søndag den 31. august 2008

Jeg starter i overalls

Jeg kan ligeså godt sige det fra starten af, for det vil sikkert kunne læses ud fra denne blog, og måske ville folk så bare være i tvivl, men det er sandt: Jeg blogger uden bukser på.
Som at tirre en 17-årig Silkeborg-tøs, var lørdag dag/aften pubertær, men ufuldendt. Nok mest fordi vi ikke fik gjort ordentligt rent på badeværelset. Men igen. Hvis man ikke vil tro på at Trentemøller bor nedenunder Studenterhuset, og aldrig slår sit græs, fortjener man søreme også at blive pisket. Med Svensk Rap, bare rolig. Prop Dylan er pæn, men ikke ligeså pæn som Las. Og Mogwai er nederen i halv Stereo. Ligesom Talking about A revolution på Thomas værelse bare ikke kan lade sig gøre uden Soundtrack.
Men igen i går viser Århus sig fra sin bedste side: Giver Thomas sine 100 kr igen, og beviser at der findes piger uden Facebook. Beat but she doesn't know it.
Uffa mei, de tømmermænd skal væk, inden jeg skal trylle igen.


torsdag den 28. august 2008

Weekendens program

Fæstugen er her snart, og det er selvfølgelig noget vi glæder os til i pomme-banden. Victor er til brænd op i helvede bar på Social Club, Marc er stadig på hyttetur, og jeg er alene hjemme med halvanden liter vand og en tom pose chips. 

Torsdag: Som ovenstående antyder sker der - for mit vedkommende - det absolutte intet her til aften. 

Fredag: Campingfolket kommer til THANK GOD IT'S FRIDAY fæææst med resten af æblens drenge aka Orkernes kælne undersåtter, og i forlængelse af dette vil vi tage til Århus, city of such Lisbeth og hot dogs, hvor festugen dermed vil være i fuld gang. Vi foreslår, at du gør det samme. Alternativt kan man få et LOL-menu (3 timers gaming og en Cola) på Boomtown. 

Lørdag: Vi ender nok på Studenterhuset eller et-sted-hvor-de-spiller-Tom-Waits-kl.-halv-to-om-natten. Du kan gøre lige hvad du har lyst til. Det er det fede ved at leve.

Som en lille trivia gevinst kan det nævnes at Trentemøllers yndlingsdag faktisk er lørdag. 

Thomas, nu tager du altså nogle bukser på.

Der er indtil videre ikke blevet skrevet med kridt på Århus. Det er et faktum jeg håber vi kan rette op på i aften - en nat i både udendørslivet og den korrekte påklædnings tegn. Rusugen tvinger mig på social club - men det er ok, da min målsætning er at blive fuldstændig shit faced fall down on my ass fuld. Som det vides om mig jeg kan. 

Men lige foreløbig har vi det problem at Thomas ikke gider stille sig op og putte nogle bukser på kroppen, så vi kan gå ud og finde mad. Men han er villig til at skrive et digt.

I mellemtiden kan jeg oplyse at Guru kun jager bævere på frivillig basis. 

tirsdag den 26. august 2008

De siger allesammen jeg skal snakke med Henriette.

Nu hvor jeg er blevet indlogeret i Lille Børglum kan jeg ikke lade være med at tænke på de sidste dages op- og nedture, og hvordan vores kære forårsfede æbledreng Mörcus allerede, her i Århus,  har fundet sig den faderfigur hans Mommi Twice aldrig kunne give ham - Martin! 
Ydermere går mine tanker til mig selv, i campingvognen, hvor humøret endnu engang har taget en drejning parallelt med den stigende mangel på Basmati og flinke campister nær Odeur Fatalle. Min rusuge (cand. aeblefyrste) går dog fortrinligt indtil videre - Det primære mål er at nasse sig ind på alle andre studier, og ellers droppe morgenmaden! Bravour Odeur
  I lørdags var en vanvittig omgang, og efter jeg fik limet hylden på igen, fjernet kakao fra gulvet, fikset køkkenbordet efter en heftig omgang albuefeber samt fjernet engangsgrillen fra naboens elkabel, synes jeg det er en Thumbs Up. Henriette giver den 9/10. Den havde alt - Ørl, nocareness, mommies, riders of Rohan og ikke mindst kærlighed til Tolkien, som vel nok aldrig er set kraftigere (læs: don't tempt me, henriette)!

- efterlyses: Billede af Dyrlægens Natbord efter en kyndig behandling hos Kurt's mor feat. 15 årig byggesjusker fra Viby.   

søndag den 24. august 2008

Vi pisker os selv med svensk rap


Vi har opdaget, at der er en rapper, der hedder Prop Dylan. Det gør lidt ondt, men vi føler, det er en passende straf for at chikanere Venstre Ungdom ("jeg vil hellere brænde op i helvede end at melde mig ind i et fascistisk parti") til deres lille privatfest. 

