SELVOM DET IKKE ER 1904?

Gode weekende, drenge.

Jeg vil lige missionere kort

Word: Der er antrofest i aften. Denne gang foregår det desværre ikke i en skov, men der skulle være fornuftige muligheder for at få mast dine fødder alligevel. Rygtet vil vide, at der er erotisk tema - jol - hvorfor i skal komme som i er [indsæt ass-face]. Det vil i aften være en smal sag at foretage rituel indfangning af kællingevenner, da blandingsforholdet til sådan en fest er typisk 1:8 i mandslingernes favør. Kom fuld!

Føljeton: Hyttetur med litteraterne - I

"Der er noget virkelig ulækkert over sådan en Arla-bil, når den kommer kørende lige bagved en ambulance." Udtalelsen falder i forbindelse med, at en bus fuld af litterater af hensyn til forskellige kropslige nødvendigheder må gøre et kort ophold på en Shell-tank i udkanten af Silkeborg. Det er søndag, det er september, og Kasernens læsere har hen over weekenden opholdt sig i en hytte nær de skove, marker og stjerner, der pryder det vestjyske ingenmandsland lidt syd-øst for Holstebro. Det slutter med Shell, og det starter med, at der er en tradition, der skal overholdes og om muligt overgås - med hidtil ukendte længder. Nuvel: løfter man i flok, så... vælter man i flok?

På trods af både at kunne prale af indbygget GPS-system, et vanvittigt flot fartøj i gult og rødt samt en generel velvilje overfor vores situation, kan chaufføren af en eller anden grund ikke finde vej. Det ordner sig efter en del polemik og telefonsamtaler med udlejer Poul Erik (for undertegnedes regning). Det bevirker til gengæld, at han som en slags passiv undskyldning må finde sig i, at vi undervejs benytter hans chauffør-mikrofon til ting og sager, som intet har med "professionel" transport at gøre. Turen døbes: The Baywatch Reunion 2009: It's 4Real This Time! er undervejs.

Vi ankommer, hytten ser lidt lille ud, jo jo, men Poul Erik har forsikret mig om, at det er lidt ligesom med billeder af hotelværelser, som ser gigantiske ud på billeder, men så i virkeligheden er ret små - i dette tilfælde bare omvendt. Det er faktisk også et godt sted, der er masser af grønsvær og hyggelige rum og tilmed en pejsestue med nogle gode bastante langborde og lysekrone som prikken over i'et. Sejt. Jeg befinder mig kort efter i en halvcirkel på noget græs, og lad det være sagt med det samme: faget litteraturhistorie må være født i en vidunderlig ascendant, for præcis som tilfældet var i fjor er årets hyttetur badet i sommerens uigenkaldeligt sidste, solvarme gevandter. Det drikkes der sambucha på (med eller uden ild), Fremtids-Ramses iklæder sig moustache, Marshal og morgenkåbe og åbner en dåsebajer på en måde, der spreder latter. Smøger. Glade mennesker. Flotte fyre af begge køn; så er der dømt Rohanna for alle jeres rigsdaler!



T B CNTND

mandag den 19. oktober 2009

Ærede motherbloggere med æbler som hoveder. Tillad mig at præsentere mig selv. Jeg kommer fra fremtiden.

There must be a spanish word for this feeling







Så morfer jeg lige til blogger i denne frugthave. I den anledning vil jeg manifestere min præsens 'med manér', som de siger i Huset på Christianshavn, derfor udsætter jeg jer for følgende blogæble, som jeg skåret i tre fine både for jer:


1)

på tallerkenen et stykke struds

jeg stirrer ind i vinden
gæsterne flokkes om de små børn
tager dem op
min gaffel med kød på
jeg spiser Afrika
tygger længe i de bløde fjer
og spiser de lange
slanke ben
gentagne gange bliver jeg banket
mod den hårdtstampede
savannejord

