lørdag den 28. februar 2009

Sartre og Batman flytter ind

Yeah! Vi kom, vi så, vi praktiserede indflytning, og subsidiært, udflipning.

Thomsan og jag fik os nogle nøgler, og - som fair retspraksis befordrer det - raflet på Hjorten om værelserne. Den næsten tomme lejlighed blev i går altså dekoreret med ølflasker. Flere mishaps vedrørende både det at stå på sine ben, og at holde fast i ølflasker fortæller os, at der opererer en imponerende, men også lunefuld tyngdekraft i lejligheden. Aftnen begynder at tegne sig som en glimtende profeti om fremtidige aftenglæder for The Fæl-lowship. Den gua Stäfan Kreuzberg hiver et par venner med, og pludselig må jeg prikke Thomas på skulderen og gøre ham opmærksom på, at der er flere piger i vores lejlighed end der er møbler. Win!

Og her må der jo så komme et men.

Idet han tager den endnu ikke afsluttede tøjfjernings-afstemning for pålydende, vælger Unge Niller at flashe hele sin Crazy Horse. En hver fests højdepunkt, bevares, men pigefordrende... er det ikke just. Tænk over dét før du stemmer lilla minkfarmer! Den lilla pi'ah med de gyldne bowser når på falderebet at informere mig om de juridiske hvilkår for hekse-, bøsse-, og generel-urostifter-afbrænding i middelalderen. Aufklärung BEKOMMEN!

Mig og Snegleminister Larz smutter forbi ÆK-fæææsst og danser med perfomative mennesker og deres performative konfetti. Vi må sande, at også her figurerer hefty gravity, da en young buck tager turen ned af alle trapperne. Lars' riiimli rowdy veninde Rohirrimaja (atlasindehaver) agerer Florence Nightingale.

Jeg hopper ud af Euforen, når liiige at hilse på en Krom Krom, der så vældig lidet Pain-Pumpende ud, og lader Hot Dog Bar afrunde aftnen (og indlægget) på den fantastiske note, der hedder Jumbo Burger Bacon Cheese Sandwichan.

fredag den 27. februar 2009

Uværdighed

Kender I det der med at man kommer hjem fra en hård arbejdsdag, og så sætter man sig ned og får sin velfortjente fyraftensøl, mens Steinbecks ord skinner i dine øjne og Air-vinylen knaser let i dine ører?
Det er en god følelse, ikke?
Ikke?
Fortæl mig det! Jeg ved det farrkin ikke. Nu har jeg været arbejdsløs i en måned, og har ikke udrettet noget som helst, der kunne betegnes som physical labour.
Problemet er bare at jeg drikker som om jeg har haft en hård arbejdsdag, og skammen og følelsen/fælelsen af uværd skyller ind over mig, sammen med den kolde øl.
Nu håber jeg bare lidt samaritanerflyt for Laksen og Præzzen a.k.a. Vagn og Tinna kan give mig bare snerten af legalitet til at putte i min øl.
Fæle Marc, gå hjem!

tirsdag den 24. februar 2009

PLOV VOV VOV JIPPI JÅW JIPPI JÆJ

Hvor er mine hunde henne?

Så skal der stemmes drenge, afgørelsen kan snildt komme til at danne præcedens! Hvis først det er usmart hvis én tager tøjet af, så er det snart usmart hvis alle tager tøjet af!

Som lovet løses mysteriet om det mystiske mysterium i øvrigt - det forskere mente var et rumvæsen var i virkeligheden en detalje fra et smukt målfoto!



Lige siden jeg har mødt jer har i rokket min jollæ
rokket min jollææææ

rokket min jollææææ
rokket min jollææææ
Lisså længe jeg kan huskø har i rokket min jollæ
rokket min jollææææ
rokket min jollææææ
rokket min jollææææ

mandag den 23. februar 2009

IT CAME FROM OUTER SPACE




Kære Viggo, du får 6.6 på IMDB og du får mit hjerte til at PUMPE som en sko fra REEBOK.

Hvorfor kan jeg så ikke oprette afstemninger på bloggan!?

Mysteriet om det mystiske metalvæsen opklares først når der oprettes en afstemning om hvorvidt det er en god idé (why BUT OF COURSE IT IS!) at tage sit tøj af til fester. Tomsi brokkede sig næææmlig herre over min brystkasse i fredags.

lørdag den 21. februar 2009

Svimlende smukt og grænseløst foruroligende.

