søndag den 30. august 2009

Bawled' hele ugen.

Puuh - det har været en hård uge. En uges drukkenskaw som i gamle dage, ikke - og netop nu føler jeg mig som en gammel dame... ikke. Hvis mit kommende akademiker-leben er indeholdende samme mængder alkoholindtagen, som mine så småt aftagende abstinenser, i disse timer, påviser; ja så tegner det vel egentlig meget godt. Lad mig være den første til at citere et af mine ynglings-digte, af den mere end franskkyndige, Monsieur Charles Baudelaire.


BERUS JER!

Man bør altid være beruset.

Alting beror på det; det er den eneste opgave. For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden, må I beruse jer uden ophør.

Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd - som I vil. Men berus jer.

Og dersom det undertiden skulle hænde, på et slots trapper, på en grøftekants grønne græs, i jeres stuers tungsindige ensomhed, at I vågner, og rusen allerede er taget af eller helt forsvundet, spørg så vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret, alt det som flygter, alt det som sukker, alt det som rinder, alt det som synger, alt det som taler, spørg hvilken time det er: og vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret vil svare jer: "Det er beruselsens time! For ikke at blive mishandlede trælle, så berus jer; berus jer uafladeligt! I vin, i poesi, i dyd - som I vil."



Flottenheimer, det helt sikker'. Den skarpe iagtager vil straks bemærke ligheden mellem ovenstående portraité og den gode Hr. Krejberg Knudsen. Fanget i umiddelbare overvejelser, sekunder før han vælger at smadre en af mine medrusser i hovedet med en øldåse. Prølli' læs noget Habermas, Steffen.

Jeg mangler at læse noget der ligner 600-sider inden på onsdag, men er atter endt i prokrastinationens, sultne væv - spundet af fæle erindringer om hvordan jeg vågner fuldt påklædt, men på forunderlig vis, med mine boxerdrenge omvendt på og Soleimas (who?) studiekort i lommen. Jeg har uden tvivl været af med båwsen... sataniske ølbowling.

Den litterært-relaterende samfundsanalolyse dunker, dikterende gråt ved siden af mig og derfor må dette indlæg blive langt kortere end det, og I, fortjener. I just dropped by to say that I missed you, really.

Goddag og velkommen til "Jeg er en idiot når jeg er fuld" med yours truly Lasse Laks

Følgende tekst er den ucensorede sms-samtale jeg tidligere i dag førte med min gode ven og medstuderende partner in druk-crime:

M: Hej thomas og tak for sidst. Hård weekend? Tænkte, ved du om det er i morgen der er første-skoledag. El er det først d. 1, altså på tirsdag?

Laks: Hey mayn. I lige måde måde. Jeg blev godt nok mad fuld, hvad fanden skete efter Ris Ras - gik vi bare hjem? Vi starter imorgen, mener jeg helt bestemt.

M: Det sidste jeg husker er ris ras. Efter du havde undergravet en psykologi-stud.'s tillid derinde, var der nogen der smuttede videre og jeg skred hjem. Men cool, så ses vi på trøjborg i morgen.

Laks: Ha ha, hvad siger du? Var jeg ubehagelig overfor nogen fra holdet?

M: Nej nej ikke holdet. Du gjorde det heller ikke med vilje med hende der. Du havde åbenbart haft en rigtig god samtale som hun satte utrolig meget pris på. Problemet var bare da hun sagde farvel thomas og du benægtede alt kendskab til at have mødt hende før. Stille og roligt.

Laks: Shit, det kan jeg virkelig ikke huske Havde jeg talt med hende dernede? Det lyder virkelig dumt..

M: Det var virkelig sjovt. Du fattede ikke det vilde, som sagt det var ikke for at disse hende, men sådan endte det og jeg flækkede af grin hvilket ikke hjalp på situationen for der blev hun pissed på mig, og små-forvirret gik hun så.

Laks: Det lyder nu også pænt morsomt.. bortset fra for pigen. Knap så smart. Tog jeg ikke med, da du gik?