2)

nogen har åbnet for termostaten til en hel vinter
bag mig har brandhaner og vulkaner byttet plads
måske kan jeg ramme denne følelse med denne flaske

lige i ansigtet
lad os se om natten kan bløde

3)
i går gemte jeg mine øjne i stikkontakternes kønsåbninger
traskede derefter ned ad mudrede plovfurer med munden fuld af glas
’du må ikke være bange’ mumlede nogen senere under sengen
’jeg har 8 lådne akkordskift og en sang strittende ud af ørene

han sang:
EVERYBODY LOVES YOU WHEN YOU’RE SIX FEET IN THE GROUND,
så fløjtede han, så de 8 akkordskift
efter at mikrofonen blev slukket fløjtede han lidt
så faldt stilheden som et æble i højt græs

Mandagsmaterialisme

Det er dumt det her. Jeg havde været væk fra dette værelse i en hel uge og omtrent 15 timer indtil i morges, og nu, hvor jeg rigtig nok gerne bare lige ville slappe helt af og høre noget musik, spreder fortvivlelsen sit klæge vægtæppe rundt om mit hoved. Hvor fanden befinder min ipod og mine høretelefoner sig henne? Hvordan kan jeg have brugt en hel efterårsferie på ikke at vide, at jeg har smidt mine ting væk?
De kan sågud da ikke være udvandret af sig selv, bevæget blot af, at jeg næppe har set eksemplarisk godt efter dem hin fredag aften. Fredagens indledende kapitlers kohæhærente narrativ udspillede sig mig bekendt i en nettopose på vej ned i en betagende infernalsk kælder, på vej op igen og derefter til en mere eller mindre djævelsk litterær kom-sammen, hvor jeg må have fortabt mig i min egen godmodige udklædning, som jeg godt nok véd, jeg havde med hjem - bare rolig, Thomas, Sonic Youth-huen har jeg på i skidende stund - sammen med min nettopose, hvis indhold var i bekneb, besynderligt nok, for alt andet af sit oprindelige indhold end to appelsiner, en mumifilm og et rødt pigebælte. Hvorfor skulle et fossil også tænke på musik dagen efter dødsdruk, når han kan se tegnefilm sammen med sine tømmermænd?
I de af aftenens timer, der er revet ud af mit hovedkuls erindrede manuskript, har bæltet garanteret figureret som både ekstravagant kravatte og så salonfæhig løkke om min hals, at næppe nogen var i tvivl om, hvem ginkokken havde slået. Men hvornår filmen knækkede vides ikke, men både gin og dertilhørende appelsinufrihed havde jeg jo allerede i første omgang med hjemmefra, så det var i det mindste mig selv, der havde blandet noget i de milkshakes. I det sidst overleverede kapitel genfandt jeg mig selv, uheldigt dryppende fra blodtuden ned på mine forvredne skøjter, rock og rullende på vej tilbage på eforen, hvor jeg uvidst af hvilke årsager havde ladet min telefon ligge på noget, jeg garanteret havde siddet på.
Hvis jeg er en trold, er det ingen mumi. Snarere minder jeg i det her lys om det filosofiske tågehoved herr Bisonrotte, der med sit nietzscheanske overskæg venter på dommedag og meget karakteristisk ender med at sætte sig på mumiernes fødselsdagskage, inden den bebudede komet skånsomt flyver forbi Mumidalen. Det kan være, tænker jeg, at jeg evigt distræt har forlagt min lydhørhed andetsteds, men inden jeg vil gøre alvor af de oplagte inkvisationer i det eforiske, i bygning ca. 1548 og i den kafka'ske underverden, vil jeg tage en svingom med støvsugeren og håbe, at jeg kan få de her kagerester af både mit behårede ansigt og af tapetet. Det kunne være rart at bo rent, indtil også hverdagens ædru smil efterlades, af ham den fulde idiot, siddende på en bænk et eller andet sted i en næppe alt for fjern fremtid, hvor man stadig kun kan høre vinyl.

søndag den 18. oktober 2009

What's my age in Gin?

