lørdag den 31. januar 2009

Græd ikke over spildt mælk

Men græd fuldstændig uhæmmet over spildt Cruzares.
Lige nu, as we speak, er Laksen, Ungern og Snaphanen ude for at gøre Århus C til et usikkert sted a.k.a GONE ROHAN!!
Imens ligger jeg hjemme i min seng, ser dårlig Michael Keaton film, og græder rigtig meget over al den Cruzares, der er blevet spildt på mig i aften.
For. Ser du. Jeg var nemlig en del af det crew i aften. Og jeg bliver nødt til at sige at jeg havde A BLAST.

Tjek bare hvilken fest. Men mit eneste problem er jobbet. Plader eller planken.

Heldigvis er planken snart forude på ubestemt tid. For, som SupaJan siger: Jeg siger op imorn!

God plankewalk, drenga of Rohan. Ses der i morgen.

Bjarkes credo

Lad os nu for fanden bare dele remouladen, din jævla schlecthund!

Mænd der hader Ulla

Skriv under her:

Thomas
Bjallemus

tirsdag den 27. januar 2009

1kg svederen for 55,56 kr.


Min bagermand er psykopat med de rundstykker. Apropos psykopater. Martin og jeg ved udmærket godt, at håndbold er kedeligt at se på uden slik, så derfor skal vi handle al det slik og chokolade ind, vi kan bære før aftenens kamp, hvor Danmark møder det tyske landshold og !!!! ISÆR !!!! den tyske hvalrostræner. Se her! Den gale hvalros vil dræbe.

søndag den 25. januar 2009

Death of a ladies man

Min roomie holdt så fest igår uden at informere mig. Lige pludselig var huset bare fyldt med de der mærkelige typer.

Igår var et win - lad det være sagt med det samme. Ovenstående blev sagt af min roomie til en gæst for ca. fem minutter siden. Han har ret. Der var spontant inviteret til Cruzaresfest i sulfohytten. Men de mærkelige typer er mine venner, og man vækker ikke opgangen ved at spille musik kl. 23. Nuff said.

Det var også igår, hvor jeg valgte at ringe til en gymnasiepige for at spørge om hun ikke vil høre en Lou Reed plade med mig. Hun foreslog ikke særligt høfligt, at jeg skulle slette hendes nr. med det samme. Nuff said.

Men hey, i aftes så vi verden skærrende klart i de tidlige morgentimer på grund af sprit og søvnmangel. I aftes fandt Birkebævs sin Randi, Martin overtalte mig til at bruge mine sidste penge på sprut og jeg diskuterede Man on Wire med en 7/11 vagt.

Nu handler det vist nok bare om at finde en at dele remouladen med.

onsdag den 21. januar 2009

Vi venter på piger




OK! Der er dem, der venter på Godot. Der er dem, der venter på Lefty, og så er der dem, der venter på noget andet. Vi venter på piger, og min gode ven Martin og jeg er blevet helt enige om, at hvis vi først bliver ordentlige mennesker, så skal de nok komme af sig selv. Det har jeg skrevet et lille moralsk rapvers og omkvæd om:

Okay mit navn er Lasse Laks og mit stjernetegn er krebs
når jeg går i baren, så' det Fernetbranca og snaps
så klap jeres gæller, jeres gæller i klapper
jeg er fra langt ude i Norge, så det er sådan jeg rapper
jeg er oldschool, en sådan gammel metalaks
er gydevandet vådt, så er jeg der straks, for
enhver ka' se jeg ikk' har nogen venner
men jeg ruller over gulvet i en jakke fra en genner
pandebånd og rødt skæg, hva' så der
jeg æder krebsdyr uanset hvad der sker
for der ik' fest over her, når de ik' fatter hva' vi siger
så kom så alle sammen, sig piger (piger!)
og vi stopper i tide
for Lasse Laks og Æbleboys får veninder til at skride
så tøser (ooh ooh), bare be os om at gå
hvis vi taler vores sprog, er vi ik til at forstå
og æbledrenge, grib jeres blommer
og råb: piger kommer (de kommer!)
jeg sagde æbledrenge, grib jeres blommer
og råb: piger kommer (de kommer!)
men det' løgn, så vi:

(venter på piger), venter på piger
(de de de, de de de)
og Ørum er i huset, så du ved det ender galt
(de de de, de de de)
for vi' (venter på piger), right
(de de de, de de de)
og Laksen er i huset, så du ved det ender galt
(de de de, de de de)

tirsdag den 20. januar 2009

Kompost never sleeps

JA. det er ved at være en dårlig joke det med afgangen som plankeprez. Så nu på denne, Obamas inaugaration-night vil jeg ikke undsige mig den sidste uges hårdnakkede strabadser. Så her altså krøniken herom.

Det startede med en julefrokost og en releasefest, der allerede er omblogget - ligeledes er blindboyseskapaden påtalt. MEN på midten af min vej igennem planken (intertextualice ftw) gik der galskab i den og en simpel bøn indledte min og thomses københavnertur:






Det skulle der imidlertid ikke blive noget af. Snarere blev vi taget med til Brandes domicil, hvor den Lilla RoseSatan indtraf og gav os et skub i den fæle retning - Vi går på understellet med en Rhazul, der tager over, da Brande går hjem (det er Planken eller Banken, min fina vän). Flashforward til Thomas der ligger ned på Moose og råber ind i en telefon at jeg er en quote unquote "fæl taber". En pige der måske nok egentlig syntes jeg var kysværdig vælger at lade være, da der quote unquote "ikke er noget fremtid"...i mig. [her kunne man antage at jeg kunne se en tendens, men FANDAN TA MEG om jeg vil lytte, red.]. Vi sover i Brandes seng, da han tager på job - og vågner til den blide lyd af hans svenske pige-roomies, der taler om egen Hummus [Hhååmmæz, red.] produktion - hilarity ensues


Dagen skulle blive fin - idet vi møder Jensemanden, der imponerer med sin viljestyrke til ikke at drikke, og tager med os, Brande, Rhazuk og PlovPlov på Rust - helt ædru. hvilket vi IKKE bryste os af:





Ellers var der et lilla besög på sta'en dagen efter og ikke mindst min fatale zæz-mødom, der blev taget - ikke som forventet af Kasper, MEN af den fæle fæle fjende Ratsaputs/Ratatouille/Ratmachine - queue mig, der ørler under et bord på Andy's. Det indledtes ellers så fint med at thomas gav en pige et glas vand, og derved må siges at være kvalificeret præst.


Jense tager med til Århus, lokket af at skulle drikke med digtere. vi ifører os sort neglelak og lolle-filosofien indtræder, da vi finder ud af , hvad afgrunden for enden af planken er fyldt med. Navnlig remoulade. ring hvis i vil have det forklaret, jeg orker det ikke nu. Et lille situationsbillede er en Burger King tur:

Kæmpe Bonde Spasser: "Er du bøsse? Du har neglelak på."

Jense: "Nej det er fordi jeg er digter."

Kæmpetabernar: "Er sådan nogle ikke normal osse bøsser?"

Intet indlæg uden at Dyrlægens kvindetække skal hyldes:



Vi spiller falling down på mundharpe for en pæn pige og får det ret kategoriske svar "Ej stop, helt ærligt. Jeg går på Kons". Men det kuer ikke jens - for som han siger.

Han scorer en pige, der er på date, og kaprer en taxafuld piger, vi andre havde talt pænt til. [Ordbogsopslag: blive taget ud, at; red].

Næste dags fabelidiot-idé om at tage til Aalborg bliver spoleret af DSB. FailWin!!1!!!eleven! Aftnen klimaxer hos Birkenbævzen (Kirchen-Kellchen), da jeg får et shot finsprit og går i seng.

Selvom Facere siger, at Planken ikke knækker, men man kan falde af den, vil jeg lige afslutte med DEN GUA GAMLA BONUSMATERIALA! Plankefar Rasmussen 1 says:

Planken er ligesom et eventyr: fuld af farer, mærkelige væsener og forunderlige oplevelser, og sidst men ikke mindst et sted, man skal huske at vågne op fra. Hvis man får ketchup i hovedet på Burger King skal man skynde sig at free-wheele op til nogle digtere, der sidder i en improviseret sofagruppe og hører AIDS-pop. Især hvis man er in a relationship. Det eneste råd jeg kan give er: lad dig aldrig kue af heksen bag døren, for hvis du spørger hende om noget hun ikke forstår giver hun dig måske en tur i kedlen. Peace out.

Nu skal jeg til Dublin og se om jeg kan Sophrosyne den lidt med nogle digtere. Det kan jeg ikke. Fuck mig og fuck min mentale sanitet.

søndag den 18. januar 2009

"Så tal dog pænt til mig, når du vækker mig"


Victor + opgang + KBH + rosevin + gentagne STÅ SÅ OP LILLA TRENTEMØLLER råb af mig = arrig gammel mand vågner og skælder ud.

mandag den 12. januar 2009

En rigtig prins

Der sker det, efter en lørdag aften i poesiens tegn, at jeg vågner gul og blå over hele kroppen, med en klar fornemmelse af at noget i min seng ikke er som det burde være. Jeg føler mig lidt som prinsen på ærten, jeg er jo i 2009 blevet et dannet menneske der hylder Emma Gad, drikker fin rødvin og bruger min lørdag aften med digtoplæsning og moderat alkoholdindtag, det kalder jeg royalt. Jeg vender mig om, spændt på at se hvad der har forårsaget denne skade på min ellers ranke ryg. Til min skuffelse viser det sig ikke at være en fin lille ært, men et helt tæppe af M & Ms jeg i min fuldhed har spredt i min seng. Det jeg troede var blodsamlinger på mit skrøbelige korpus viser sig at være farver fra disse forbandede dragerede chokoladeknapper. I skuffet erkendelse trøstespiser jeg resten af disse kropslune knapper.

Well, det startede måske ud som en aften blandt digtere og litterater. Stille og roligt. Men en tom stud og petitte vin flasker(var de i størrelsen 1:1?) til 25 kr gør at moderate drinking bliver afløst af GO ROHAN. Resten af min aften er slørret. Jeg husker cocktails fra 7/11 på broen og en sort mand der ville købe noget af det hvide coca cola. Og på vejen hjem en deroute ind omkring 7/11 hvor et fatalt fejlkøb, gør at mine lagener nu er brune.

Men tilbage til min seng! Det er nu anden gang i 2009 at jeg vågner op med slik på ryggen. Den 3. januar var det en lakrids fra Katjes. Nu hvor granatchokket efterhånden er forduftet og hyletonerne ringer ud, er jeg afklaret i mit sind. Jeg er vågnet op med slik på ryggen once to many i det her år! Feinscmechereiet må være vejen ud. Jeg skal virkelig ud og ha’ fat i den kåre!

Random Ramblings: Strøtanker fra en togtur i December.

Note editeur: Dette tværsnit ind i undertegnedes tømmermændshærgede sind skulle have været bragt i starten af december 2008, men det tar tid at gøre sig fortjent til et log in fra den gua Lasse Laks( Eller også er jeg bare en bong der ikke kan overholde en deadline...).

Anyways, bedre sent end aldrig:

Hvilken bedre måde at miste sin Æbleboys-mødom, end at fange sig selv i et sjældent ærligt øjeblik: Ude og se med DSB på en råkold, højhellig søndag i advent.

Efter en forlænget weekend i hovedstaden, med bingedrinking galore i selskab med gamla højskolekammerater, sad denne ydmyge rapporter fanget i ét styk ildelugtende, overbefolket, Co2 berøvet kupé på vej hjem til Århus. Vi snakker Odeur Fatal på skinner, Ladies & Gents...

Kvalme deluxe, hovedpine Xtraordinaere, og et mentalt helbred på vippen, skabte en lang række overvejelser omkring de store, og små, ting her i livet...

Her er et udpluk af de spørgsmål jeg nåede at vende, da jeg kiggede ind for at se hvor min tilstand var henne...

( Hvis I har endegyldige svar på nogen af dem, så kontakt min manager hurtigst muligt...)

Hvis det er klaveret der har drukket, hvorfor er det så mig der får tømmermændene?

Bliver hanekampe/cockfight, LOOOL... nogensinde andet end et über-cool undergrundsfænomen?

Hvad er straffen for at glemme en huskekage?

Tom Waits, frelser eller kick ass demon-child?

Er snaps den danske pendant til Rahmadanen? (Teori sælges, hvis du spørger pænt..)

Er udtykket ”Hetero” et skældsord i det homosexuelle undergrundsmiljø?

Hvorfor er en fugl i hånden, bedre end 10 på taget? Og er begge dele ikke enhver hanekamp/cockfight total underdanig?

Hvordan kan dyreplageri være inhumant?

Hvad er sjovest; At tabe mens man er fuld, eller vinde mens man er ædru?

Har jeg mere brug for Niklas og Jannick, end de har brug for mig?

Fondue, delikatesse eller livsstil?

Tilfredstillende svar belønnes med regnbueshots fra Kurts Mor.

Alt kommer heldigvis til en ende... også dette skærsild af en togtur... Har desperat brug for en gang personlig wellness, formentlig i form af en varm kop kamillete, og en dvd med ”Americas funniest cockfighting moments”....

Mød mig under uret.

Mahalo


søndag den 11. januar 2009

Når orangutangen går på barsel



Ordbogsopslag, def.: At forlade planken for en stund.

The Brækfest Club



Her ses det nu opløste partyslæng, The Brækfest Club, i færd med at konversere om magt og stimuli. Nu hvor tonerne af vinylknas og mådehold har afløst ørl grey og Buddy Holly ("disko.teket") kniber det med at hverve nye mennesker, der simpelthen bare godt kan lide at være hamrende retarderet aka kaste op udover en bro.

Badboy-Marc, Emilio Bertelsen, Laura og Denise - vores eneste pigevenner (der seriøst tror, at Bjarke og jeg går til skøjtning) - og sidst men ikke mindst: billedet på den kæmpetaber, Bjarke bliver ved med at minde os om, at vi alle er.

lørdag den 3. januar 2009

Med hovedet på Bloggan

Efter et hæsblæsende nytår, hvor jeg både var "Teliamanden" som Bilkatøserne så flot udlagde det, og samtidig en retarderet kæmpeidiot af rang i selskab med min taberven (som slet ikke kan styre tispletten dagen derpå) Thomas til en Atlasfest, ja så er det sgu godt at vide at man igen er landet når man modtager en invitation vedrørende "lidt pasta med tun, xfactor og levende lys - kærligst thomsefyr" en bidende kold fredag aften. Dyrlægens Natgespenst var oprindeligt inviteret, men valgte at blive hjemme og pleje "hyletonen der ringer for mine ører efter den lumske raket" - så ok da.

Da jeg kommer over til Thomse opdager jeg med det samme, at der er gjort lidt mindre rent end vanligt, og jeg spørger småvittigt om vores egen Troelsenfyr er draget udenbys. Dertil får jeg at vide, at han er taget til en rowdy fest, og at han kommer sent hjem, ingen bekymringer. Da han melder hjemkomst kl 22 rynker jeg på brynene og oplever det man vist roligt kan kalde Sulfoangst. Thomas får dog afværget mit jomfrumøde med denne m-hætte-polerende, Fernis-udgydende, gulvmoppedengsende og pubeshårikummen-afværgende mandsperson, idet døren bliver lukket med en velment, men bestemt, mine.

Dernæst sænker freden sig atter, indtil en sms tikker ind på vores telefoner nærmest simultant. Vi tænker kort "Hva æ' nu dæ'" men opdager, at vores mødre har skrevet os en besked om at vi skal sove godt fredag aften kl 22. Minutter efter tikker en besked ind fra Denise Francois'fäll til Thomse - "Hva så, kommer I på den høje? Jeg griner" De chitchatter lidt frem og tilbage om, at det virkelig ikke går for vi skal op at stå på skøjter tidligt lørdag morgen; men Thomas giver til sidst efter og siger "måske lørdag så". Hertil kommer det smukkeste svar: "Laura tager hjem imorgen, og jeg tager kun i byen med Laura" - jeg husker i stilhed mit gua gamla nytårsforsæt, mens thomas svarer, og med det samme ruller endnu en tekst over skærmen - en godnat besked fra hans far - vi er i sandhed i familiens skød.
Misæren afværget skal det siges at vi holdt aftenen i selskab med kun hinanden og en Lionbar, sådan som vor mødre nu engang synes om.

fredag den 2. januar 2009

Det er svært at være elver, når

man ikke må drikke sig plankefuld, bruge spildtid online via diverse datingsider eller spise svinekød (pinedød). Jo jo, disse er nemlig de nytårsforsætter jeg fik skrevet under på, så kære hr. Ovesen, du må finde en anden Saruman the Drunk, it aint me babe. I 2009 har Martin og jeg både planer om at lave en rødvinsbande og begynde til fægtning, og jeg tror på, at vi går lysere tider i møde rent sofrysyne-win-agtigt. Niels er meget optimistisk, i'm gettin' there.

Men nytårsaften - den sidste som en fri mand - var nu et hit. Niels, Marc og jeg startede hos mig med den gua gamla papvin, vinyl og chips. Paul Simon sang profetisk:

How long you think that you can
Run that body down?
How many nights you think that you can
Do what you been doin'?
Who, now who you foolin'?

Jeg spildte rødvin på gulv såvel som Niels, og som var det tegn, tog vi ned i Odeuren. På vejen fandt vi et juletræ som hele aftenen stod i brusebadet (Bjarke elsker at bade i gran. Så er det ikke så kedeligt at gå i bad, sagde han prompte).
Martin fik en raket i hovedet ! og overlevede heldigvis. Victor fandt en nyklippet godte i en frisørsalon på vej til fest og Niels ørlede en masse ud af vinduet. Falkodrengen havde bagt en himmelsk kransekage, og hvor var det dejligt at gense de andre dejlige folk fra hjemstavnen.

Bjarke og jeg var som sædvanlig hamrende retarderede. Jeg ved ikke hvem jeg er det værste tagteam med i byen af Bjarke og Martin. Det er et vidunder, at vi ikke blev smidt ud fra den fest vi senere tog til. Atlasfesten vil jeg kalde den. Der boede en pige der havde et gigantisk atlaskort på væggen, og vi var meget imponerede. Hun var faktisk enormt sød. Vi blev ikke engang smidt ud før de andre, og det kun fordi festen sluttede, så kudos til denne overbærende pige, der i sandhed besidder kardinaldyder.

Da jeg vågnede op kl. 1200 1. januar på Bjarkes gulv kun med et håndklæde over mine norske ben, var jeg stadig fuld og overbevist om at jeg følgeligt skulle dø af tømmermænd. Jeg opdagde så, at jeg havde glemt mine husnøgler. No problemo, jeg ringede til min roomie, så han kunne lukke mig ind, men han var taget til Odense.. long story short har jeg nu endelig fået mit jakkesæt af, og jeg er hjemme og i stand til at blogge og skrive huskepost-its til mig selv.

Sidste Nyt fra Præsidenten

Wie froh bin ich, Dass ich weg bin!

Efter en veritabel selvdestruktiv december (when your money's gone/ and you're drunk as hell) , udmundende i en Planketektonisk skred ("pagefanden" og atlaspjat taget i betragtning) nytårsaften, lader jeg en prås gå op for mig og beslutter - ganske vidst blot momentært - at lytte til Marc's moraleindlæg.

Ja, mine herrer. jeg træder momentært af planken, og er taget til Aalborg (kontradiktion?) for at hellige mig Goethe once and for all. Jeg barberer mit overskæg af, og må subsidiært lade min Vice-Plankepræsident HermHerm komme til roret (selvom det vides at Laksen nok stadig er De Facto overhovedet som Plankediktator).

Således bliver min første meddelelse i det nye år, min sidste meddelelse som prez. Change that's hard to believe in, men dog stadig den GUA GAMLA NØDVENDIGHED.

All this being said vender jeg tilbage som freelance Sturm und Dranker. Usha mei hvor kan I vente jer så.