PS: I morgen starter Marc på discount-Hogwarts, Århus School of Magic, hvor første opgave vil være at forvandle eventuelt.org til en frø.

torsdag den 21. august 2008

Weekendens program


Det er hermed blevet til en tradition for mig at diktere weekendens program á la evt. orkerne (definition: En ork er en eventyrfigur, der typisk har et mørkegrønt uhyggeligt udseende med store hugtænder stikkende ud fra undermunden), men jeg vil stærkt råde dig til at se bort fra deres forslag (her) og følge mine. 

Weekenden står for døren men hvilken dør? Her er hvad en af æblens drenge synes er aktuelt og har kvalitet denne weekend:

Torsdag: 
Du tænker nok om dette er en af de torsdage, hvor man skal tage bukser på og bevæge sig udenfor en dør. Svaret er nej. Orkerne foreslår grøn te, jeg foreslår frysepizza. Keder du dig ekstra meget, kan du altid danne et band eller lave en hjemmeside om ingenting (hæ hæ hæ).

Fredag:
Hvis man tilmelder sig eventet på Facebook, kan man komme til Diesels supernice art fest, hvor musikken er sprød som brænd op i helvede chips. Alt der kræver en Facebook diskvalificerer og selvudsletter sig selv, så dermed vil jeg foreslå, at du foretager dig det samme som torsdag. Især hvis du er i Aalborg. 

Lørdag:
Weekendens absolutte højdepunkt er lørdagen, hvor æbleboys emsemblet vil drage til Blommehaven på visit i camping-koncentrationslejren. Hvis du har mod på at jumpe et hegn med pigtråd, venter der ostepølser og karryketchup samt - måske - Basmati Reis.
Det tætteste jeg foreslår, at du kommer på Kupe denne aften er Hot-Dog Bar. Skulle du overleve Blommehaven, er der altid regnbueshots og billige øl på Kurts Mor.
Orkernes kælne undersåtter - dvs. os - har slet ikke lyst til gå til release party på et pladeselskab, der vælger at se musikken mere som en kunst-form end et industrielt produkt. I'd rather have Sangria with a bum, siger jeg bare. 

Vi ses i natten, lilla trentemøllers. 

tirsdag den 19. august 2008

Feinschmeckeren på fransk visit

Mandag åbnede Bjarke og Ørum så dørene for deres midlertidige bolig. Stedet er campingvognen La Odeur Fatalle i Blommehaven ved Marselisborg. Som det vil fremgå af dette indlæg er det i rare grønne omgivelser, og man kunne foranledige sig til at tro der var tale om en frivol omgang Tant und Fjas, men tag ej fejl, der er ordensregler af nærmest fascistisk karakter. Man må ikke tage på arbejde andetsteds, og der er streng fysisk afstraffelse for at invitere gæster indenfor i regimet. Man må kæmpe for sin Franzwahrfell (Alsacisk stavning), og for at komme ind som gæst må man bogstavelig talt hoppe over et pigtrådshegn i en skov. Er det smukt? Ja. Er der i realiteten udgangsforbud? Ja. Er Blommehaven ved Marselisborg verdens mest naturskønne koncentrationslejr? Ja igen, Steve McQueen.

Kald det en blommehave, men jeg er overbevist om en overhængende fare for at komme til at høste Vredens Druer, hvis man opholder sig der i længere tid. Ikke desto mindre tager de unge herrer det med let hjerte. Her affotograferet smilende med deres fælles adoptivbarn og diætplan Basmati Reis:
Men.... når al kritikken forstummer, må man give et godt, gammelt, traditionelt dansk word the fuck up til disse drenge for at tage benene på nakken, nosserne i hånden og forlade deres respektive møgbyer, et projekt jeg snart vil støtte op om - og dét er bare fedt. Glimrende initiativ (Bjarke du har en god far. Kiss ya Daddy!)
Fra sidste uges strabadser husker jeg kun lidt. Et hårdt gulv, en betydelig mængde ringe vin, og nogle branderter der - med den glimrende overinspektør Dover's ord - bedst kan beskrives som:
"...en epidemi af hønsepest eller svinefeber eller sådan noget..."

mandag den 18. august 2008

Så troede man lige man var på Train, så vågner man op på Kurts Mor.


Onsdag aften skrev vi alle tre under på en brænd op i helvede kontrakt. Quelle deroute, lille Trentemøllers, sagde Satan og drønede afsted igen på sit løbehjul.

The National var smukt. Alle bands, der laver sange om at bage og drikke sig fuld, har tydeligvis en ph.d. i et eller andet.