Klokken er 4. Mine skuldre spasmer, og der er helt sikkert mindst én klynge af muskler i min ryg der er kollapset ind i sig selv. Jeg er ikke engang fuld. Jeg stod op i morges, og folk klappede, fordi min optræden i går åbenbart gjorde det beundringsværdigt, at jeg overhovedet kan stå op i dag. En seddel med streger siger 22 øl, hvilket lyder rimeligt. Der var jo også vin. Jeg tror at jeg gik i seng omkring kl. 6, efter jeg ikke længere kunne føre en samtale med en rapper fra Zambia (Inno¢ent).

Warstories ahead. Min efterårsferie har rocket stress factor 5, og der er sgu tales der needs to be told. Endnu engang piggyblogger jeg på Æbleboys, med mine små private ligegyldigheder, men når man ikke kan finde ud af at afsætte tid til planken, må man jo forsvare sine grunde på skrift. Jeg $er frem til at bæwle igen, sådan i helt vilde termer. Er ved at være træt af denne solo-tilværelse. Haley's Comet i Superbrugsen. I need scumpany, I need human heat.

Jeg har været et omnifedt sted. I kender det måske, men det gjorde jeg ikke. Det hedder København, og ligger lidt øst for Kattegatcenteret. I terms of endearment, kunne man kalde det Minas Tirith; stedet hvor politiet rider på heste, og borgmesteren nogen gange sætter ild til sig selv. Stedet hvor tre uafhængige randoms vender sig om i bussen og kaster directions efter en meget sølle og forvirret svovli, der ikke ved hvad Nørrebro Runddel er. Stedet hvor de kaster flasker efter biler. Et passioneret sted. Jeg bliver lun på tanken om en dag at bo der.

Mellemfolkeligt Samvirke holdt noget seminar gøgl på stedet i den nu udslukte uge, og en official spurgte om jeg ikke ville deltage. Det ville jeg vist gerne. Jeg ankommer søndag, komplet forudsætningsløs, og mindes straks om det ældgamle ordsprog: "Hvis du gerne vil møde søde, venstreorienterede piger, så tag derhen hvor de er."

Cut til mandag. Vi arbejder i grupper. Jeg forelsker mig for første gang (i denne uge). Alt går op i saglighed. Vi snakker engelsk, hele tiden. Alle. Det er overraskende nemt (who took a piss on your sugar sandwich?).

Cut til tirsdag. Hatred reigns. Vi kan ikke blive enige om noget. Alle andre i gruppen er piger, og vold er out of the question. Jeg drikker så meget kaffe at jeg pisser sort.

Cut til onsdag. Vi tillades at besøge et apotek der sælger øl. Jeg konfronteres med denne ondskab, der smager af bål. Jeg forelsker mig for anden gang. Jeg har evolution mistænkt for at have installeret en switch i min hjerne, der forelsker mig i alle de piger der griner af mine døde baby jokes. Ender med at hitte up en uanstændigt billig 7Eleven (50kr for 6 x Carlsberg?! Tag mig hårdt, hr. kioskbestyrer) og brænde midnatsolien. Sover 2 timer. Selskab > Søvn.

Cut til torsdag. Jeg vågner, iført et banankostume, på Center for Socialisme og Skønhed på KBU. Vi er åbenbart i gang med at field teste produktet af en uges råben ind i hinanden. Det går af helvede til, men er en succes. Vi bliver kastet ind i kloge mennesker, og det er lærerigt. Min hjerne er holdt op med at processere andet end dårlig banan=penis innuendo.