Back on Track!

I går var dagen, hvormed mine dage som Raskolnifætter er talte. Mig og Thomse fandt os en lejlighed vi havde det dejligt med, og det måtte selvsagt fejres med en tur til... wait for it....

... ja Rohan,ikk?

Efter i en guldølsinflueret sms at have foreslået Birkenbævz at dyrke noget heeeeed sex med sin spektakulært hede smaskedronning (sms'en ser hun, og er ikke begejstret) og have fået et litteraturhistorie-sæt (læs: 1 fregatten jylland, 1 vodkashot. Gerne dobbelt. Man er vel fra ållern) står den på rock og roulaaaahde. Ganske spillet op af de gua Dans med Dorte. Subsidiært fungerer min nakke ikke i dag.

Temaet er ganske vidst Jurafest, bevares, men det sidste spor af det udslettes med modificeringen af en writing on the wall, så der nu står "MED PLOV SKAL LAND BYGGES". Fuldstændig rigtigt joooo.

En vakseægte Bævs, en meget meget fæl drink udført af BisBis og noget vindueskarmsdansning senere. Jeg ser en pige i gult. Jeg tænker "det där snaverei kan man ikke faa lidt af det?" Og ganske jo, det kan man da.

Men.

Jeg ved ikke om informationen kommer umiddelbart før eller efter det indledende møz, men pågældende lilla pigah fortæller mig så, at jeg er den aller første dreng som at hun kysser med. Nej men oprigtig talt?

Prez in action altså. Festen lukker, og den naturlige konsekvens er Hot Dog Bar med Thom Iver, og mit kulinariske instinkt foranlediger en ny ret, navnlig Frikadelleburger med Bacon. Gris med gris på og et rødkålsinduceret win. Pt spiser jeg til gengæld en såkaldt færdiglasagne - jeg overvejer at ringe til fabrikanten og foreslå at den fremover kommer på tube.

Nu tager jeg tøj på og foresætter min Bromance in Durango. Planken anyone?

torsdag den 19. februar 2009

Lost, and found?

Har du set min Ømmi?
-Han bleven væk for mig lillah pi'a; can haz bakk plis.
Dusør: 33 kronah

Når det ikke kun er Bjarke, der forsøger at finde et gemmested til Martin.

Everything that keeps me together is falling apart.
I' ve got this thing that I consider my only art of fucking people over.
My boss just quit the job
says he's goin out to find blind spots i odeuren.


- Modest Mouse, 3rd Planet.

mandag den 16. februar 2009

Hund savner mand, mand savner hund.



Jensemand, Plankepræsidenten og Laksedronningen var en tur på Christiania. Her så de billeder af en savnet hund og billeder af en savnet mand. Men hvad nu hvis de bare savner hinanden (?,) tænkte de. Denne absurditet er hermed foreviget af blogven og tegneoutshiner Peter "John" Møller, hvis hjemmesidelink findes i LINKS her på sitetz. Det er i øvrigt også Peter, der har gjort undertegnede opmærksom på siden cuteoverload.com, og for det skal han have en stor tak.

The Mothership & Kureren under MISTELFISKEN!

søndag den 15. februar 2009

Laveste Fæl-lesnævner

Puha for et anti-streak jeg er på. Men det kan vel blogges itu?

I denne uge har jeg ikke drukket så meget, tænker jeg først. Jeg drak ikke hverken mandag eller onsdag? Jeg sidder i uvasket tøj og tænker på den te jeg skal drikke med Bævi lige om lidt. Jeg har fransklektier for, og jeg ved Magneto bliver skuffet, måske snarere desolée, hvis jeg ikke kan præstere (innuendo til din nintendo lige dæ'r).

For øjeblikket kører det for de fleste æwledrenge, der forefindes piger og alt muligt. Jeg kunne sidde her og skrive en sang om at være en for tiden urørt flæbeboy, men nææænarj lilla Udo. Not every failure deserves a poem. Og der er ingen succes som Failblog, som Big Bobby D. siger.

Men nu tager jeg ud i sneen. Gaderne er fulde af væltende avisstandere der skal filmes, og lad det være en rolle jeg tager på mig, når nu jeg heller ikke idag kan få lov at Go Waltzing Mads Plovplov.

lørdag den 14. februar 2009

Min erotiske esbjergenser

Jeg har opnået en ny standard.
Jeg har opnået indsigt gennem deroute.
Jeg, er en æbledreng.


