søndag den 29. november 2009

torsdag den 26. november 2009

hold vejret indtil et tydeligt billede af en gammel kæreste dukker op. Pust ud. Tag en dyb indånding. Pust først ud, når du læst dette indlæg.

Advarsel! Følgende tekst består af googlefragmenter fra moderskibet 'Skåret over samme læst':

Altid skåret over samme læst: Sportsjournalist: Nå tillykke med det...
kamphund fik halsen skåret over, da den gik til angreb på mindre hund
vil du have teksten fra hjemmeside læst højt?
...
nå nu kom Hr. Jimi med hans gode råd igen, når du er så klog!!! hvorfor...Læs mere...
Jeg syntes det er komplet sygt at sygt at skære halsen over på den. Og håber han får en KÆMPE straf for det. MEN! Jeg ville nok have gjort det samme hvis der var en...

Det nære familiedrama er for forudsigeligt og intetsigende.

Den mand som tirsdag blev fundet dræbt på Bygmestervej i Københavns nordvestkvarter fik skåret halsen over ... avisen.dk/mand-fik-halsen-skaaret-over_103581.aspx

R Arktis er over smertetærskelen

Befolkningseksplosion, Ozonlaget og år 2000
problemet er alle skåret over samme læst af bekymringsindustrien...
Det er alligevel så tåbeligt journalistik, at det er til at tude over.
Testamente, der er skåret over samme læst. Ligesom Kristus, sådan vi. Johannes
skriver om det, der ligger ud over tidens grænse:

Mine kære, vi er Guds børn...

Alt sammen lagt sammen, lag på lag som en lagkage
Som om de er lavet på samlebånd
Sådan er lidt følsom blød mand
med et par store ½våde hundeøjne...
Flot ny jernbanebog om Gribskovbanen
Et ungt par fra uens miljøer bliver forelsket og ender med at opnår ægte socialdemokratisk bevidsthed...
og det med at leve i dag - tæt sammen
og i det nære, men samtidig i det fjerne

Hvad enhver mand bør vide om mafia - tema - mafia
Honda CBF 600 s årgang 2008: Nøj, hvor den virker!

Hvilket er risikoen, når man satser på at skære alt overflødigt væk
med en kniv og skar simpelthen halsen over på den store hund,
der døde med det samme... Mest læste nyheder.
Konkurserne er på vej 14:45

onsdag den 25. november 2009

Kære dagbog

Kære dagbog.

Nu tror i nok der kommer et helt vildt personligt indlæg. Snydt. Det tør jeg ikke så fåg det. Jeg spiste ikke kød i går, for Niels vil kan ikke tåle død, terror, sorg, gråd, skrig og alt andet der foregår på Danish Crown i Slagelse. Men jeg skulle lave mad, så retten bestod hovedsageligt af fløde for lidt dyr skulle jeg jo have i ham(Herning-fail)((Maffe von Tærtefyld, du er den smukkeste herningenser siden Bjarnen Riissen)).

Flash centerforward: sidder på musikcafeen og hører californisk syre-prog(af mangel på bedre prædimissekat). De spiller ca. 4 numre i løbet af halvanden time, og der sidder en Lisbeth og en Stine bag hver deres tromme og slår den samme takt og rytme i en halv time i træk. Det var fantastisk og transcenderende transcendens transcendent(påtaget lol-akademisk anyone). Maffe udtaler efter koncerten at hans krop tror den har røget hash. Meget rammende, selvom det nu ikke blot var min krop som var af den overbevisning(hvad betyder det?). Nu skal jeg tilbage til det der job that slowly kills me, men så skal man bare huske på at der kun er 8 måneder til sommer og all the most important drinkers in Århus are æbler.

VI SKAL DANSE NOGET MERE.

mandag den 23. november 2009

Ikke kun regn

Disse sanseløse dage
hvor skovbundens blade og fugle
siver op
og farver himlen

disse sanseløse dage
hvor vandløb og åer
klasker afsted
i årets første slim

denne udsøgte langsomhed
hvormed skoven skutter sig
i stadig
fugtigere luft

JE VOUS PRÉSENTE.......

Les Garçons du Pomme!

Springer et Cocoon

søndag den 22. november 2009

Et æwles bekendelser... / FAIL = ikke det at miste sin tlf., men det at lade det ødelægge ens humør og derfor ikke nyde natten med det gode selskab.

Ja, her sidder jeg så... Med dårlig smag i munden - i mere end én forstand. Jeg har svigtet, jeg ved det godt... Men nu vil jeg prøve at gøre det godt igen. For nu har jeg lyst, lyst til at skrive om denne weekend hvor tre århusianske æwler kom til byen (København, forstås) og gav mig i dejlige fornemmelse i maven. Mit svigt til denne blog ses sikkert tydeligt i mit kedelige sprog - det sgu svært at holde sig opdateret på æble-lingoen herovre fra - især når man er doven som en gin-tonic der har ligget natten over.
Men for at komme til sagen...
Fredag var en meget bedre dag end fredage hvor man har tømmermænd plejer at være. Ikke fordi der skete noget spændende den dag - overhovedet. MEN det var dagen, hvor Marc og Thomas skulle komme til byen - det havde jeg glædet mig til længe... og den endda krydret men info om at Ørum også havde valgt at melde sin ankomst. - og så spillede Monsters Of Folk i Vega skam også..
Så står jeg pludselig der.. blandt en farlig masse piger (deriblandt Svovlnina dog)- gymnasiepiger for de flestes vedkommende - vil jeg skyde på. Men hvor er Marc og Thomas? Holder hele tiden øje med døren, selvom en lille emo-pige med clorin-hvidt hår indskrænker min synsvinkel væsentligt. Klokken nærmer sig 20, hvor det hele skal gå for sig. Hvor blir' de af?! og da ser jeg ham! Høj flot fyr, står og spejder udover mængden. Svovlnina og jeg kaster alt vi har i hænderne (fadøl, velsagtens), maser os vej gennem hæren af emo'er/piger med efterskole-tøjstil og løber lige i favnen på de to flotte fyre. Utrolig overvældet bliver jeg - over Thomas' nye briller. Sikke en intellektuel herre der står der, tænker jeg. Nej jeg tror endog jeg tænker sikke en intellektuel filosof! (selvom Keld fra Olsenbanden også straks florerer i mit hoved). At vi dagen efter skulle finde ud af at folk med sådanne briller som oftest ender med at blive skudt i hovedet, eller i det mindste få kræft, ved vi jo ikke endnu. Alt er så dejligt. (Undtagen for Thomas der har fået H8N3 (populært kaldt dagen-derpå-influenza))
Da jeg jo ikke er indehaver af en musikblog vil jeg skynde mig og springe frem til ca. kl 2 denne nat. Står i 7-11 på Skt. Hans Torv, ville gerne have Morgan, ender med Barcardi. Glemmer at købe 100 kondomer til Thomas og Ørum. - ikke ligefrem en succes. Men så ankommer vi til den famøse "skæg fest". På trods af at baren har udsolgt og nogle folk tilsyneladende er på vej hjem er det noget af et brag, som man siger. Men her er hvad der især gjorde indtryk denne aften (udover de to piger der sov i ske ude i køkkenet). Efter at have tømt Barcardien, forsvinder Ørum og Thomas - hvorhen vides ikke (derom vil de sikkert selv fortælle). Senere (1-2 timer efter, vil jeg tro) dukker de op med følgende: En flaske bombay gin og en svensk indretningsarkitekt fra CBS (det med hun var indretningsarkitekt, var vidst ikke helt sandt) - med eget visitkort endda. Da jeg ved 5-6-tiden forlader denne fest sidder hun imellem Thomas og Ørum - og nusser sidstnævnte på maven. Det er ikke dårligt... eller det burde da ikke være... [antiklimaks i teksten: har ikke mere til den historie]
Jeg sidder nu her og får en fornemmelse, af at min just begyndt uddannelse i statskundskab ikke har fejlet. Jeg ER virkeligt blevet god til at sige utrolig meget om ingen ting. Jeg håber ikke jeg keder de ærede læsere alt for meget. Ellers er i sikkert stået af og læser derfor ikke denne undskyldning. - det er jeg ked af.

Så blev det pludselig lørdag aften. Ankommer i herskabslejligheden på Frederiksberg. Er inviteret til parmiddag, med ét par og dertil de tre gæve jyder og undertegnede... uha det er voksent. Men utrolig hyggeligt: Rødvin (på flaske!), dæmpede samtaler, lækker mad (tak til Marc) - og endda levende lys på bordet. Tror aldrig før jeg har været selvskab med de tre føromtalte i så lang tid, uden der er blevet sagt noget upassende. - Imponerende, det må jeg sige.
I vanlig stil når vi ikke på Studenterhuset og høre Marcs bror spiller. Men på Studenterhuset kommer vi. - og vi overværer det hjerteskærende øjeblik, da brødrene forenes.. Smukt!
Jeg føler mig som en rigtig verdensmand, da jeg (ligesom næsten alle andre derinde) kan få billigere priser i baren med mit KU-studiekort. (som forøvrigt er en hel del pænere end det fra AU). Men så er det pæne også sagt om Studenterhuset. Var altid noget at der var åbent til noget "backstage" ovenpå, hvor vi kunne lytte til Thomas' smukke klaverspil! Krydret med Marcs sang... mmmh...
og så er det også tidspunktet hvor WIN og FAIL-stemplerne kommer i brug..
Fy for pyffer for en lang tekst. Jeg kan sige en ting med sikkerhed. Jeg havde aldrig læst dette indlæg. Så langt er helt uden substans, tænker man. Nå ja, man skal vel lige lære det, kunne man indvende. Ved ikke om jeg vil gøre det. - indvende det altså..
Nå, jeg fik lige en ide. Resten af indlægget bliver i stikords-form.
Opsplitning: Thomas, Ørum --> Egmont kollegiet (VIP-access)
Marc, Jens(!) og jeg --> CSS (Center for Sundhed og Samfund, København Universitet, red.) = Psykologi-fest.
Entré, shots, tror jeg har mistet pung, spørger alle efter den. Finder ud af det er min tlf. det mangler endnu værre. --> nedtur. Blærer mig med KU-kort igen. "Se alle de steder jeg kan komme ind Marc". Brug af stempler. Alt på alle opslags-tavler bliver bedømt. Fairtrade = WIN. Konservativ politikker = FAIL. osv...
Opsplitning: Marc --> Egmont. Jeg --> hjem.
Vågner kl 8.30, iført sko og tændt computer. - og dårligt humør.
11.30 vågner iført føromtalte dårlige smag i munden...