Cut til fredag. Vi er humanister og leger gær og grimasser. Jeg begår selvmord, og synes folk applowder lige lovlig meget. En fest med hjemmelavede Fairtrade White Russians etableres. Jeg får lov til at se en særdeles sød venstreorienteret piges ansigt gennemgå the five stages of comprehension, da en anstændig dame fra Holland for første gange konfronterer hende med begrebet "skullfucking". Jeg bliver forelsket seks gange mere. Jeg prøver at drikke en mindreårig fuld, fordi hun fortjener det. Jeg lærer dance moves af en svensk pige (kan nu 'træet' og 'surferen'). Alle går i seng, men jeg skuer planken tydeligt, og den vil mig ikke det sunde. Jeg bliver reddet af Inno¢ent, der tolererer mit selskab og deler ud af sit liv. Jeg er oprigtigt trist over at min hjerne på daværende tidspunkt ikke længere lagrede information.

Cut til lørdag. Vi siger farvel, og Fairtrade Mærket Danmark spørger om jeg ikke kan tage et par kampagne props med til Århus i toget. Joda, udbryder en løst sammenhængende kerne af kognitivitet, der svæver i en pulserende sky af galaksefortærende tømmermænd. Der viser sig at være tale om 89 kg uhåndterlig plast (som Thomas sikkert har smidt ud, med et sen-sokratisk "Hva æ' dæ'?", efter at have fundet det udenfor sin dør). Kommer hjem klokken halv fire og vil gerne derover igen.

At komme hjem er som en small-scale tilbagevenden fra Roskilde. Virkeligheden er her igen, og jeg skal vel til at tage stilling til ting som vasketøj og homewørk, men først skal jeg spise moderkagen (hvis du vil følge mig i så gennemklamt et metafor), og udslette Bloggers båndbredde med et alt, alt for langt indlæg, der ikke handler om noget.

:)-3-<

fredag den 16. oktober 2009

torsdag den 15. oktober 2009

...og jeg har lavet et slags hjerte

Onsdag stod for døren og jeg tror vistnok jeg slog til søren, sådan som det gik i går. Der er musik, og Niels noterer begejstret[1] at bandet er helt vildt gode. Jeg lægger ansigt til kendermine over mine kinder. Men på indersiden er jeg overvældet. This band is unstoppable. We will take a short break. Hvorhen da?

BACKSTAGE.
Enter UNGDOMSKULEN (KRISTIAN, FRODE, ØYVIND)

Kristian: Fa'n så tomt derude.

Frode: Dette kræver drastiske metoder.

Kristian: Mener du....

Øyvind: Ellers dør det her gig. It's the only way!

[Alle skifter til sølvlammé jakker og hotpants. Exit ØYVIND. Trommesolo høres fra scenen]

Kristian: [Til siden] Det her har bare af at virke.

[Exeunt KRISTIAN og FRODE]


Settingen sat således - 19 mennesker ser på 3 mennesker der spiller men der skulle have været fler'? Således siger jeg til mig selv at de spillede en smule mere for for fire af dem. Navnlig mig, Marc, Thomas og Niels. Fordi når 'Surf's up' fylder resten af lokalet ud da kvalificer dét at spasse ud sig som at danse. Lige meget hvordan jeg fremtoner; Frem, toner![2]

Og er ikke helt sikker på hvordan, men pludselig sidder jeg i Thomas' sofa mellem Marc og en rockguitarist der har købt en kasse øl. Tabare. Der er venner med bandet. Nogle af dem er piger. Den ene sidder på en piedestal på et bjerg fra et helt andet indlæg. Der har Springer og Cocoon sat hende. Den anden svinger Yoyo'en i et glas vin. Savlelsesfuld, men jeg tvinger endnu en sjat i'en. Jeg magter lige nøjagtigt at taste på min telefon. Sengen dunblødende. Morgendagen Ølkasseret ligeså? All's well that ends well. Tum ta too.
Så endnu en aften at finde kraften til at synke sammen i en sofa i mit eget hjem og virke væk - nu ringer jeg til Birkebæk.

[1] Anvend jeres forestillingsevne.
[2] Anvend den igen. Dansen Kamouflage exhumeres.

tirsdag den 13. oktober 2009

That's how I roland


Æblesvende, overvej lige denne skæring! Den er kommet på min Absolute Rohan playlist på iTunes, og I skal ikke skifte væk bare fordi introen er lidt træls - så bliver discofar glad.

Knackenbrot


Kærligheden er en lummer lobby.

Så er det sgu blevet efterårsferie, er det ik'? Mahalo Dionysos, thi du skal hyldes, skal du? Jeg har lige været nede med pant og nu sidder jeg i min stue og hører Dylan med en dejlig kop grøn te, eller gør jeg? Visions of Rohirrim? Senere i dag skal jeg hjem. Har bestilt lidt omsorg hos min mama og det glæder jeg mig helt til, tror jeg? Der er ikke nogen overordnet idé med det her indlæg(?), ud over at når jeg kommer Ørlhus igen, torsdag - skal vi på planken som i gamle dage? (min eks har fået en kæreste... brænd op i helvede, jeg giver whisky and so i'll stick to my guns, but from now on it's war / i am armed with the past, and the will, and a brick / i might not want you back, but i want to kill him) Bernard, er du min far? Vi passer lige en hund også. Den er ret lille, men er det ikke okay?

Bleh.

Ses.

søndag den 11. oktober 2009

Åbent brev til Niels

Kære Niels,

Tak for en phantastisk, forrygende weekend. Please be the voice of my generation.

Selvfølgelig har du ret. Det er helt i orden, at jeg ditcher den smukke pige i fredags, som jeg hverken har navn eller nr. på, så snart jeg ser, at vi står i det samme lokale som MC Einar. Seriøst. Legends over Lisbeths. Jeg prøver i øvrigt at kysse hende, da hun fortæller, at hun er vild med Woody Allen, men jeg bliver skuffet som en ørn, da hun fortæller mig, at hun aldrig har forstået Illmatic. Jeg mener bare, come on, det er jo bare lamt. Det er måske der, jeg får øje på Einar.

Odense viste sig fra sin gode side igår. Wtf vi var på bar 15 min. før vores tog gik, vi har givetvis aldrig løbet så hurtigt før. Usain Bolt aint got shit on you, cat. Men jeg ved ikke hvad fanden, der går af mig, når jeg er fuld, og Niels, jeg er ked af, at vi begge to har sand på røven i dag og forklaring udebliver for ever ever, men det er måske (ikke) verdens bedste idé at dele en flaske vodka i en bar, der kører 200 kilometer i timen og sende sms-beskeder om hockeykampen (fedt med Brasilien) til samtlige kvinder, vi kender. Du slog mig i øvrigt i hovedet til Malk de Koijn, så jeg tror lige jeg smider nogle ærter i face og deler det med mor.

Hvis jeg skal opsummere mit liv i en sms, må det være: "Jeg e sindssygt fuld i en af de barer" og jeg er aller lykkeligst, når det er i selskab med dig.

Knækbrød,

Lasse

Fuldskæg og nice

fredag den 9. oktober 2009

Hvem skal være ligeså fulde som undertegnede?

søndag den 4. oktober 2009

Flot fyr før/efter

Undskyld, Bingo

Dette er en genfortælling af mine oplevelser lørdag d. 4 oktober 2009.

FØR:
Jeg har prøvet det der med at være fuld før. Det er fedt og sådan noget, men jeg havde skrevet under på en brænd-op-i-helvede kontrakt i går, så der skulle hamres som jeg aldrig havde hamret før.
Plovi, Tumle og jeg triller ned til Kaosfest efter obligatorisk Pavlov vodka (er jeg den eneste, der savler?), checker vores coats og tager fat i bajeren.
Det sidste jeg kan huske fra dette stadie er: Jeg står og taler med Stine(?) og Thomas er ingen steder at finde (eller også er jeg), og jeg har opfyldt min brænd-op-i-helvede drukkvote.