Efter Train tog vi på Kurts Mor, hvor regnbueshots kun findes i hvid og sort og hvor Lisbeth kun findes, hvis man er uden kontaktlinser (hvilket jeg naturligvis var og altid er på Kurts Mor). 

En hel del shots og øl senere tog vi på Sherlock Holmes. Her fandt vi en bog om en Inspector Dover, som vi læste and every one of them words rang true. I bogen fandt vi hvad der senere blev til et motto for os uden talenter; Jeg prøvede på at få et arbejde, men jeg kan intet (og apropos citatglæde fandt jeg i dag i Villy Sørensens Ragnarok sætningen: Det må du afgøre. Du har æbleforstand. Hvorfor hører man aldrig dét mere?).

Helt uventet kom der på et tidspunkt en indisk mand hen til mig, der sagde: you look like a David Beckham. Det er pinedød det bedste jeg har hørt længe. 

I sandhed var onsdag aften, som jeg husker den, festlig.

Having Sangria with a Bum

Der var lagt op til hvad der populært kan kaldes "the second coming" idet tre stks Aebleboys a.k.a eventuelt.org's kælne undersåtter, skulle til koncert med The National.

Bastian Kelloggs og Marco Van Basten tog toget til Århus, city of such Lisbeth, onsdag eftermiddag, og efter et par timers transport og indkøb af kylling/bacon sandwich, fandt de to sig stående sammen med Lasse Laks ved genbrugsstationen. Alle mennesker kan noget. Bastian kan have bacon i ansigtet.


Aftenen fortsatte med skidt hvidvin og en blok post-it's, og Lasse Laks og Bastian Kelloggs fremtryllede en hel kavalkade af navne på Post-it's, hvor Bastian Kelloggs valgte at tage en del på sin hvide skjorte og lignede herefter en anden Conan Lurbakke. Her stødte Frk. Jazz til gruppen, og efter lidt medbragt Newcastle Brown Ale, blev en taxa konfronteret med adressen til Train, og kursen var sat.

Inde på Train var stemningen høj, og ølprisen højere. Opvarmningsbandet Efterklang havde spillet da de fire ankom, så der blev hurtigt fundet pladser.

Under koncerten blev der danset og drukket en del, med øl i næsen til følge for Van Basten, hvilket ikke just huede ham. 

Høj på fed koncert gik de videre, for udenfor at støde på den kære Niels a.k.a Niels Young, og alle fem gik på bodega for kendere: Kurts Mor, og senere på Sherlock Holmes. Aftenen er svær at beskrive med ord, så derfor:





Torsdag kom, og havde en del tømmermæmd med sig, men efter chill i Frk. Jazz's lejlighed, tog de tre Aebleboys ind til Århus by, fik en ordentlig røvfuld junkfood og en god sightseeing, som blandt andet inkluderede Byens Burger, Uniparken og en måge. Her er mågen:


søndag den 17. august 2008

Aarhus School of Magic

Jeg har fået et brev.

Kære Lucille
Ja, så bliver der ikke nogen undervisning til dig, fordi den skide Nazi-indianer har stukket dig en plade; ja han har hevet dig i benet, og fortalt at man kan få spansk på Århus Uni.
Men fortvivl ikke, for vi tager bare en hvalros og flytter dig til et andet studie. Jeg tænkte jeg ville spare bureaukratiet og fik Verdens mægtigste mand til at læse dine tanker, så du er kommet på Eskimologi. Så sparer vi den brevdue.

-Knus Private Ryan

fredag den 15. august 2008

Proffessionelle vurderinger (pluralis?!)


Nu om dage er der ved at komme nye bawlere på suppan... den gode thomse aka dj luksus-hæmningsmangel har oppet sig og startet sin sangskrivningskarriere, og jeg har som gruppens selvudnævnte litterat fået den utvivlsomme ære at anmelde hans penmanship.

For det første må man forstå at thomas virkelig, virkelig hører slet efter når folk taler. dette er selvfølgelig væsentlig problematisk, hvis man ønsker at kommunikere med ham. men alle talenter kommer med en pris, og hvis du elsker [din hørelse] skal du [virkelig være til bullet for my valentine koncerter i en uge], som Conor Oberst jo siger.

Nå, men kort fortalt resulterer dette måske egentlig koncentrationsmæssige handikap i en række faux pas. Hvis cat power siger et, aftvinger det, med thomse's stream of consciousness-hjerne noget helt andet, som i senere vil erfare som et Stand on Zanzibar hit (just you wait!).
Denne fremgangsmetode har så den svaghed at man må vente på at hans Muse bevæger sig op fra sovesofaen, hen til skrivebordet og i det mindste tager nogle bukser på. men når den gør... uffa mei for en singer-songchauffor!