Og nu sidder jeg så her på min seng, på mit lille kollegieværelse. I rod - og med bøger, mit titler som "dårlig samvittighed" og "du bliver aldrig til noget, 7.3, hvem tror du du kan nare?" Bøger der kan anbefales endnu mindre end Studenterhuser, som forøvrigt også fik FAIL-stemplet.
Apropos, på min venstre arm står tydeligt stemplet FAIL op til flere steder. På min højre arm kan jeg svagt ane et udtværet WIN.. Siger alt, tænker jeg. FAIL = Ja, det er FAIL at miste sin tlf. Men øv, hvor er det FAIL at tage hjem fra byen ved 2-3-tiden når jyderne er i byen. Jeg går jo og savner jer hele tiden, så skal det da udnyttes når i er her!
men skal jo nok også snart til frederiksberg igen... glæder mig.. Skal bare lige finde et mønttelefon og ringe til marc...
Alt skal nok bliver godt igen når jeg ser den dreng... :) = WIN




Minder fra "skæg fest"..

lørdag den 21. november 2009

Det' hu-ha i København

Marc: Martin, drikker du meget mælk?

Martin: Nej, jeg spiser det bare.


Så sidder vi bare lige her. På Frederiksberg. Tre halvflotte søløver.

Igår hva æ det? Martin hadede mit skæg ("Du ligner en stor fed Key Account Manager,) og jeg blev så led og ked, at jeg barberede det af. Så tog vi til en fest, hvor temaet var skægvækst. Ca. fire timer gik med ikke at kaste op, og Martin (som I nok allerede kan fornemme var aftenens helt, just like any other night, not like any other hero) spytter ud af vinduet fra fjerde sal og rammer, I kid you not, en mand med muskler lige i håret. Så løber vi ind og gemmer os. Master detectives. I hovedstaden.

Je voudrais une bitch? Ja for faen. Der findes to slags piger her i verden. Dem man gerne vil fodre ænder med, og dem man gerne vil fodre med ænder. Der er også dem, man gerne vil fodre til ænder, men det betyder ikke, at der er tre. Det er helt sikkert. Eller også er det ikke. Det er helt sikkert. Martin mødte en sød svensk pige med et Facebook-visitkort, og han spurgte hende ca. 1000 gange, om hun var gravid, siden hun var så fed. Vi drak to flasker gin og var i drillehumør, fordi det er pissefedt at være fuld og urimelig overfor opnåelige piger. I hovedstaden.

Vi savner jer, og elsker jer.

torsdag den 19. november 2009

Studying the Jaw

Videoen nedenunder var et seriøst indslag i dagens undervisning for antropolog-wannabes. Jeg kan ikke længere forklare hvorfor - steder som 1:12 og 1:42 satte mig ud af spillet. Ved 2:05 synes videoen åbenbart selv, at galskaben må høre op. Fyrmester Langbrød, det er sample-material det her.

tirsdag den 17. november 2009

What it means to be fully human is to strive to live by ideas and ideals, and not to measure your life by what you have attained in terms of your desires, but those small moments of integrity, compassion, rationality... Because in the end, the only way that we can measure the significance of our own lives is by valuing the lives of others.

søndag den 15. november 2009

:)

Jeg har lige været ude og løbe. Jeg så en and der gabte. Kunne der forestilles et smukkere punktum at sætte efter denne weekend?

Som det efterhånden er blevet os for vane, ringer en forpjusket Ewok til mig i nat kl. 00.02 (tandbørstus interuptus) og spørger om det ikke er nu vi skal til at bryde vores nærmest timelange ædruelighedsmarathon? Jeg svarer bekræftende og tropper op, rødvin in tow, i filosof Lines lejlighed, hvor Marx kæmper en kamp mod kræfter større end ham selv (søvnen), og Martin er i gang med at spise alt deres brød. Bjarke er lige gået, hvilket kunne forklare hvorfor Lines roommate er ved at tage tøj på, og festen har ca. samme chance for at lette, som en helikopter med baguettes i stedet for rotorer. Vi finder Thomas på centralen, køber nogle scrolls of town portal og lidt mana potions, og drager videre.

Enter Jægergårdsgade, hvor et dejligt væsen ved navn Kasper bouncer rundt på et skatebræt. Vi joiner deres fest, og alle pigerne går i protest. De efterlader rigtig meget alkohol, hvilket har en asymptotisk effekt på mængden af vores brok. Her vender vinden for svovli. Jeg blander en drink af lige dele Smirnoff Strawberry, Vodka, Whisky, Appelsinjuice, Cola, Rom, en efterladt Mojito og flødeskum. Jeg kommer halvvejs, før ørl overtakes me (first time since Roskilde :,( ), heldigvis i en vask som jeg er i stand til at gøre ren. Denne ranke støbning af kød har tilsyneladende sine grænser. Jeg bliver rakt en øl, og sætter mig ydmygt for at transcendere dens begrænsede transcendens.

Vi forlader festen, nu med Jonathan Godtmenneske i entouragen, og Thomas ser et vindue hvori der er lys. På denne tid af natten? Vi banker på, og spørger en gammel dame om vi må komme ind og holde hende med selskab. I retrospekt virker det usandsynligt at hun ikke troede vi var morderiske tyveknægte på dette tidspunkt, men hun inviterer os indenfor og vi snakker en halv times tid. Vi er alle tre ved at slå knuder på rygraden af politisk korrekt høflighed, men det er i sandhed en nice time, og vi lover at komme tilbage med en erstatning for de 9 kilo chokolade Thomas når at fortære under opholdet.

Næste stop ligner hjem, men vi er ensomme og lidet motiverede til at opgive jagten på company og human heat. Thomas tager føringen, og begynder en systematisk rundspørge på Lilletorv, for at finde ud af hvilken heldig pige der skal være forsanger i vores band. Drømmebyttet er X-Factor rejects, men det er for sent på morgenen og the karaoke crowd er hjemme og putte.

Vi er LITERALLY ti meter fra centralos, da vi møder en sjællandsk pige fra en tidligere audition, igen. Hun får tilbuddet endnu engang (bevares, vi er ikke urimelige), men takker nej og sætter tempoet mærkbart op. Thomas går all in. "Vil du ikke have en af os med hjem så?"

Hun siger nej, nej, nej og noget der falder udenfor kategori fordi hun var for langt væk. Thomas tolker det (meget forståeligt) som en ubetinget kærlighedserklæring til undertegnede svovlstang (der på dette tidspunkt stadig har opkast i bihulerne og gerne vil sove). Det bliver mig forklaret at min eneste chance for varme denne blide november morgen, ligger i en hovedkulds sprint efter pigen. Jeg siger nej, nej, nej og noget der falder udenfor kategori fordi jeg ikke kan løbe og snakke på samme tid. Jeg indhenter hende, og indleder samtalen med at jeg ikke er voldsmand, men bare gerne ville have mine venner til at tro jeg er sej. Jeg får lov til at følge efter hende rundt om hjørnet, hvor hendes lejlighed befinder sig. Jeg siger undskyld for forstyrrelsen og går dumt-mig-følende vækover. Her burde historien slutte.

Hun råber mig op, og siger at jeg ikke sagde rigtigt farvel. At have det siddende på mig er alligevel for hårdt, så jeg vender tilbage og giver hende hånden. Hun siger at jeg gerne må sove på hendes luftmadras, hvis jeg vil med ind. Hun får henkastet nævnt at hun har et knojern i tasken, hvortil jeg, som det bundløse hul af akademisk idioti jeg er, spørger om peberspray ikke er mere effektivt? For det er da den samtale der skal forsegle pagten. Vi går op.

Hun går i seng, og luftmadrassen er åbenbart et metafor for den anden side af hendes seng. Jeg beslutter mig for at ødelægge alt, og spørger om jeg må låne hendes toilet.

De der husker Roskilde, husker måske en episode hvor en nedbrudt og sagtmodig svovli står i 20 slappe minutter og forsøger at levere en urinstråle på en befolket festivalsplads. Det var pebernødder i forhold til de sømandsknuder der var bundet om mit urinrør i nat. Kasse to var bare lukket. På hidtil uudforskede dybder af ydmyghed, går jeg ud og fortæller hende at jeg ikke kan levere den flydende værtindegave som hendes toilet fordrer, på grund af hendes tilstedeværelse i lejligheden. Jeg tror måske ikke længere hun føler at knojernet er nødvendigt. Jeg bliver bedt om at tage den tid det tager, hvilket er lang tid, men jeg opdager at SMS'er virker terapeutisk på min blære, så de gyldne dråber falder at last. Jeg kommer nok til at lade det være et krav for eventuelle fremtidige romancer, at de har samme afslappede indstilling til min timide blære. Ham og jeg er in it for the long haul, kan jeg mærke.

En virkelig dejlig weekend er ved at slutte. Jeg har fået ca. en halv times søvn, og jeg skal på arbejde indtil midnat. Mit indvendige rørsystem er en sund blanding af bræk, snue og kærlighed. Hvis man havde nogen indvendinger mod tingenes tilstand skulle man skydes med en kanon.

ThomPack: It's all because of you. Jeg er verdens tredjedårligste wingman, men jeg er villig til at lære, så jeg kan gengælde dit ridderlige heltemod. I love you man. This goes out to you.

lørdag den 14. november 2009

Der Tip des Tages

Forelsk dig aldrig i en svensk pige - Hun svarer aldrig andet end "Dü har nok så kjanske fåat en lilla tand över törstan, min fina lilla ven"

Steffen: Der var i sandhed en skurk i rummet

Til alle faste bloglæsere jeg har forulempet indenfor de sidste 24 timer - undskyld, men jeg gør det nok igen

Så for severinsens, det var ellers en flot skede

Jeg vågnede på Thomsens sofa i morges (sådan en fjeddermedieret halvmandsslæde burde ikke, indenfor Newtonsk fysik, kunne levere så meget komfort), og har vist i nattens løb overført de fleste af, eller alle, mine tømmermænd til ham. Jeg forestiller mig et ufrivilligt E.T. agtigt øjeblik hvor vores fingerspidser mødes og et koncentreret lyn af bedragerisk ondskab springer fra mig, og over i ham. Dog må man sige at hvis nogen kan løfte tømmermænd, så er det Thomas. Hvis nogen kan løfte Thomas, så bliver det måske en relevant evne senere i dag.

Min seneste gebærden er foregået på sædvanlig svovlisk forvirret, og meget fortrydningsfuld, vis. Jeg blogger her ikke om en enkeltstående episode, men vil da egentlig bare gerne prøve at samle op på fragmenterne af mit liv, som de brækker af mig og spredes. En slags sjælelig arkæologi, med læderpisk og alt.

Indholdsfortegnelse:
  • Den kærlighed
  • Den anden kærlighed
  • Vi kaster med pods
  • Den tredje kærlighed
  • Hvad skete der i går?
Mht. kærligheden, så spildte jeg de bestemte entalsbønner på Niels, og måske også Bjarke i går, så måske jeg bare skulle stikke to fingre i øjet og få det hele ud, en gang for alle. Det er mit indtryk, at hvis man gerne vil prikke hul på sig selv og se hvad der falder ud, så er Æbleboys stedet hvor folk høfligt venter til man er færdig før de alt-tabber tilbage ind i Age of Empires. Jeg har ikke gjort nogen noget ondt denne gang, men de der kender mig ved, at jeg ikke behøver megen stimuli før emotionel turbulens følger. Det handler om hende Liv, som nogen af jer kender (hende med det flotte ben), som jeg forelskede mig helt vildt meget i, efter et klassisk 'vi diskuterer eksistensberettigelse i 6 timer på Sherlock Holmes, torsdag nat' møde, under rusugen.

Sagen er den, at det sker for mig ofte. Faktisk kan jeg ikke huske et tidspunkt post-pubertet, hvor jeg ikke har været forelsket i en eller anden uopnåelig pige (altid med en kæreste), og mistet søvn, appetit og generel vitalitet over elendigheden. Det er en enormt dårlig kvalitet at koble på så ucharmerende et menneske som mig, og godt skulle jeg da vist også hilse at sige at det aldrig er gået.

Nå, Nok gråd. Jeg fortalte hende det hele i tirsdags. Jeg ved ikke om dette objektivt overhovedet er en stor ting, men for mig føltes hvert ord lidt som et livsvigtigt organ der skulle gylpes op og spyttes ud. Og nu har jeg det bare mærkeligt. Lidt høj på at jeg sagde det, men også med emo-svovli lurende lige under overfladen, parat til at gribe fat i mig og bare ruskende råbe: "Der er aldrig nogen der vil elske dig!", indtil jeg ligger på min seng og bare ville ønske jeg var ryger, for sådan en fuldfed quasi-veganer i tungsindets vold er bare ikke særlig filmisk.

Ok. Det var vist min terapi læsion. Hvis jeg opfører mig sært for tiden (går rundt uden sko eller noget andet lamt), så kram mig venligst og fortæl mig at der findes en pige, et sted, der kunne tilvænnes mig. En pige der kan se igennem mit ydre forkrampede jeg. Ikke helt ind til mit indre, men ca. halvvejs. Der tror jeg der findes noget man godt kunne tage med hjem til sine forældre.

"NÅ! Så er stemningen da ellers sat for NOGET af et muntert indlæg!", siger den lidt sjove og ungdommelige lærer, man havde i folkeskolen, mens hans læner sig ind over kateteret og lader blikket dvæle lidt for længe ved Katrines kavalergang. Mit andet materiale skal vist lige have et boost. Let the streets run pink with testosterone!

Den anden kærlighed er en stripper. Jeg var til fest i går, i Århus Rugby Klub. Et dejligt selskab, hvor drenge drikker og ofte er nøgne sammen. Ligesom Æbleboys, bare beboet af alfahanner (apologies to whomever that might offend). De havde hyret en stripper. Der brydes sammenligningen måske, for det ser jeg egentlig ikke Æbleboys gøre. Skal vi ikke bare lade som om at det er af princip, og ikke fordi det garanteret er vildt dyrt.

Hun var ellers en flot fyr. Er Lisbeth en pige man har lyst til at kigge dybt i øjnene, eller bare en pige hvis kurvature man gerne vil udstykke til liebhaverlejligheder i Sydfrankrig? Uanset hvad så tror jeg måske at Cille (kunstnernavn eller parents that didn't care? You decide) landede cirka ret langt ude i Lisbeth territory. Og så tog hun tøjet af og hældte stearin på min ven Mikkel, og så var det som om min dømmekraft, meget demonstrativt, tog en lille hat på, samlede en kuffert op og smækkede døren efter sig.

For jeg synes sgu egentlig ikke at strip er så fedt. Måske er det bare mig der lider under en forstilling om, at hvis der er en nøgen pige i et rum sammen med mig, så bliver selskab en forhindring. Måske er det fordi strippere i feministlitteraturen fremstilles som stakler med daddy-issues. Mest nok bare fordi jeg ikke er alfa nok til at håndtere min egen ansigtsmimik, når meget store bryster oscillerer i mit nærvær. Problemet er nok mig iboende, men skal vi ikke lade Niels forblive vores hovedleverandør af nøgen hud? Jeg vil have en pige der smiler nervøst og kigger efter nødudgangen, når jeg forklarer hvad et 9 Pool Rush er. Det andet er for quarterbacks.

Hører i podcasts? Jeg hører podcasts. Det var måske temmelig TV-Shop, men jeg har fundet en [et?] Podcast, som det ville være kriminelt ikke at dele. Specielt med jer, fordi jeg ved at i alle vil være kvalitetsbevidste forbrugere til den dag i dør. Den hedder You Look Nice Today. Som med mange gode ting, er det ikke konceptet der er godt. Jeg kunne nok ikke beskrive det, uden at få det til at lyde lamt. Bare smæk denne episode på: http://youlooknicetoday.com/episode/good-part

Det er svært ikke at elske, men man behøver heldigvis ikke prøve. Tjek det måske?

Så tror jeg vist det er på tide at jeg glider tilbage i tilværelsens gråbrune selvhad og ser noget Twin Peaks i depressivt selskab. Jeg ved ikke om Litteraturhistorie festen var en bundløs brønd af memorabel transcendens, thi jeg ramlede bare ind i Thomas, Victor og Maja (og en sky gazelle ved navn Mads), smurt ind i det post-festlige metaforiske blod af blind beruselse, foran Vesterbro Torvs lokale grossér. Vi var med til at slå det sidste af en fest ihjel ved hende filosof Line, hvorfra vi extractede Steffæn, og... Skete der så mere? Det tror jeg ikke.

Hertil strækker min viden om den forgangne dag sig til. Thomas eller Victor, tag stafetten. Jeg skal klø mig selv og reflektere.

Litteraturliste:

Brown, D 2000, 'Kapitel 6: Hva´ æ´ dæ?', i Dan Brown (ed.) Engle og Dæmoner, Pocket Books, s. 49-286, OCLC: 52990309

torsdag den 12. november 2009

Kono kusuri o maiasa nonde kudasai.

Eller, på noget som ikke er japansk: "Vær så venlig at tage den her pille hver morgen."

Nu skal det dog ikke handle om stoffer, medikamenter eller andre kemiske livsløsninger - ligesom det der Boxer tv-pakke-noget. Det skal derimod handle om mig; nærmere bestemt det tilsyneladende uimødekommende ansigtsudtryk jeg, enten er født med, eller har tilegnet mig, gennem min opvækst i helvedes forstad.

Jeg sidder lige nu i et tog på vej til Århus fra mine forældres crib. Maffen var hjemme og æde vildand med familien Danmark til postpwnd Mortens aften, hvilket forresten indebar, nok mere rødkål end hvad godt er, for min allerede hårdtprøvede gutturale-sfære - tilmed formåede jeg at svælge i omkring 8 kopper kaffe til en gang liderligt ridder-litteratur (de var sgu nogle fedte-prinser der i 1100-tallet) alt for sent om aften, hvilket bevirkede at jeg i nat har sovet to timer. Min første menneskelignende aktion i dag, er da også stadig udeblivende og min eneste verbale formåen har, indtil videre, været at mumle nogle besværgelser mod min alt for petít DSB, Kort og Godt - kloakerede café au lait. Kort og Godt, Wort the Fork.

Folk der ikke kender mig så godt og, nå ja, også folk der kender mig godt - har måske lagt mærke til, at jeg i tilfælde af for lidt søvn, det vil sige ret ofte, har en besnærende allegorisk lighed med et Bukowskidigt. Jeg har min charme, men jeg ødelægger din værdighed, hvis du dvæler for længe ved patten.
Med andre ord kan disse dyreunge øjne både fortrylle dumme piger på Sct. Oluf og få dem til at skride ret hurtigt om morgenen, dagen efter - og så tænker du nok, at det egentlig lyder som en meget belejlig feature, men efter at have testet denne i et årti's tid, må jeg indrømme, at for Dylanfader i skuret, hvor tager du fejl - min ven; lig stille, mens du er i ambulan-zen.

Words cannot describe, selv om jeg nu har tænkt mig at gøre det alligevel, hvor generelt enerverende det er, gang på gang, at få at vide at man ser mugger'n ud. Det er klart, det hjælper heller ikke på ansigtsrynkerne, når DSBekspedienten giver mig halvdelen af den mængde kaffe jeg har betalt 19 kroner for, hvorpå mine øjne lyner brunt (hæ hæ, har brune øjne, hæ) og hun søger tilflugt bag Malacostængerne.

Undskyld lille pige, det er ikke din skyld, men det er heller ikke med god vilje, at jeg er vokset op i et jydsk Harlem - hvilket jeg faktisk overhovedet ikke er, jo mentalitets-wise måske.
Jeg tror det var Kierkegaard, der engang sagde at man ikke skal tørre røv i det bjørneskind, før du ved om det kan tåle maskinevask, yo - og på samme måde, ville jeg ønske at folk ikke altid troede, at jeg partout tørrede røv i dem, hvor kynisk jeg end kan virke engang i mellem. Så nu siger jeg på forhånd undskyld til dig der læser det her, og undskyld til heleste den verden. Undskyld jeg er ærlig. Undskyld at Danmark er en stor, latrinær rockerborg og undskyld, at det eneste jeg har lyst til, er at drikke mig ihjel sammen med Svovlzilla, i en papkasse i Spanien.
...Undskyld, jeg kan sgu ikke gøre for det.

onsdag den 11. november 2009

Det er lige nu, at man ville ønske sig, at andre af Æbledrengene var fulde. Jeg begyndte på Jim og Tommy da jeg havde ca. 2 timer tilbage til at producere 2,5 sides kloge betragtninger, der ligesom på en måde skulle indgå i det jeg i forvejen havde skrevet, og det gik fint, især fordi jeg drak. I mellemtiden sad der fem kandidatstuderende i køkkenet og drak lystigt, og jeg ville være med, så opgaven blev hurtigt færdig (og bedre end man skulle have troet), og jeg joinede. Men så var der kun Heidi der bor her, hende, der var Connie fra Vestegnen til vores Kolle-fest forrige lørdag, og det var hyggeligt. Nu sidder jeg med to drinks - en gin/tonic og en white russian - og henter nok meget snart en ny øl. Der er ikke flere nyligt uploadede Starcraft-kampe at se, hvem er fulde?

P.S. Jeg er i dén grad klar over sandsynligheden for, at nogen af jer ser dette her i tide, men det er stadig fedt at skrive det.

P.P.S. Jeg elsker dig, Peter, du er smuk og god til at sige sande ting selvom du godt ved hvor de kommer fra. KYS

tirsdag den 10. november 2009

Nu skal den lige stresses igen


Julefrokosten:
Lars, kan det holdes i Højly den 19. december?

Hvem kommer denne dato?

People, speak up!

Det bliver det fedeste.

UPDATE UPDATE UPDATE


Okay, den 19. er ude, da der tilsyneladende er litt. julefrokost der, og weekenden før er også ude. Så vi står lidt i limbo. Måske meget tidligere, allerede den 28 nov? For som det står lidt længere oppe i indlægget: "Det bliver det fedeste" Latezt Updatezt:

Fedt at folk melder tilbage.

Okay, vi er kommet frem til to muligheder, og nu bliver det enten eller. Folk melder ud hvilke af disse datoer, de kan attendere, og så tager vi Peter Singer metoden, og vælger den dag, hvor flest kan. PASTA!

Lørdag den 28. november. DENNE DATO DUER IKKE, DA DETTE ER BISSENS FØDSELSDAG!

Torsdag den 17. december

Meld ud, og I skal få... krammere

søndag den 8. november 2009

Banging for coin?!

Jeg er ret sikker på, at fredag aften var retarderet som bare fanden. Ikke at jeg kan huske forfærdelig meget andet end min repeterende catchphrase "Banging for coin" - og smæk for skillingen, dét var der sgu, idet jeg opdager en talstærk skare af æbledrenge ved Ris Ras - vor egen klamme elver, Bugge Lind (B.lind hihi) drybangede mig på et stillads op ad et vindue ind til en lejlighed, hvor folk efter sigende var forargede (ja, verdenen er endnu ikke klar til at blive reddet). Derfra husker jeg kun momentært de bedste stunder; Plovplov hjerneskader vores gamle højskoleveninde Phie, der nægter at forstå, at Risskov ikke så meget som ligger i nærheden af Århus, alt imens hun prøver at undgå Dyrlægens vejvisning, der mest af alt bare handler om at guide hende op i den gamle by. Imidlertid har jeg langt mere alvorlige sager at tage stilling til, idet jeg har fået et tip fra vores veninde, tutor-Line (ja det hedder hun sgu) om, at Bugge, Ida og M.Henning er blevet væk, og hun er mildest talt overbevist om, at han er igang med at forgribe sig på dem. Så vi skynder os på hendes opfordring tilbage til hendes lejlighed, hvor vi heldigvis opdager en noget fredeligere beskæftigelse. Her sidder de minsandten og indtager aftenens højdepunkt - Redsoup, som er en gua gamla suppan lavet på tomat. Dyrlægen indskyder kort efter "hva æ' dæ' lavet af?" men kan ikke holde øjenkontakt med M.Henning mens hun fortæller, og situationen bliver akavet. I stedet beslutter vi os for at røve køleskabet, og det bliver til noget hvidkål og en halv kasse slotspilsnere. Hjemme igen kører Ringenes Herre for fuldt drøn, og jeg vågner morgenen efter i bedste nostalgiske Odeur Fatalle campingstyle med Ømsen ved min side. Dette var i sandhed "a night to remember".

hvorfor måske

Huttetyr.

Vi drak ikke specielt meget, men spillede bare en masse gæt og grimasser (prøv lige at mim Nazareth), men det var en refleksiv weekend. Jeg har forkastet ideen om sko, og jeg er ved at komme to terms med det faktum at den mest voldsomme forelskelse i mit liv, nok ikke er gengældt (fuck. Sådan kan det gå).

Jeg er fuld og alle verdens sandheder præsenterer sig for mig.

Hvem siger at ædruelighed bør være normen? Bare fordi en menneske fødes i en banal spidsborgerlig sindstilstand betyder det ikke at det er idealet. Platon havde brækket sig. Hvorfor siger fulde mennesker dumme ting? Måske siger fulde mennesker de ting der SKAL SIGES, og derfor henkaster ædru mennesker dem som 'fuldemandssnak'. Som om jeg nogensinde har været klogere end jeg er lige nu. Som om min ædruhed nogensinde er resulteret i noget som helst brugbart.

Akademi er onani. Ømse, du læser til livredder. Hvis der findes en kosmisk intelligens, så elsker den dig. Alle vi andre læser hum (right?). Fuck os. Fuck vores lille praktifobe selvopblæste hippie-kollektiv. Hvorfor har man brug for at bruge et ord som sfæreøkonomi, hvis man vil snakke om negere der bygger huse og drikker øl? Hvorfor findes der ismer? Fordi vi hellere vil sidde og hive i os selv, end gå ud i livet og bare gnubbe os op ad hinanden! Jeg er fuld og vred, men det betyder ikke at jeg ikke har ret!

Nogen gange peger virkeligheden den forkerte vej. Nogen gange skal man indse at man har fået en syver og en toer, og at det er svært at lave en Royal Straight Flush med. Jeg er ikke helt sikker på hvor jeg er på vej hen. Jeg har ikke haft sko på i 18 timer. Jeg svæver på de sørgelige rester af en frustreret brandert, og jeg kan mærke at alt det her vil lyde som det dummeste idioti om et par timer, når de sidste alkoholer forlader mit legeme. Men det betyder ikke at jeg ikke har ret! Måske er det her nirvana. Måske er det her det mest sandfærdige, ærlige og rigtige jeg nogensinde kommer til at sige. Måske er ædru den tilstand der mest effektivt spilder livet.

Problemet med fuldskab er at det er svært at være objektiv. Men der behøver ikke findes objektivitet! Måske kan jeg skabe en verden uafhængigt at alle de fordømmende blikke jeg får, når jeg laver en drink der indeholder Thousand Island dressing. Sartre onanerede totalt meget over skam, men måske skal man bare ud over det. Måske er det aldrig berettiget at skamme sig. Vi griber alle sammen ind i hinandens liv. Hvorfor skal det være rart? Livet er flux og kaos. Hvorfor prøver vi at gøre det til noget kedeligt? Hvorfor skal vi stole på vores følelser? Det vi er (mennesker), er ikke noget der starter og slutter. Alt fortsætter. Hvorfor er vi så opsatte på at forstå? Hvorfor er det uværdigt at nægte at svare?

Døden er det sidste punktum. Fuldhed er en indskudt sætning. De rumvæsner der kigger på os gennem et teleskop ville ønske at vi var mere fulde, oftere.

"And if anyone complaines that prunes, even when mitigated by custard, are an uncharitable vegetable (fruit they are not), stringy as a miser's heart and exuding a fluid such as might run in misers' veins who have denied themselves wine and warmth for eighty years and yet not given to the poor, he should reflect that there are people whose charity embraces even the prune." - V. Woolf, 1929.

torsdag den 5. november 2009

Jeg får mit eget hus en dag

Ved I, at der ikke findes mange, der kan tage litteraturen seriøst? Ikke engang De der foregiver at beskæftige sig med den. Således her i huset, selvom de ikke gør. I et efterord til En årstid i helvede sluttes der: "Gid den må få mange berusede og illuminerede venner." Præcis! Netop! Jeg ønsker mest af alt at drikke mig til i rødvin og ryge cigaretter og pot og vælte rundt og læse det som Rimbaud skrev det færdigt, under banden og sukken og skrigen og stønnen... men det er stigmatiserende, er det. Gid jeg aldrig havde hørt det ord og ikke vidste, hvad det betød eller indebar! Men det gør jeg, og jeg følger det, så slet som det er. Nu går jeg i stedet i gang med at rydde op og lave suppe, der er godt for min hals og måske rydde op i køkkenet for at pleje min sociale bevidstheds omdømme hér.

Det er ikke så meget dem som det er mig, tror jeg... om ikke andet ønsker jeg mig eget hus, så jeg kan råbe og skrige og afsværge og påkalde efter forgodtbefindende.

Det må kunne lade sig gøre at putte alkohol i




søndag den 1. november 2009

Jeg sidder her og tænker på en handicappet pige, der synes alarmer er det, man på godt Højbjergsk sikkert ville kalde the shiznaz. Hun findes, det ved jeg fordi en af den i Højly residerende Majas veninder passer hende. Pigens - den handicappede - sprog er nogenlunde begrænset til ord og fraser hun har samlet op gennem sit korte liv og på en eller anden måde har husket. Det resulterer i hyppige og meget begejstrede udbrud som "Bip-alarm!", "Fugl!", "Sessebil!" og den helt fantastiske "Tis i buksern', EMIL!". Det kom jeg lige til at tænke på, og nu kan i også.

Indledning

Poison to reflect in architecture like color and sight of color and also sound. Rather
the river runs gentle in silent green hues with carps hidden in its color and birds thermal above like overseers. Also hillside slopes gentle down from strong trees white in bark and slope through grass flowers then thick bank riverbed rich soil waterplants and the water green and carps hidden in its color. Also waterplants architecture and carps hidden deep architects of color also reflect like hidden overseers runs through river through land and through it birds thermal above when once world was older and birds and carps were less names than color hidden in river runs rich like color like rain when you smile
like the color of the river

Sharing is caring

Uuuuuh bambi i love you WAY



Okay og lige for at bevare søndagshyggen (JEG KAN IKKE FINDE UD AF AT GØRE NOGET HELT) så er her nogle søde hunde

Skosværte og bakkenbarter

Mine kinder er glatte som en barnerumba, og jeg har ingen bakkenbarter. At være Special Agent Dale Cooper tager hårdt på fisikken kolonstortP

Som så mange andre gange ligger gårsdagens udskejelser som en stor, fed abe på min ryg, og kun to liter skoldkold fanta er min cpr.

Min nye nemesis er åbenbart en fyr i et Luigi-kostume, og der er der jo ligesom ikke noget at ROFLe om. Han har præcedens, fordi han har taget en SÅ stor svamp med. Klog af skade, som man siger. Eller er det måge?

Jeg samlede på yndlingsord med diktafon i går. Og bare rolig, Thomse, den er safe in my arms. Når jeg er færdig med at lytte båndet igennem, kan det være du får den igen kolonstortDkolonhavelågekolonligestreg(random emoticon lingo)kolonlol.

Og hvem var hende pigen? Jeg husker intet. Hun er her lige om lidt, og så skal vi se Manhattan. Og I ved godt hvad det betyder.

Næste gang klæder jeg mig ud som ham her.