M: Jo, og så gik dig, kolling og Andreas videre.

Laks: Hvem er kolling?

M: Kolding?! Byen!

Laks: Ah.. hende fra Kolding. Jeg var tilsyneladende helt væk.. Må nok høre Andreas hvad der så skete. Jeg drikker fandme som en lille pige.

M: Ja.

fredag den 21. august 2009

Ævler på Afveje

"When in Rome" som man siger. Well, f--k Rom, Frankrig er det nye sort.

En tur fyldt med Ævler på Afveje og hvad der dertil hører af god rødvin, 12'ere på skalaen og midnatsopkast. Men mere om det senere.

9/8: Fire, flotte, fuldfede Frankrigseksperter stod klar ved velvoksen Citroën i Århus. Da krabaten ikke ville starte, blev vi grebet af spontanitetens muse, købte en interrailbillet og sad i et tog 15 minutter senere. Phew!

10/8: 26 timer senere (ca.) stod vi i Marseille ved den franske sydkyst og tjekkede ind på første og bedste loltel i nærheden (mere først end bedst). Fra denne intermistiske base blev der blandt andet budt på førnævnte 500 kroners sprutflasker, pardon-morgenvækkere og en formidabel fiskesuppe, som Svovl-E ville have smidt båwsen til. Her blev Jeff Mangums fødselsdag også fejret med Marshall-diskurs og NMH i halv stereo (og en vis fæl drik ved navn Springer (WTF?!!!)).

11/8: Morgentømmermænd, og hurtig checkout/check-in til nyt meget (læs: MEGET) federe hotel. Herfra en færgetur til Øen If, hvor Greven af Monte Cristo delvist er indspillet. Her kiggede vi på celler og fik næsten pest. Det var også her Thomans og Bjalfen købte matchende strandskalsmuslingehalskæder. Fæle sager.
Om aftenen besøgte vi en irsk bar, hvis klientel bød på tre flotte piger (læs: piger, der gad snakke med os) og to fæle irske drenge.
Aftenen kulminerer med fest i den ene piges lejlighed med Walk the Line og belgisk chokolade. Festan var fortrydeligvis uden Thomans og Ømse, da Thomlen var så oprevet over visse kommentarer fra Bjarke, at de to valgte andre jagtmarker.
Quote Thomas: "Bjarke bli'r sgu som en tømrer når han er fuld!"

12/8: Opvågnen kl 13 og retning mod solstrand og 34 grader (WTF?!!!). Holdet deltes mellem strandløver (undertegnede og (nu nyomdøbte) Tømrerpalle), og vin/ostenydere (Thomans og Ømse). Vi mødtes igen kl. 17, købte 20 øl, og gik i krig med dagens uundgåelige brandert. Her blev der gået (af frygt for rash i røven) uden båwser ned af Marseilles gader, dog herskede der nok pli til at båwsen røg på igen, da vi besøgte en katedral. Dog straks derefter bukseløse igen.
Encore fra aftenen før med Irsk bar og samme piger. Derefter et besøg på McDonald's, hvor Ørum valgte at købe SÅ meget mad, at han projektil-ørlede ud over toilettet, til de tilstedeværende drenges store moro. Det var vist godt at den 24/7 McD i Hamborg ikke blev frekventeret hva', lille Ømse ;)

13/8: Checkout og futtog mod Avignon. Check-in og efterfølgende shoppingtur i byen. Her blev der indkøbt diverse klovneremedier til brug senere på aftenen.
Fancy middag på restaurant. Folk kiggede mærkeligt, da vi bestilte 4 liter øl og 2 flasker vin. Men hey, det er standard.
Så skulle vi på dasko, og hvad var mere oplagt end det allermest åen-agtige sted vi kunne finde. Her var der Tisplet en masse, og Thomsen og Ørum købte tequila shots "ikke tal til mig mens jeg drikker tequila!!" Quote Tumle. Jeg selv og Palle valgte at vende tidligt hjem, mens de to andre gæve riddere fortsatte ud i det Avignon'ske natteliv. Det var så her Thomas blev afvist i døren af et dasko med sætningen: "Those are fucking clown shoes!" henvendt til hans nye, ret så dyre sko, købt for mindre end 6 timer forinden i samme by. WTF?!!!