Alt i alt. Vores alle sammens Thomas Vintage, den eneste musikentusiast der er gået ind i thomas buttenschøn med vilje, er efter min bedste vurdering fulstændig syg i hovedet. På den lækre måde, though. For enhver fornuftig aebleboy skribent må nødvendigvis være Zizexy at se på, have en storhedsvanvittig tankegang (thomas :"Victor, du må gerne sammenligne mig med Matt Berninger"), og den fulde forsåelse af, at rollespil er så meget vigtigere end hvilken håndtaske der går bedst med de der hæle (glæd jer til www.eventuel-ork.org)...

Fuck it, I'm God



Rolig .. rolig .. der skal nok komme fortællinger fra onsdag og torsdags byturene.. 
Det der sker i dag, det er, at vi, Lisbeths brevduer, tager vores tømmermænd med til foredrag af The Elvis of Cultural Theory aka Slavoj Zizek aka Slaven Seasick. Her hører vi guldkorn som fuck it, i'm God og I don't like rational thoughts, hvilket pleaser unge rebels som os.
Vi har brug for morgenmad (finder vi ud af kl. 16), og det er klart, at vi tager på Hot Dog Bar selvom det ligger i den anden ende af byen. Her sidder vi udenfor med avis og skønne burgers.
Efter grundig gennemgang af Ekstra Bladets kontaktannoncer ("Odense, er du klar til at rive trusserne af mig?") går vi hele vejen tilbage til undertegnede, hvor vi køber ind: fire flasker brænd-op-i-helvede rosévin, satans chips, kridt - det her bli'r godt - og Fanta Erotic. 

PS: Tillykke til Van Basten der er blevet optaget på Århus School of Magic og er blevet trommeslager i Thee Attacks under navnet Dingo Attack. 

torsdag den 14. august 2008

Weekendens program

.. som et æbletastisk take på eventuelternes diktatur (se her), vil jeg hermed offentliggøre den rigtige plan for weekenden. 

Torsdag: Weekenden starter Torsdag, hvor Æbleboys holdet har planlagt en tur i byen, så på med skovmandsskjorterne og barber endelig ikke skægget. Vi foreslår en start på Hot Dog Bar på Europaplads, hvor der vil være hot dogs og øl. 
Efterfølgende går turen videre til Sway, hvor vi vil bade os i spotlightet som kælne undersåtter til Eventuelt holdet. Her vil vi selvklart tage noter af disses alphaopførsel, så vi kan få svar på spørgsmåler: banker deres hjerter for andet end mode og uoverskueligt hjemmesidedesign?

Fredag: Her vil vi foreslå, at du på vej hjem fra byen køber chips samt tænder for din Playstation, så du overhovedet ikke behøver rejse dig fra sengen om morgenen. 
Dagen vil forløbe i sengen eller opkastende på toilettet. 
Om aftenen foreslår vi, at du tager på Hot Dog Bar igen men undgår spotlights. Du har lært af torsdag.

Lørdag: I aften giver vi dig lov til at være HELT dig selv. Du har nærmest en fri vilje! Selv om ideen med at se bands på Voxhall ikke er dårlig, foreslår vi, at du bliver hjemme og ser videoer på Youtube. Dermed slipper du også for at tage bukser på. 


Albuefeber

onsdag den 13. august 2008

Din sommervin skal du få, Martin (+ camron-phones)

Lad mig være den første til at gratulere og ønske dig velkommen til blogtilværelsens ulidelige lethed. Bloggen gløder. Det siges, at vi nu er oppe på 5 læsere inkl. os selv. 
Jeg ser frem til ketchup og campist-komik i Blommehaven (Pommehaven?). Jeg kommer iført myggenet og flyverdragt.
This is nothing like it was in my room synger Matt Berninger. Om campinglivet. Tror jeg.
Husk i øvrigt havnefest d. 28, hvor vi vil råbe ER DET DER DU BOR, LILLE TRENTEMØLLER ned mod Åens Wendy'er. Du må endda sidde i sækkestol. 
Den næste der betaler 50 kr. for en øl skal forresten ha' dette link http://en.wikipedia.org/wiki/Mental_retardation tatoveret på inderlåret.
Tuk!

tirsdag den 12. august 2008

Giv mig min sommervin!

Siden jeg blev optaget på bloggen af i kære og ærede Æbleboys, har jeg brudt mit hoved med hvad jeg kunne blogge om fra min hverdag i Ørum. Erkendelsen er langsomt gået op for mig, min grå og monotone dagligdag er ikke noget at berette om. Byen har drænet mig for inspiration og livsglæde.

Jeg fandt derfor at min mødom på bloggen måtte tages uovervejet, kortvarigt og fårhåbentligt smertefrit. Sådan som det skal være...

