søndag den 25. april 2010

Det var heldigt at der var et træ

Så meget står fast:

* Jeg har aldrig smagt chips på samme måde før
("I går gik jeg ud til Lars. Og pludselig fik jeg lyst til at købe kage med - jeg regnede bestemt med, at han gav en kop kaffe, og jeg fik lyst til at købe kage med til den kaffe. Men jeg tænkte, at den slags gør man ikke - man køber ikke kage med til kaffen. Ikke den slags mennesker, unge, ambitiøse mennesker, den slags jeg er. Eller tager jeg helt fejl? Men så tænkte jeg, at det var jo Lars, jeg var på vej ud for at besøge..." Lars Frost)

* Jeg har kastet op ved siden af Storcenter Nord mens jeg krammede et træ
("Forventningen om at et menneske må være tydeligt." Lars Frost)

* I skal vide hvad jeg spiser: Vandet koger til nudler, og cola er endnu en gang det godes idé

* Når Thommeladen gemmer sko gemmer jeg Gin (det fortrængtes genkomst i pissestiv form)

* Da jeg købte cola, banan og chips, stod der en dame bag mig med armen i gips. Hun talte mønter og skulle kun have en flaske rødvin - quote "Er de der allesammen? ellers er de inde i gipsen."

* Da jeg gik hjem kom en flok scootere kørende (ca. fem). På hver scooter sad tre unge indvandrere. Det så flot ud.
("Jeg har set en bil magen til din, fuld af mennesker jeg ikke kendte. (En bil af den smukke slags de lavede efter krigen.) Ballademagere? Jeg fortæller det hele med glæde, men ballademagere? Jeg ved det virkelig ikke. Hvor har du den idé fra? Måske er de ballademagere. Og så alligevel, i eftertankens lys, hvorfor? Har der været fodbold på stadion? Minderne har vi med - en forspist søndag eftermiddag. I fjernsynet står løjperne tomme." Lars Frost)

* Så så man lige Donny Darko, og hvor er tidsrejser og generte mennesker seje
"You'r weird.
- Sorry.
No that was a compliment."

(Lars Frost: Allermest undrer det mig at vi kan glemme, 2001 Gyldendal)

lørdag den 24. april 2010

søndag den 18. april 2010

Post-traumatisk salighed

Vi har været til temadag på Ry. Det starter knebent, da jeg i et svagt øjeblik vil vente på Marc, der kæmper med tiden og en ugidelig billetautomat. Vi taber kampen. Mens jeg udviser manglende kaptajn Haddock-skills i forsøget på at udtrykke min holdning til, at vi missede toget med 20 sekunder bliver situationen hurtigt Marculeret til det positive. 1 liter fisk kommer op af hans gule Fjällräven. 1 time senere har vi brunere tænder og meget højere hunør. Tesla-coil! Vi beholder den tomme flaske som trofæ.


Med en fiskebrandert bliver det småpinligt for Begolas at give nye førstehåndsindtryk til folk man nu kun ser med et års mellemrum — især overfor hende som altså var min kærhst! Det bliver heller ikke mindre pinligt at få batik-krammere af den lumre pædogogiks urfader, når man har groet et fiskefjæs og ens ånde stinker af bolsjerne udi’ pissoiret. Jeg tænker, at den her brandert hverken kan eller må reverseres så vi køber ind i Kvickly og jeg forsøger, at ikke gi’ en fuck ligesom Bæwi.


Af en eller anden grund forekommer det mig nemmere at gå på damejagt på Ry. Dette sted var som en kæmpe bobbel, hvori vi kunne udøve al vores indestængte fælhed og oveni købet honoreres med fjas fra flotte fyre. Men igår aftes var det sgu ikke længere summer og ‘69 i Lothlorien for undertegnede elvermås. Hende der var Flot i Blåt blev muligvis jinxed af mit hovmod, så jeg i stedet endte i favnen på hende der var Grim i Grønt. Jeg citerer verdens bedste skurk, Bricktop fra filmen Snatch: “Do you know what nemesis means? A righteous infliction of retribution, manifested by an appropriate agent. Personified in this case by an horrible cunt.” Jeg kan skrive under! Det var svært for mig at afvise hende med dårlige undskyldinger, man selv før har fået serveret: “Det er nok ikke så smart. Jeg har lidt ondt i hovedet.” Vattet undskyldning eller ej, det er dømt til at gå galt når ens mål er fjas og ens middel Stroh 80. Men jeg gik ikke slukøret i seng — det fremgik at festen var i gode hænder, da drengern lavede hængepikken-rokker-fra-side-til-side-moves i rampelyset.