14/8: Afsted mod Strasbourg. Ankomst om aftenen kl 10. Hurtigt bad, og afsted med Melissa + veninder til swanky bar i Strasbourg. Endnu en afvisning i døren grundet grønne bukser og gule sko. Hurtig garderobeskift og ud igen. Resultat:


15/8: Op for at lege turister. Bjallen trodsede sin højdeskræk og tog med de 66 meter op i Strasbourgs katedral. Og selv en kommentar fra lolturist rettet mod Bjarkes meget nordjyske udtale af ordet "merci" (even your French isn't that bad), kunne ikke tage den personlige sejr fra ham.
Derefter en bådtur/bådlur rundt på Rhinen, og efterfølgende vin på boardwalk.
Om aftenen var der fest på Strasbourgs svar på M.F. Broan, hvor Thomans formåede, som den eneste, at blive ufattelig fuld og ubegavet og stillede til tider dumme spørgsmål i et forsøg på at lette den trykkede stemning ("soooo, you both have driver's licences?"). Hjem og sove.

16/8: Søndag i Strasbourg. Absolut begivenhedsløs dag, hvor dagtimernes højdepunkt bestod i en "piger vi kender" rating.
Gentagelse af forrige dags rødvin på boardwalk og denne gang var det min tur til, som den eneste, at blive fuld og ubegavet, med shenanigans såsom at glemme min pung midt i vagabond-land, eller at forskrække en due så vildt at den fløj ind i en jerndør. WTF?!!!

17/8: Afsted mod Ribeauville, vinby i Alsace. Det var her fablen om de to rottweilere udspillede sig, med fire småskræmte ævler som resultat. Heldigvis kunne vi dulme vores nerver i karbad og Foie Gras. En midnatsøl blev det også til, men man kunne godt mærke at feriedrukken havde taget hårdt på vi fire.

18/8: Lolhjemrejsedag med masser af delays og ventetid på tyske banegårde. Vi ankom til Flensborg klokken 12, og blev nødt til at chille der indtil vores tog gik fra Padborg kl 5.30. Vi tog en taxa til Padborg kl 3.30 og ventede på banegården.
Som den eneste der får noia af forladte banegårde om natten, var jeg også den eneste, der var vågen til at opleve denne episode af David Lynch'ske dimensioner:


Jeg sad på banegårdsbænken, med mit tæppe trukket godt op om hagen for at holde kulden ude. Pludselig hørte jeg en let knirken til min venstre side. Jeg kunne umiddelbart ikke se noget, men snart viste kilden til den mystiske knirken sig. Ud af mørket kom en ensom mand på en gammel cykel, stirrende stift på skinnerne. Han bemærkede tydeligvis ikke de tre sovende Æbler, og jeg selv med øjne så store som tekopper. Han kørte tilbage igen samme vej uden at ænse mig, og da han var væk, sad jeg lige i et par minutter og tyggede på, hvad jeg havde set. W...T...F...?!!!

Toget kom uden uhyggelige kaniner og knipsesessions, og vi indlogerede os i varme sæder og tæpper. Stemningen var lidt trist da the fellowship brød foran Århus banegård, og de fire dragede i hver sin retning.
Well, drenge, it has been one hell of a ride. Andet er der vel ikke at sige end Salut, og tak for en fed tur. Jeg har lige fundet 20 euro i min lomme... De skal da vist lige drikkes op.

torsdag den 20. august 2009

Innocent when you Dream











Lidt mere offpiste: De forbudte billeder


Quelle deroute! Dette er minutter før rottweiler-episoden.


Palle prøver at blaffe hjem, da han får vindrue galt i halsen og bare "savner mor".


