søndag den 25. juni 2017

Hvornår var det nu det var?

Folk prøver tit at fortælle mig at Dylan spillede Roskilde i 2005, eller at regnåret var 2008. For at råde bod på misforståelser om hvem der spillede hvornår én gang for alle og så selvfølgelig for at tage en dejlig tur ned ad memory lane, har jeg lavet en lille oversigt over nogle af mine favoritkoncerter og lidt løse minder fra de seneste 11 Roskilde-festivaler.

2006

Toppen: Bob Dylan, Clap Your Hands Say Yeah, Roger Waters, Tech N9ne

Jeg valgte ikke at se Strokes da jeg følte de var hypede (lol) og valgte helt sikkert at boykotte Arctic Monkeys af samme grund (loool) og lå i kø til Bob under Morrisseys koncert (lød fint). Kanye tror jeg, jeg ignorerede :O

Derudover smed jeg min telefon væk første dag, så det var ret grineren. (Jeg smed også min telefon væk 2008 og 2009)

Og så lavede vi stort set alt vores mad på Trangia, i en koger stjal Lasse en 1½ meter høj pose baconchips og jeg løb efter ham men blev væk. Vi boede i J, silent and clean. Jeg havde lavet 4 mixtapes som vi hørte på min ghettoblaster. Der var Imperial March på et af dem, og når der kom vagter gik vi efter dem og spillede det.

Mest imponerende lineup i min Roskildetid.

2007

Toppen: The National, Arcade Fire, Björk, Klaxxons, Justice, Suspekt

Set i bakspejlet havde det måske været smart at tjekke The Who ud, men jeg var ret sikre på at de var sådan nogle kedelige og gamle og irrelevante typer...

Ellers regnede det jo en del det år, og dødsforagtende som en 18-årig var jeg med til at grave nogle ret seriøse mudderhuller. Men jeg boede selvfølgelig også i en lejr, hvor vi havde et telt dedikeret til pis. Vi kaldte det: "Piss in tent".

Mit mest legendariske Roskilde-move of all time blev udført dette år, da jeg stak to fingre i halsen og kastede op ud over et langbord i kebabteltet, sådan at alle gæsterne rejste sig. Så stak vi af med bordet og bænkene, det var nemlig lige hvad lejren manglede.

Jeg mener 2007 var sidste år hvor jeg deltog i søndagsdestruktion og bål og brand, men det er muligt det var 2008.

2008

Toppen: Grinderman, Jay-Z, Radiohead, Neil Young

Jeg ville give næsten hvadsomhelst for at kunne rejse tilbage og se den fucking Streets-koncert.

Dette år var jeg campingvagt sammen med Nicolai. Det var dæleme kedeligt.

2009

Toppen: Nick Cave & The Bad Seeds, Oasis (det var faktisk meget fedt... lidt lisom en CHAAAMPAAAGNE SUUUPERNOOOOVA IN THE SKYYYYYEYYEEE), Malk de Koijn, Fleet Foxes, Cola Freaks

Jeg dækkede festivalen med Earcandy, så jeg havde mediearmbånd (#omg #wtf #epic) og skrev anmeldelser og lavede et par interviews (bl.a. med en beruset men meget charmerende Marnie Stern).

Malk de Koijn-koncerten er all-time, vi stod seriøst 20.000 mennesker i partyteltet og skrålede med på alle punchlinjer. Kan huske vi (nogenlunde) seriøst diskuterede om det var en ide at købe voksenbleer til koncerten, så vi var sikre på ikke at misse et sekund. Det viste sig unødvendigt, så meget som vi svedte, havde vi mest brug for at hydrere.

Cola Freaks var dæleme også fedt, der blev slåsset igennem.

Haha, nå ja, og så var det det år, hvor mig og Peter Marcussen havde fået klippet mullets - business in the front, party in the back :P Det var også det år hvor vi forsøgte at score til Coldplay-koncerten men musikken var så kedelig at vi hurtigt mistede tålmodigheden.