EFTER:
Jeg vågner i en sækkestol midt på dansegulvet, og der er gået 4 timer. Jeg er faldet i søvn i nævnte stol, nogen syntes jeg så sød ud og har derfor slæbt mig+stol ud på dansegulvet, og ingen overvejer at vække mig eller noget. Total fedt. Efter lidt palaver med garderobemanden får jeg min jakke, hvis nummer jeg selvfølgelig har losset væk. Jeg går hjem, og ligger i min seng da solen bryder mørket og klokken slår 7.

Kaosfester er virkelig fede, men jeg ender altid med at være på gulvet.
Breeze Rasmussen, signing out.

lørdag den 3. oktober 2009

Ulla, Gollum og alle de andre elvere.

Hvis nu dit liv afhang af at du tog navneforandring til et af følgende tre navne hvilket ville du så vælge?

I'm just a teenage dirtbag, baby?

Jeg har ondt i nakken, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har en ide om at dagen i går var en balancegang mellem sanseløs druk og meget sansende druk. Da jeg mødte Martin Birkebæk til Opstartsfest faldt jeg til den ene side, men jeg var nødt til at pleje mit behov for at røre ved en pige med en ring i læben på dansegulvet. Undskyld Martin. Jeg slår op, men håber at vi stadig kan være french with benefits.

Hende med de pæne ben (som ALDRIG må finde vej til denne del af Fangorn Forest!) arbejder jo på Peter Gift forresten. Det betød vist gratis fuld af et omfang der gjorde at jeg prøvede at falde i søvn på gulvet der. Hun svarer ikke på mine SMS'er, så jeg har måske også gjort andre ting. i løbet af aftenen har jeg drukket mange shots af svingende kvalitet, hvilket jo godt kunne politiceres og bruges til at skade min kommende karriere som ham der er inde i Bamse, men den her sætning har faktisk ikke en slutning...

Det er næsten ydmygt undskyldende at jeg beretter om denne druk [sin] (spansk) Æbleboys, men mere end et såkaldt syndefald, synes jeg måske at det lægger op til at vi snart skal være fulde? Jeg er i hvert fald træt af at sidde her og høre Teenage Dirtbag, og klokken er kun 15.

I can has BLOG-JOKE?

YES WE CAN!

Der ligger en dreng på mit gulv og smiler, mens han sover. Jeg tror det er fordi jeg har sat Bright Eyes på, og han kan høre det i sine små lilla-hvide drømme. I dag vil jeg sige fred til de folk jeg møder. Jeg tror han vågner nu.

Ubehalias corpus ligger som landet hjemme på sofaen

Steffen ne suit pas une autre: jeg er selv lommen i mit liv lige nu. Jannik står uden for min opgang, siges det, men han er der slet ikke, for han har fået hjernerystelse i en indkøbsvogn, siger han selv, og han hverken sang, gik op og hentede sin kageform i mit pulterkammer eller tog skraldet, for det har jeg lige været nede med. Det var for øvrigt mig, der inden da drak fanta i gule sko på vej hjem fra biffen, sådan lige efter at have slentret med hen over midnat målt i Frankfurt, hvor jeg ellers lige rundede de 8000. Det må jeg udbringe en nationalfarvet skål for en skønne dag, for det er edersepoiminåre besynderligt ikke at tumle omkring med en hvid snickers og procentregning i rødvinen lige nu. For Dylanskelov for, at jeg havde ladet musikken køre på repeat, mens jeg så helaftensfilm, så jeg ikke skulle komme ind af døren og føle mig både ædru og ensom, selvom det er svært at kende forskel på de to kategorier, når man ellers ikke lige hakker i tasterne og kommer i tanke om de kvalitative forskelle på de gåture, man kan huske, og dem, man ikke til fulde kan.