Tre lettere skræmte kaniner med livet i behold og hundegalskab på sikker afstand.


Cocoon morpher til Gandalf og Gandalf kender godt det dér vin.

Fornytårsforsæt




Jeg vil kysse en pige lige midt på munden først med læber så med tunge når klokken slår tolv (før jeg går kold) nytårsnat '09.

Love me tender love me true, love me lige nu.

Je lover det {Sjø låvvor deh}.

Lidt mere offpiste

Og det var i disse dage, at 4 æbledrenge drog til Francois’fælens hjemland, med åbne sind – og en hulens dårlig grammatisk forståelse af undertegnede. Efter en uheldig start allerede i Strasbourg med ordene ”Je voudrais un garcon un peu attarde” (jeg vil gerne have en retarderet dreng) opnår jeg heldigvis senere selve målet i ethvert land; at lære sætningen ”jeg har en abe på hovedet – J’ai un singe sur la tete”. Vores udtale af ordet ”Croissant” er desuden accentfrit, har to uafhængige kilder meddelt mig, men nok om det.

Vi begyndte ret hurtigt at opføre os som ægte franske levemænd ala Kastenskjold. Her blev ikke sparet på trendy caféer og helflasker til beløb, Svovl-E ville have smidt båwsen til. Thomans bemærker sågar, hvor langt man trods fuldskab kan komme ved at være en såkaldt ”Pardon-maskine”, når man vælter hjem på hotellet kl 4 om natten og har fået klar besked om, at alt lukker kl 00.30. Og egentlig skulle man tro, at de 50 – 60 undskyldninger der blev smidt over disken var tilpas for ejeren af hotellet, men vi var i hvert fald ikke velkomne mere dagen efter.

Som dagene skred frem blev vi mere og mere bevidste om vores status som sproglig minoritet, og det var måske nok set i lyset af dét, at flere og flere samtaler handlede om babser og det der var værre (Den store Eiffeldreng op i Nougatpaladset, What the fuck?!), og det er helt sikkert, at det kræver lidt afvænning at være tilbavs i Odeuren, hvor pli og ydmyghed jo som bekendt blomstrer.


Her et lille billede af Dyrlægen aka. Blegpølsen, indhyllet i snask

Flashforward til en begivenhed, som jeg personligt har kær, fordi det var en vaskeægte THERE AND BACK AGAIN. Vi beslutter os én af de sidste dage for at udforske vinbyerne omkring Colmar, hvor vi lynhurtigt finder et hotel og så af sted mod en borg, som vi aldrig når til, idet vi allerede i udkanten af byen er forpustede og finder ud af, at strømper måske var en god idé indenunder klovneskoene. Men målet er i og for sig underordnet, da vi spotter en stor og tæt skov, som vi i stedet begiver os imod. Da Ømse finder en vandrekæp og navngiver sig selv Gandalf ved vi alle, at dette bliver et eventyr uden lige. Med ét er skoven ikke bare en skov – det er Fangorn Forest, og vi er på vej mod Minas Tirith. Pludselig er vi dog, pga. mindre logistiske fejltagelser, på en kæmpe vinmark, og det var hér vi fik os noget af en filur på opleveren. Jeg har valgt at illustrere dette, for at give et bedre billede af optøjerne.

Grundet newbieness indenfor forstørrelse, kan jeg kun præsentere denne miniature udgave

Vi ser lige fremme pludseligt to løbske vagt-rottweilere i løb på vej hen mod os. Jeg når personligt ikke at opfatte noget som helst, før jeg hører ordene ”LØB FOR FANDEN”, kigger tilbage og ser Thomans i spurt væk fra The Fellowship. Ømse og Marc råber, og jeg er i en nærmest granatchok lignende tilstand. Ømse går i forsvarsposition med vandrekæppen og siger til Marc og jeg, at han vil bruge det som våben mod hundene. På dette tidspunkt er netop hundene blevet så opildnede af Thomans’ byttedyrslignende flugt , at jeg ikke ser andre udveje end at påbegynde samme løb. Hvad der redder denne gruppe er uden tvivl Kussens opdragelse på gården, hvor han altid har haft et godt tag på hunde. Hvordan dette undgik at blive et blodbad, som selv Svovl-E ville have smidt båwsen til, er mig en gåde, der formentlig aldrig vil blive løst. Det er dog ganske sikkert og vist, at vi kom hjem i god behold, med maverne fulde af Foie Gras og til en afveksling ikke Cruzares. Forsinkelserne gennem Tyskland tog vi med ophøjet ro - bemærk afslutningsvis dette dejlige quote:

"Der er bare lige det der med, at McDonald's i Hamburg har døgnåbent, hvis vi strander" - Serum 2009


torsdag den 13. august 2009

Hej.

Jeg har fundet ud af hvad jeg skal.

Jeg skal lave et nyt opslag på Wikipedia.

Opslaget skal hedde Æbleboys (blog)

mandag den 10. august 2009

Noget gammelt til en ny dag



This is the first day of my life
swear I was born right in the doorway
I went out in the rain suddenly everything changed
they're spreading blankets on the beach

Yours is the first face that I saw
think I was blind before I met you
I don't know where I am don't know where I've been but I
know where I want to go

And so I thought I'd let you know
that these things take forever
I especially am slow
but I realise that I need you
and I wondered if I could come home

Remember the time you drove all night
just to meet me in the morning
and I thought it was strange you said everything changed you felt
as if you just woke up
and you said

This is the first day of my life
I'm glad I didn't die before I met you
but now I dont care I could go anywhere with you
and I'd probably be happy

So if you want to be with me
with these things there's no telling
we'll just have to wait and see
but I'd rather be working for a paycheck
than waiting to win the lottery

Besides maybe time it's different
I mean I really think you'll like me

onsdag den 5. august 2009

Elektrisk inden længe

Efter at have været AWOL and quiet about it i mange uger, er jeg i skrivende stund i gang med at vende så nogenlunde stærkt tilbage i offside-form, som en kælder med maksimalt to lamper ad gangen - samt en sær evne til eksponentielt at fremme mine evner ud i prokrastinationens tvivlsomme glæder - tillader. Med andre ord er der for få æbleassocierede personager med for få tilhørende guldøl og tis- og vinholdige paptingester i min hybel for tiden. Hvad gør en ensom ikke-vandringsmand så for at holde modet oppe? Èn ting er sikkert: der opsprang en sprudlende og endda heftigt boblende glæde i denne skribents lille druk-akademiske undskyldning for et sind, da han hørte, at der starter hele to gentlemans på hans eget sagnomspundne og for tiden aldeles fucking skrinlagte litteraturhistorie-studie. Eureka, og det mener jeg; så er der i hvert fald to, der vil kunne se det sjove og virkelig dumme i os tutoreres udseende om det, der jo sådan set kun er tre mandage endnu.

Den begivenhed må, skal, bør og især kan fejres, og det i undertegnedes kælder, der på den front som allerede nævnt tørster efter at være rammen om druk næsten lige så meget som the deserts miss the rain; det er ganske meget.

Desuden gør undertegnede sig store forhåbninger om, at vi med de to prægtige herrer Ung og Bæwie i sadlen på Kasernen kan skrue gevaldigt op for den fælles indtagelse af alkoholiske drikke og lignende årgangene imellem; og at vi på jævnlig basis desuden kan gøre den fælles fredagsbar og specielt de andre studiers fester mere Cruzares-agtige og falden-ned-fra-træer-med-hovedet-først-venlige, end de nok vil bryde sig om. Men det er ok... vi skal alligevel bare læse bøger og drikke kaffer.

Til de der ikke har opdaget det endnu; der ligger et latent og ret dumt ønske om øjeblikkelig - og jeg mener øjeblikkelig - druk gemt i ovennævnte tirade. Klokken er præcis elleve, og en tørstig mand signer ud.