Jeg er langsomt visnet hen, men jeg mærker atter at noget spirer i mig. Foråret er på vej, og det rammer Blommehaven snarest. Midt i min bedrøvelse over denne by, der kun er kendt for halballer og den forkerte Martin fra Ørum, indser jeg, at jeg er tættere på at forlade den end nogensinde. Min renæssance er endelig kommet. Jeg skal tilbage til naturen. To mænd og en trailer der lever af og med Jorden, sådan som det altid har været.

Frankly, my dear, I don't give a damn!


Jeg kan hermed oplyse at Gone With The Wind fra det gyldne år 1939 ("men jeg var ikke engang født i 1939?")  findes på Youtube i sin fulde længde. Relevans? Som pomme garcon fælder man tårer, når Mr. O'Hara irettesætter Scarlett, verdenslitteraturens forfører #2 (alle der har læst Den Sorte Hingst Gør Oprør kender #1), hvis hun drikker whisky. Ordene: "With your spirits... you'll get yourself tipsy.. " klinger af en universel livsvisdom, der gik tabt dengang Lina Rafn blev født.

PS: I fuckin hate Facebook!

mandag den 11. august 2008

We are ugly but we have Nintendo

Jeg Tænker [ikke], Ergo Er Jeg [kunde]

I weekenden valgte jeg så - i socialt øjemed - at frekventere vor hovedstad. Hermed en lille reportage. (...nogle af jer vil givetvis forvente et sagligt, præcist og kortfattet indlæg. Don't hold your breath.)

Jeg måtte som den eneste aebleboy (boooij) repræsentere os hos den gode My (hola pia!) og hendes housewarming på Amager...som det jo hedder. Aften bød bl.a. på en givtig, man dog nogle tidskrævende transportrunde: Metrotur med Jens (aka thomas dybdahl?), Bugge og Jannuzzi (aka M.C. Cormick), til et velkendt og politisk omtumlet christianshavn'sk kvarter i geografisk research-øjemed (nej. you guys know the deal.), en FORKERT metrotur,der ledte os til DR byen, hvor jeg fik den ære at levere stepdans af knap tålelig kvalitet på en tyndt befolket perron, og så to "rigtige" metroture tilbage til My's domicil.

Jens på metrotur. Post-staden og post-stepdans.

Her lykkedes det mig at drikke 1. røvfuld Captain Morgan og være vågen i op til et par timer før jeg går kold. det er i hvert fald Nikoline"La Vache Qui Rit"'s vurdering, selv husker jeg omtrent intet. Ligesom jeg ikke mindes denne, ellers fuldt ud forståelige og fornuftige bøn til mig selv, indtalt på mit kamera: "lad vær at drik så meget. seriøst. la nu vær"
Til gengæld demonstreres det af mig og (min vel egentlig kvindelige pendant?) Victoria her hvordan man sidder allermest distingveret under en brandert. Voila.

Inspector feat. Inspectoria

Om morgnen beslutter jeg og Jensemand at tage mod byen for at stille en tømmermandsfråder og stene lidt ud oven på hvad der jo kun kan karakteriseres som "at tage sig selv ud". Det viser sig, at vores aftner har forløbet nogenlunde parallelt, idet han selv drak rigtig meget Morgan og selv gik kold. Først...køber man kaptajnen. Dernæst...tumler man om.

De minder jeg dog har fra aftnen er fine, så som en noget fugtig, men glimrende lasagne, gensyn med Ry-folkloriske helte som Birkebævs, Wacker (make me wanna call hresus!), Razul, Brande et cetera....et cetera....

Anyway, morgnen efter rammer vi kultorvet og forsøger at finde noget ædeværdigt. Katastrofen indtræffer først i det øjeblik vi entrerer det manisk-trendy'e såkaldte Cafe-etablissement Baresso, bedre kendt i folkemunde som "landet hvor en Lunken Gud Hersker" eller "det Smagløses Kalifat". I dette regime hersker en noget anderledes kulinarisk temperaturbalance end den jeg personligt er vant til fra resten af universet, og jeg råder alle til på forhånd at være bevidst om dette. Bare så man ikke bestiller en kold juice og en varmet sandwich, og så forventer en kold juice og en varmet sandwich. Hvis man gør det får man derimod en juice der - uden at prale...virkelig - har en højere temperatur end den kylling (måske?) i sandwichen. alt sammen for den beskedne sum af alt for mange penge. tro mig. jeg har ikke gemt kvitteringen. The Deceptively Inviting Look of a Tasteless Experience (albumtitel i øvrigt? Anyone?) :



Jeg vender således mig endnu engang mod Jens for et par ord med på vejen. Adspurgt om han vil knytte en kommentar til vores måltid, reagerer han prompte:


men men men, all things considered; herligt at være fuld i hovedstaden...næste stop på turnee'en må være århus på onsdag ... you know, staying out superlate....

Nuværende sommermode i Aebleboys regi


Her ses les garcons du pomme dybt optaget af udklædning og hinanden. Især Van Basten og Immanuels blikke, der mødes på højrefløjen, leder tankerne hen på et Bergman/Bogart samspil, der må klassificeres som interdit aux mineurs. 

Endnu ikke et Norsk Graveyard produkt (ikke godkendt af Mizan mitt der Nissan) men denne  sparkedragt af romersk jern er strikket af firkanter i forskellige garnkvaliteter af Mizans numerolog, der lever under mottoet fly me to Washington. 


Kommende efterårsmode i Aebleboys regi

Norsk Graveyard repræsenterer en ny modeafdeling i Aebleboys klanen! Herdis vil lede et projekt, hvor diverse, vigtige, budskaber med rette kan komme ud.. tag nu for eksempel:


Strik + Caroline Fleming + Gribende Citat = Norsk Graveyard siger: Hold da fest en efterårshitter!

"Uh det er svært at tænke tilbage på" - Caroline Fleming

søndag den 10. august 2008

Polsk luftmadras med åbenmundet Herdis



O søvn, du naturens owner af os alle. Selv luftmadrassernes helte - campisterne - kan intet stille op, når øjenlågene vil ned. 

Her Herdis fanget i et øjebliks albuefeber (og det er der jo ingen kur mod) i drømmelandet Narnia. 

Odeur Fatalle 11!!one

Tasterne bliver hurtigt smidigere, det er vist tid til en gang Norsk Graveyard updatering ala Marengs.
I disse tider med studiefolk og jobbere er det rart at vide, at der stadig findes de GUA GAMLA REJSELYSTNE. Martin Ørum aka. Zerum Eskapaden aka ZimZalaBim aka Dyrlægens Natbord aka Buttet aber Lustig, og Herdis aka Herdis, har taget det eneste rigtige skridt frem i livet -campingvognsophold aka Odeur Fatalle, i det forjættede land(sbysamfund) - Blommehaven tæt på Marselisborg!
Hvad bringer os hid? En kombination af kærlighed og tun på dåse, og vores Mammas and the Papas Coverband. Vi er lykkelige og fattige, sådan som jer andre, kære medbloggere. Men vi sejrer, og sådan vil jeg indlede en invitation. Lørdag d. 23 aug er der Blog Party med Ostepølser og Karryketchup for de nærmeste. Nærmere adresse på campingplads, vognnr, vognplads samt entre på dette aflukkede slaraffenland forefindes i nærmeste fremtid at blive uploadet.
Vi er jo en reinkarnation af luv, så hvorfor ikke fejre os selv? Hail the Aebleboys!
/Herdis

Han havde ret, vi havde brug for en bus

Nogle gange giver livet een en gave. Måske i form af godt vejr på en festival. Måske en tømmermandsfri søndag. I går gav livet en gave i form af to mennesker, der simpelthen var for blogværdige, til at det kunne være sandt.

Og jeg fik æren.

Kl 21.00 mødes de tre riddere Morten "Lady Of the Lake" Bidstrup, Lasse Laks og Van Basten foran VB i Aalborg, City of such Stine, for at få hvad man populært kalder en lille fjer på. De sætter sig komfortabelt lige ved jukeboxen (aftenens theme: Queen - I want it all) og bestiller hver deres øl. Snakken går lystigt, og de har det herligt, men halvvejs igennem øl nr 2 sker det, som gør denne aften til noget som alle blog-entusiaster kun har våde drømme om.



Over til deres bord, kommer hvad man kun kan beskrive som Majbrits mor, over og komplimenterer Lasse Laks' flotte Vibskov sweater.


Hun er en 35-årig kvinde ejer af B-e-n-e-t-t-o-n i Aalborg, og hun dyrker hamp i haven med Krede fra P3. For genialt, ikke? Oveni det siger hun en masse ævl, som dybest set er ligegyldigt, for i samme sekund kommer nok verdens fuldeste mand, som bliver denne aftens maskot.




Petter, og du store fucking bibliotekar, din konge af quotes, din udlukker af guldkorn, du gjorde denne aften speciel.


Petter er bibliotekar, så naturligvis spørger de tre helte ind til denne spændende stilling, med vedkommende spørgsmål som: "Hvad låner folk?"


Svaret kommer prompte: "Harrison"


"Nå, hvad er det?" spørger de uvidende nok. Ja det er jo faktisk ikke noget man kan låne, men som Petter siger: "Harrison lyder altid sejt"


Diverse genialiteter strømmer ud af dette fulde apparat i løbet af aftenen. Petter har for eksempel engang sat sig på førnævnte jukebox, og gået igennem den, derudover synes Petter der ike er noget som at stå på Rockcaféen og opdage at man er den eneste over 30.


Men Petter og Majbrits mor vælger så at ville ha noget mere ffffest som Petter flot siger det, og vil ned på Huset og høre Bjørn Svin (eller som Majbrits mor så stærkt insisterer på, John Svin) så de to slingrer ud af VB.


Dog lige inden departure overbeviser Petter de tre helte om at de har brug for en såkaldt bus, som består af "9 til 11 øl" så det råd tager de til sig. Bandfoto, right thurr!


Nu kommer aftenens anden smukke handyr hen til bordet. Han er iklædt en fodboldtrøje med Arsenal's Adebayor, men da Lasse Laks komplimenterer det gode valg af trøje, siger handyret han ikke har styr på det der, fordi han har 800 fodboldtrøjer.

De tre helte beslutter sig for nu, efter at bussen er kørt, at begive sig videre i byen. På vej ud af VB følger handyret efter og fortæller at han bor lige ovenpå, og han siger han hedder John, men på dørtelefonen, står der tydeligt Morten, hvilket han dog må indrømme at han hedder.
For at stille sulten begiver de 3 sig ind til 7-Eleven, hvos de til alles morskab sstøder ind i Majbrits mor igen, som spiser kylling på spyd, som tydeligvis er fra en burhøne, fordi det er så tørt. Her spørger hun så om de vil med ud at surfe nede ved hendes hus i Kærby, hvilket de dog takker pænt nej til.

Derefter begiver de sig til et sted, der går under navnet, GUA GAMLA WHÅRF!, som Herdis så smukt ville kunne udtrykke det. Og helt i Herdis ånd, valgte de tre at kaste sig over Herdis yndlingsbryg, en Wittekerge, og da ingen af de tre havde prøvet det før, var der ingen indvendinger, førend at denne nærmest lyserøde væske ramte tungen. Fy for helvede!
Ikke en rigtig cider, ikke en rigtig øl, bare virkelig virkelig ulækker. Van Basten siger 1 ud af 5.
Da WHÅRF lukker, vandrer de videre til Irish House, et sted med grønne dværge og til tider mange mennesker.
Her fortæller Morten B at han tidligere den samme dag havde grædt sammen med en bueskytte som havde vundet guld i OL. Hvis det ikke er stærke sager...
Lad det være det sidste sagt om denne oh så blogværdige aften.

...

Jeg blogger i morgen...

fredag den 8. august 2008

Havnefest: et credo, en annonce


Torsdag aften i festugen Århus, city of such Lisbeth, inviteres alle læsere af bloggen (som er os selv? skulle der være andre: howl!) til havnefest extraordinaire. 

Immanuel og jeg har i dag købt sækkestol og tæppe til denne anledning, og vi har ikke shoppet færdigt, kan vi godt love. Det bliver en fest af ren genbrugsglæde.

Er man til stigende ølpriser, høj house og vil man møde folk, der læser www.eventuelt.org, eksisterer Åen vidst nok stadigvæk, og vi har kun billig rosévin, guitarmusik, levende lys og levende mennesker.

Vi har endda hørt et vi kommer fra campingfolket fra Marselisborg. Herdis, Lisbeths bror og campist af rang, vil med garanti løfte stemningen fra happy til happiness galore med sin blotte tilstedeværelse. Marco, grundstenen, tager vandflasken med. Krom-Krom har lovet Danmarks-præmiere på pump the pain dansen og Immanuel, sækkemanager, og jeg vil sørge for, at alle går hjem med glitter i håret.

Hvis disse argumenter ikke er nok til at overtale dig, er du tydeligvis retarderet.

torsdag den 7. august 2008

Annonce


UFFA MEI hvor jeg glæder mig til d. 13 på Le Train.... jeg er dog U-tro-lig ked af at det ikke bliver i selskab med Mad(s)man Plov-plov.... og at jeg ikke kom til denne koncert, som jeg JUST har rekvireret en anmeldelsesplakat af. Jeg vil vædre hvad det skal være, på at der blev lean'et på nogle vægge, der subsidiært valgte at lean away...
Århus blir godt.

mandag den 4. august 2008

Quel voyage!



Med høj feber drager jeg d. 22 juli afsted til Paris, city of such Lisbeth, for at se Tom Waits og for at drikke fransk vin med Krillbabs Krom-Krom, Plov-Plov, Tullen og NC.
Hurtigt bliver vi indlogeret, og der går ikke længe før Plov-Plov synger from Paris to Berlin and every disco, every gym til alles store glæde men også overraskelse.
Dette indlæg handler om hvordan danskere forholder sig til at drikke sig fulde i fremmede egne, og da Tom Waits kurerer min influenza torsdag aften, er vi alle klare til tipsyness en masse.
Det er en god idé at kunne fransk, hvis man skal til Frankrig, men det er ikke nødvendigt. Et spisested som Pomme de Pain udtales af Krom-Krom Pump the Pain til de lokales store rysten-på-hovedet. Ikke desto mindre avler misforståelsen en dans og scorereplikken would you like to pump the pain? Det må allerede her nævnes, at den ikke har virket endnu.



Fredag går vi så selvsagt i byen. Vi forsøger at komme ind på diverse trendy natklubber men vi bliver mødt af sure dørmænd, der fortæller os, at vi skal have piger med for at komme ind (er det ikke meningen med at gå i byen, at man IKKE har piger med ind?).
Det der så sker, det er, at vi går og går og går og forsøger flere steder at blive lukket ind. Langt om længe bliver vi så lukket ind på et diskotek. Til vores store forbavselse opdager vi hurtigt, at der nærmest kun er hankøn på dette sted. Og ikke nok med det: på storskærm vises en film med en mand, der leger med tissemanden, mens han er i bad iført leopard-trusser, der selvklart hurtigt rives af (ligesom tissemanden). Galskaben stopper ikke her. Det viser sig, at de på denne bøsbar har et bad midt på dansegulvet!!.. så man kan, hvis man vil, gå ind, tage sit tøj af, masturbere og få lavet en live film? En af gaynattens helt store overraskelser, som guidebogen ikke meldte noget om. Quelle deroute! Ok, vi overvejer – fordi der regner – at nuppe en øl men beslutter, at vi nok hellere må drage videre.. her ses nabo-diskoteket, og vi kan hermed konkludere, at vi er i bøssekvarteret.. vi tager hjem..



Lørdag tager vi ud til Eiffel-tårnet med urimeligt meget vin. Her møder vi Martha og Olga fra Moskva. Olga tager det skæbnesvangre Lynard-Skynard billede.



Jeg opdager her, at når jeg drikker rosé-vin danner blodansamligner på min venstre kind et perfekt miniature-Afrika. Det er helt klart noget jeg vil tage med til Aarhus i forbindelse med, at jeg nu skal søge arbejde. Hvis du synes det er utydeligt, er det nok fordi, du ikke har nogen fantasi.



Det der skulle ske, det sker, og da vi senere møder nye, flinke franskmænd fornemmer jeg pludseligt, at jeg skal brække mig. Jeg forsøger at gå lidt væk, men da jeg brækker mig, ser jeg, at Plov-Plov står og peger på mig. Tilgivelsen sker dog umiddelbart efter, da jeg hører, at han har fortalt vores nye venner, at jeg brækker mig yndefuldt.


Her ses et fødselsdagsbarn på druk med dagens gave fra vennerne:


De næste mange aftener foregår langs Seinen, hvor der er live musik og hygggelige mennesker i alle aldre, der drikker vin og har det rart sammen. Det er måske verdens bedste diskotek (da Hot-Dog Bar jo netop er en bar).



Mens vi sidder langs Seinen ved Notre-Dame en aften, nævner Krom-Krom, at han hellere vil have en mus i munden end en rotte på foden, hvilket får alle til lige at tænke sig om; hvad vil man helst? Senere fortæller han mig at jeg har the face of a hero, hvilket selvklart varmer mit hjerte.
Krom-Krom kommer senere på aftenen til at lande med sine lår på et rækværk i forbindelse med en tissetur. Da han kommer tilbage siger han, at han er glad for, at det skete for ham og ikke Plov-Plov, fordi Plov-Plovs tynde, ioniske lår ikke ville kunne klare mosten. Det er egentlig både poetisk og næstekærligt.

På metrostationen på vej hjem en aften møder vi en gal – men venlig - kommunist, der meget gerne vil smide Sarkozy ud foran skinnerne og overtage – ikke landet – men Carla Bruni. Lisbeth over politics.



Metrostationen er også stedet hvor Plov-Plov betaler en Kit-Kat i en automat, hvorefter den sidder fast. Da Krom-Krom foreslår, at han kan tage en af NCs M&Ms bliver han mødt med ordene hold din kæft, hold din store kæft. Plov-Plov kan i sandhed blive en meget sur mand, når han er fuld og ikke får sin chokolade. Metroen er ligeledes stedet hvor Plov-Plov og jeg møder en kvinde med et wakeboard med Johnny Depp!



Sidste aften i Paris sidder vi – igen – langs Seinen med utrolige mængder vin. Her møder vi flinke lokale. Bl.a. to herrer, der fortæller os, at de er going to Bastille to make a revolution. Jeg ønsker dem held og lykke – og mener det.



Paris is a moveable feast! Du har ret, Hemse. Vi skal afsted næste år med guitar, congas og a whole lotta love..