Jeg har en tendens til at være fuld og når jeg er fuld forelsker jeg mig, nå ja og snaver e.Prez, men det er bare en bromance.

Fornyligt forelskede jeg mig i en smuk stavefail. Et menneskeligt leftover af en konsumbetvunget verden; og for satan hvor skal jeg redde hende, eller også skal hun redde mig.
I virkeligheden nok det sidste... bare en smule i hvert fald.

Historien starter egentlig i sidste uge, hvor jeg møder den erotiske esbjergenser, bøvsende på et pizzaria, øjensynligt tæt på en failclub opkaldt efter et nedstyrtet singer/songwriter ikon.
Jeg spørger om hun vil med være med til at spise det der lasagne og hun fortæller at hun egentlig mest er nede med planter, hvilket jeg vælger at opveje ved at proklamere min kokkeprofession.

Tid går. RisRas. Sms'er udveksles på fæl vis. Laks og jegselv bonder elitært over stavepøblen.

Og så var det jeg mødte hende igår. En krøllet engel med store tænder. Jeg synes sgu oprigtigt hun er sød, især i min tizzy-brandert. Aftenen ser straks lysere ud, især efter jeg afbryder lunken små-konversering med et ømt forslag om at prøve remouladen sammen. Hun kysser godt, og jeg bliver endnu fuldere. Kender I det? Altså lige at svimle den lidt når sådan noget sker...

Anyway, back to the story.

Selv krøllede engle må have en modpart iform af djævleyngel, i dette tilfælde esbjergenserens to veninder. Disse insisterer på at tage på SocialClub og før jeg ved af det, befinder jeg mig i en bus på vej til selvsamme fæle, fæle bule. Så snart jeg entrerer, dør jeg straks nævneværdigt en smule indeni, men jeg har hende tøsen i hånden og hun er sgu god nok.
Af en eller anden ubeskrivelig grund, i samtid med min egen svindende hukommelse, bryder hendes veninder sig, ligepludselig, ikke så fandens meget om undertegnede; ja hvorfor forstår jeg ikke. Der forekommer en mindre konfrontation, jeg inhalerer en cigaret.
Det næste jeg husker er at de der madammer, de er edderskrævmemig blevet sultne og vi går på pizzasnasken next door. Min plankedronning konsumerer falaffel og/eller pommes frites i frådende hvirvelvinde af dressing og kikært. Jeg går derfra få minutter senere med et overstået kys og et nyt kapitel i tankerne. Forundret og forfærdet, men ikke blot det - jeg er betaget.

Plankeboi'z, modtag stående applaus - you're the shit and i'm knee-deep in it.

tirsdag den 10. februar 2009

Udkast til en kontaktannonce

Mit navn er Lasse. Jeg er en jazzet parcelhuspoet, der tror på dovne dage og en hidsig nat og mindes drukture, hvor jeg pga. sprit og søvnmangel så verden skærrende klart i de tidlige morgentimer. Jeg holder af de simple glæder som friske tomater og en smilende kæreste, og jeg vil ønske, at jeg engang får taget mig sammen til at tage knallertkørekort.
Kierkegaard skriver: "Spidsborgerne springe altid et Moment over i Livet, og deraf fremkommer deres parodiske Forhold til dem, der staae over dem. - ... de have aldrig følt den Hjemvee efter et ubekjendt, fjernt Noget, aldrig det Dybe, der ligger i slet Intet at være, at spadsere ud af Nørreport med fire Skilling i Lommen og en ordentlig Bacon Whopper Cheese i Haanden;..." (1837)
Hvis du kan følge denne tankegang, vil jeg meget gerne invitere dig på lasagne.