Om natten bliver jeg smidt væk fra Kiras seng. Jeg får istedet Bæwi som sengepartner. Han lyder som en baby der langsomt kvæles, når han sover. Men natten bliver god, da Ørum lægger sig og bruger mine fødder som sovedyr. Om morgenen vækkes jeg af en ironisk bizar udgave af tandfeen; en person jeg ikke kender tilbyder mig et shot Fisk. Spark mig!


Nu har jeg givet meget plads til de mindre fede dele af aftenen, mærkeligt, når dagen med tømmermænd ownede natten. Vi snakker altså Gudenåen, drilagtig sol, remola fra Peking, legendariske drenge med tømmermænd: Ørum som Phantom of the Opera — karrypølsen i vandkanten, Viggetor med kommentarer så sprøde som mit ynglingsknækbrød, Birkemaskinen i fuld vigør: “Fuck min røv den klør. Vi skal finde et sted hvor jeg kan klø mig selv i røven. Orv! Prøv at se de her klokkeblomster. De er virkelig flotte!” Der bliver uddelt mange brune guldkorn, da vi legede Far, Mor og Bæwi, men selvom de fortjener det, vil de ikke blive nævnt mere her — bloggen går jo desværre ikke længere i FUBU tøj!

På vejen hjem lærte vi at, Ørum har bygget 200 isfrysere i Hørning.

Tak for den, Drenger, jeg vil mindes den, hver gang jeg spiser homos.

lørdag den 17. april 2010

This is not a lobster!

Her er min nye yndlingsvideo, der definerer det sublime, fordi jeg ikke har sjælsstyrke til at blogge om numsepiger:



Til gengæld fandt jeg ud af, at Robert Musil i 1936 skrev et æbleboys-indlæg, så jeg lader ham blogge om de mystiske kvindfolk:

PIGER OG HELTE

Hvor er I smukke, I Tjenestepiger med Bondebenene og de rolige Øjne, som faar en til at spekulere paa, om de undrer sig over alt eller intet?! I trækker af med Herskabets Hund i Snor som med Koen i Tøjret. Tænker I paa, at Klokkerne nu ringer i Landsbyen, eller tænker I paa, at Biografen nu begynder? Det eneste sikre er, at I paa en hemmelighedsfuld Maade føler, at der lever flere Mænd mellem to Gadehjørner i Byen end på hele Landet, og I vandrer hvert eneste Øjeblik gennem dette Mandkøn, selv om det ikke tilhører jer, som gennem en kornmark, der slaar om Skørterne.
Men tænker I, mens jeres Øjne lader, som om de ingen Ting vidste, paa, at det er en Mand, I trækker af med i Snor? Eller lægger I slet ikke Mærke til, at Puk er en Mand, at Rollo og Tiger er Mænd? Tusinde Pile gennemborer deres Hjerte ved hvert Træ eller Lygtepæl. Mænd af deres Slægt har efterladt den knivskarpe Ammoniaklugt som Tegn paa samme Maade, som hvis man havde stødt Sværd ind i et Træ; Kampe og Kammeratskab, Heltemod og Hengivenhed, hele Mandens heroiske Verden udfolder sig for deres snusende Indbildningskraft! Hvor løfter de ikke Benet med en krigerisk Hilsens frie Gestus eller med samme Heltesving, hvormed Armen løfter Ølglasset til hilsen ved Gildet! Med hvilken Alvor foretter de ikke deres Tjeneste, der er saa godt et Drik- og Renselsesoffer som noget! Og I, Piger? Uforstående haler I dem efter jer. Trækker i Snoren; under dem ikke Tid, uden saa meget som at se jer om efter dem; ænser dem ikke. Det er et Syn, som giver en Lyst til at stene jer.
Brødre! Paa tre Ben hinker Puk eller Rollo bagefter disse Piger; for stolte, for stærkt saaret i deres Stolthed til at hyle om Hjælp; ude af Stand til anden Protestend til egensindigt, haardnakket, i fortvivlet Afsked ikke at lade det fjerde Ben synke ned, mens Snoren stadig haler dem videre. Hvilke indre Hundesygdomme kan ikke opstaa som Følge af Slige Øjeblikke, hvilke fortvivlede neurasteniske Komplekser rummer de ikke! Og Hovedsagen: mærker I det sørgmodige kollegiale Blik, Hunden sender jer, naar I overværer en saadan Scene? Den elsker jo ogsaa paa sin Vis disse uforstaaende Pigers Sjæl. De er ikke Hjerteløse; deres Hjerte vilde blødgøres, hvis de vidste, hvad der foregaar. Men det er netop Sagen: de ved det ikke. Og er de ikke netop af den Grund saa fortryllende, disse træghjertede, fordi de slet ikke forstaar sig paa os? Saadan taler Hunden. De kommer aldrig til at forstaa vor Verden!

mens vi venter på Plovens indlæg, det har han nemlig lovet

Så chill!







lørdag den 10. april 2010

The rumor said: Bajer

Fuuuuck hvor er jeg bare træt!