2010

Toppen: Patti motherfucking Smith, CV Jørgensen, LCD Soundsystem, The National, Prince, Japandroids (ret rocket år, hva?)

Jeg har aldrig set Van Morrison live, men jeg har tit læst at hans koncerter, når de er bedst, er 'transcendente'. Den Patti-koncert var goddamn transcendent. Der er en video et sted på Youtube hvor man akkurat kan se mig hoppe under hele Gloria i højre pit. Jeg har en cowboy-hat af strå på.

Det var første år i en ny lejr med drengene fra uni, super hyggeligt. Vi boede i Øst, og det viste sig at være helt okay, hvem skulle have troet det. Solen skinnede meget, sådan husker jeg det.

2011

Toppen: The Strokes (nå, så var jeg ikke for fin til dem længere, hva'?), Big Boi, Bright Eyes, Destroyer, Portishead, Dâm-Funk, Janelle Monáe.

Jeg missede den legendariske Spids Nøgenhat-koncert, til gengæld var jeg der i Cosmopol-teltet (eller hvad det nu hed det år) da Janelle Monáe spillede sit livs koncert for verdens bedste publikum, og basically var det så awesome at det nok gjorde det op for den Streets-koncert jeg missede i '08, og hun brugte vist også nogle af de samme tricks, så måske var det egentlig okay at jeg ikke var til den Streets-koncert i lige det perspektiv, for så blev jeg jo mere overrasket og imponeret. Men det var i hvert fald kærlighed kærlighed og atter kærlighed.

Ellers fik jeg også min mind blæst omkuld af Portishead, Destroyer spillede en af mine all time yndlingsplader og det viste sig at være det lækreste i hele verden at være godt knakket til Dâm-Funk klokken lol om natten på Pavilion.

2012

Toppen: Bruce Springsteen and the E Street Band (aka BOSSEN), Mew (de var sgu ret fede), The Cure, Mikal Cronin.

Jeg kan se at Bon Iver spillede det år, men jeg husker ikke at se ham/dem - lidt spøjst, men måske det har været fordi jeg havde set ham på Vox Hall (ooouh yeeaaaah!) og så måske hellere ville se noget andet. Kan også være jeg var fuuuuuuuld. Jeg var i hvert fald dead drunk til BOSS-koncerten (tror ikke det er helt usandsynligt at jeg stod med en 5-6 drenge og at vi delte 47 papvine under koncerten (eller egentlig bare i køen) men det var toppen! Jeg tror jeg har drukket lidt mindre i årene siden... Siger man ikke også, at man peaker sådan rent fysisk lige omkring de 24 somre?

Janelle Monáe spillede igen, og der har jeg det lidt sådan, at man skal aldrig gå tilbage til en fuser, men jeg er personligt også ret forsigtig med at gå tilbage til et brag. For det bliver nok bare ikke det samme. Anyway, jeg så Björk igen, og det var faktisk super fedt, og ret anderledes. Björk er altid godt.

Dette år var jeg campingvagt sammen med Peter, og efter vores første vagt sagde Peter: "Jeg ved godt hvad årets Roskilde-hit er." Det vidste jeg også godt, jeg måtte mindst have hørt den 25 gange i løbet af vagten. "Det er den der: Call me Maybe", sagde Peter, og så sagde jeg at ja det var det helt sikkert, men jeg var nu ret sikker på at hun sang call me BABY. Jeg tog fejl.

Det var rimelig kedeligt at være campingvagt, men det føltes godt at bidrage lidt til fællesskabet.

Jeg mener vi boede i Silent & Clean dette år, nede i J, så det var jo lidt sjovt at vende hjem til udgangspunktet. Uden at sige alt for meget, kan jeg dog sige, at jeg personligt ikke var udpræget silent & clean, i hvert fald ikke hele tiden, i hvert fald var der måske ét tidspunkt, sådan lidt ud på natten, hvor jeg måske råbte lidt og måske ikke havde så meget andet tøj på end noget Kahlua. Men det var fordi vi havde set Anchorman i Cinema (RIP) og så stak det af. Men så var det også sidste gang jeg stjal andre menneskers alkohol på Roskilde.

2013

Toppen: Rihanna, The National, Kraftwerk, Parquet Courts

Jeg tror vi stod hele lejren i pitten til Rihanna, det var dæleme fedt. Og så scorede jeg hattrick med National som jeg har set på Odeon (RIP), Arena og Orange. Jeg fatter stadig ikke hvordan de fik spillet den scene op, men det gjorde de sgu.

Parquet Courts, det er sådan et rigtigt venskabsband (ligesom Japandroids), og der var altså gang i nogle gode venskaber i lejren på det her tidspunkt. Love u guys.

BONUSTOPPEN: Nå ja, så lige et par uger før festivalen eller noget i den stil så annoncerede Roskilde sgu da lige at nå ja, SÅ KOM METALLICA OGSÅ LIGE. Det var en af de fedeste koncerter i venstre pit EVER, og jeg har sjældent spillet så meget luftgæddar.

2014

Toppen: The Rolling Stones, Drake (NOOOOT han aflyste da, som en rigtig rapper), Darkside, Major Lazer.

Mig og Peter var ikke i tvivl, om at vi ikke længere var verdens centrum, da vi overværede den første halve time af Major Lazers show. Goddamn, de unge nutildags vil have det vildt! Max! Vi var imponerede, og så gik vi ned til Pavilion og fik en omgang jordbærmos.

Darkside på Cosmopol (eller hed den Metropol det år?) var noget af det vildeste pis med Jill ever. Jeg ramte rusen perfekt, og så gyngede hele teltet bare med i de der lange fede flader der lige pludselig eksploderer i tunge, dybe grooves. Jo tak.

Det var vist det første år, hvor jeg ikke tog opvarmningsdagene med. Man bliver jo ældre.

2015

Toppen: The War on Drugs, Kendrick Lamar, Fossils, Paul McCartney

The War on Drugs kan godt virke sådan liiidt stenede på plade, så det tog dæleme fusen på mig da de gav den som en opdateret og for vildt fed version af BOSSEN, der fik jeg lige en på opleveren og et nyt blik på deres musik.

Mig og Peter kan ikke helt huske hvad der skete efter de tre første numre Muse spillede, men vi blev i hvert fald ikke i pitten. Nå jo, vi tog til Ought, og Peter blev ved med at kaste vand udover publikum, og det var godt han havde Rasmus til at forklare de andre koncertgængere, at sådan var stilen bare, det var ikke noget at hidse sig op over.

Macca spillede Abbey Road-medleyet og Ob-La-Di, Ob-La-Da og efter den koncert har jeg stort set ikke kunnet ønske mig mere i mit liv som koncertgænger.

2016

Toppen: Neil Young, Mac DeMarco, Courtney Barnett, Destroyer 

Neil Young han kan dæleme godt lide at spille guitar. Og det kan jeg også :D

For at være ærlig så jeg ikke så meget Mac DeMarco-koncerten som jeg overhørte den mens jeg plejede tømmermænd udenfor Arena-teltet, men jeg kunne virkelig godt lide hvad jeg overhørte. De spillede et meget langt cover af Reelin' in the Years og så siger jeg bare what's not to like.

Jeg var helt færdig lørdag, så efter at have kigget lidt på Mø-koncerten gik jeg ned i lejren, og så var mit telt sgu væk. Jeg fandt det efter et stykke tid, det lå sådan 15 meter fra hvor jeg havde slået det op, og det var rimelig ødelagt. De fleste af mine ting var inde i teltet, men jeg mistede et ret godt liggeunderlag. Well, goes around comes around. Egentlig skulle jeg have været oppe og se LCD Soundsystem kl. 3 om natten, men så kunne jeg ikke overskue det hele, og så tog jeg en bus til København sammen med Marc og Marie, og det var det første år, hvor jeg ikke blev til den bitre, lyse morgen, men til gengæld havde jeg det noget bedre næste dag, end jeg plejede at have, så jeg tror jeg vil gøre det til en tradition. Så kom der alligevel noget godt ud af det med teltet!