xoxo
Laks

søndag den 8. februar 2009

I fell out of Heaven, to be with you in Hell

Der er noget folk ikke ved om mig. Det er egentlig ikke en hemmelighed, det bliver bare ikke diskuteret så meget. Men det er sandt... Jeg har engang været en god dreng.
Der var engang, hvor jeg havde andre venner, og hvor jeg havde et job, og var ved at få en uddannelse.
Men en fatal dag i maj '06 møder jeg nogle mennesker, der ændrer alt det. De, der senere, sammen med mig, blev grundlæggerne af institutionen Æbleboys.
De virkede fredelige. Een havde langt hår og kunne spille på en guitar. En anden kunne godt lide Bob Dylan og fortalte om det. En tredje så sjov ud på billeder.
Det var denne dag, hvor min nedgang startede. I starten blev jeg også kaldt Civi-Stone a.k.a. Civilisationens grundsten. Store flotte ord. Nu er jeg blevet reduceret til Kureren. Et beskidt væsen, der kun fortjener afvisningsreplikker som "Jeg tager til Canada i et halvt år i morgen"
Ingen uddannelse og intet job. Som Victor så smukt siger det, er jeg nu endelig blevet fuldstændig spoleret.
En grum skæbne.
Men det er min skæbne og mine drenge, så f**k resten. Ses på Hotdog Bar.

fredag den 6. februar 2009

BTW

Rend mig i repertoiret Turbo-Johnny...

Dovenskab for begyndere

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

tirsdag den 3. februar 2009

Random rules

Lørdag er aftenen hvor Marc og jeg i en rus af papvinslykke beslutter os for at barbere (!) min gyldenblonde, helteagtige og ikke mindst begyndende Blonde on Blonde-lignende krølsamling af en hårpragt. Skægget pånær overdelen får også en tur, og jeg går i byen og ligner El-P og Magnums fortabte søn. Et sted mellem Voxhall og Studenterhuset, umiddelbart efter en samtale med blogven og overskægsoutshiner Lars Rasmussen1, mister jeg min mobil. Måske har Liva stjålet den i lamhedspant.
Den eneste naturlige måde at reagere på, når en afhængig sms-fatalist, som Lasso Lakso, mister sin tlf. og drunk dialings dermed er udelukket, er at tage på Hot Dog Bar og gå fælt på kompromis med et løfte om ikke at spise svinekød. (Note: der er svinekød i gris).
Jeg husker lidt. Niels og Ronja møder os og fortæller om en veninde, der vil i byen, der elsker Lou Reed. Men. Faste bloglæsere kender måske svaret på følgende regnestykke: Lasse Laks + Pige + Lou Reed = ?
Dagen før er vi også til en ret rowdy fest. Det lader til, at jeg har gjort fæle ting. Bjarke har en tlf. svarerbesked, som han forhåbentlig blogger, så verden får en føling af, hvor lidt mening det giver, at ville være i nærheden af os. Jeg er en anelse glad for, at jeg skal arbejde hele weekenden. Arbejde er officiel redningsplanke.
Nu sidder jeg så her alene i sulfohytten. Min jakke og skjorte er overspildt med rødvin og uden rigtig kontakt til omverdenen, men heldigvis ved jeg, at der kommer en god film på DR2 i aften, så it's all good, that's what Dilla said.
Jeg overvejer stadig at beholde overskægget lidt. Det er praktisk, når man møder folkeskolefolk på gaden, man ville være venner med, hvis han havde Facebook, men som man gerne vil undgå, fordi det er ligeså kedeligt, som at købe ind eller gå i bad, at høre på spørgsmål som: Nå, hvad laver du så? og Kommer du til klassefesten, lilla Ulla har arrangeret? Og svarene er bare altid ingenting og nej. Måske er solbriller og overskæg løsningen.

Fuck mand. Livet er stadig fedt. Kakaomælk og Silver Jews på vinyl.

AFSLØRING !!!11!!!1!!!!et!!!!!!elleve!

Efter mange nætters konsekvent og vedholdende stalking af vores allesammens yndlingsrapper (NEJ LILLA LIAM DET ÄR INTE DEG), kan dennes ægte portræt nu afsløres. Frem fra arkiverne hentes nemlig:PROP MOMMYFARKIN DYLAN. Det andet han har på er nemlig bare en dragt hæ hæ hæ.

Fra kunsteren:
Da jeg som omvandrende landsstryger på bloggan ved, at det er nødvendigt at spille spillet for at komme ind i varmen vil jeg her præsentere min egen version af Prop Dylan, som han ser ud, når han er lige ved at stjæle håndklæder. Og han får endnu nemmere ved at stjæle Bjarkes, efter han er flyttet i stueetagen. Det sted er jo en ren magnet for hygiejnebevidste rapper-typer, der bare er for gade til at gå i Ikea, selvom de allerede er svenskere i forvejen.