Jeg har været alt for vågen i en lummer kagebagende metodefags-svuppende humaniora-syrebadsverden, og bare slet ikke gjort ting ved det. I skrivende stund befinder jeg mig på et varmt kontor i midtbyen, fordi Internet og jeg er gået fra hinanden, og spiser peanutbutter, medieret af noget Schulstad kalder Gulerods brødhapser. Jeg er for træt til at hapse noget, og det har sin indflydelse på oplevelsen.

Min allerbedste kællingeven satte ord på vores forhold i dag, og det viser sig at det vi har bare er "sjov", hvilket giver ligeså meget mening for verdens-dybt-berejste (ha ha) mig, som ca. alle andre dertil anvendeligt relevante adverbi. Den sætning tror jeg ikke virker, men der er langt tilbage, og min cursor er træt. Helt uigennemskueligt i tonen på dette indlæg, er det, at jeg er ret entusiastisk omkring dette. Thi jeg ville da være på dybt fostervand, hvis det jeg havde med nævnte hippie-approksimerende pige kunne klassificeres som "alvor". Bange for commitment (nej Google Translate, din kulturblinde ordluder, 'engagement' er ikke det samme), joo dekku man da måske GODT lige argumentere for.


Jeg har delt en repræsentativ brøkdel af min sindsyge (og en usund dosis -fili overfor Star Wars) med denne pige, og det at jeg stadig vågner i hendes seng med jævne mellemrum, burde virkelig bare flå mig ned på knæ, og få mig til at sætte et eller andet stykke metal fast til et eller andet, i håbet om at det kunne cementere vores skæbne i hinandens favn. Den gamle mig, på HTX, der havde giftet mig med min toaster, havde det ikke været for lugten af brændte pubeshår, havde ikke kunnet sætte sig ind i ideen om et forhold, der ikke havde til hensigt at forskanske fremtiden mod den krybende tsunami af knusende ensomhed. Det er rart at vide at man stadig kan nå at blive voksen, selvom man spillede Woorcraft III da startpistolen lød, og man kom lidt sent igang.


Dagen trækker ud, og jeg skal sgu se på den der verden de holder sig derude. Jeg vil ned på togkirkegården og læse lidt i min allerbedste forfattervens nyeste bog, ovenpå en togvogn. Jeg tror ikke man må, men hvis Banedanmark vil have mig ned, skal de enten klatre op på vognen og fordrive mig, eller argumentere konsistent for at jeg ikke må være der, og jeg tror ikke de har personale ansat der er istand til nogen af delene. Hvis der drikkes i aften, så ring til mig, men forvent den dybe rumlen af min katatoniske snorken.

fredag den 9. april 2010

Fredagsblaaaargh!

Nu glæder jeg mig til snart at kigge på jer allesammen igennem tinted brilleglas, fordi kyllingen skinner. Vi skal allesammen bare go mad i go' mad, og rødvin på Kiffen og Ørum bagpå cyklen; og når solen skinner på fregneministeren, så ved I godt hvad der sker.
Steffen og jeg skal bytte shorts og stole og sole på et tag med boomblaster og ræsende forholdsord, ingen sko i sokkerne og en badering om mavsen.
Jeg kan næsten lugte persillen, drenge. Sommer kommer og vi er lige ved og næsten ved at have råd til at kunne købe billet til den.
Nu skal jeg i fredagsbarn og have øllers, og jeg håber at Thomas kan stå op, så vi kan danse med piger med dreads i aften.
-Varanen Jummi

mandag den 5. april 2010

Player uden grænser

Kærestesorger? Den kan jeg ikke klare. Her skal elvermedicin til. Men vi bør måske alle droppe kvindfolk, som den regnvåde badmintonspiller, og flytte til Panama og synge i drengekor. Eller bare gense Reprise og tage med Camilla Martin og de andre spedalske til Built to Spill i Oslo d. 28 maj?

Når helios er herre meget trøffel? Kom alle til lummerlandlige omgivelser i en fart og drik tyrkiske øl med et par søde tomater. Pesto på blusen. Af med båwsen. Sommer.

Men nu. Nu må du nøjes med at billede af en gal hest: