lørdag den 3. oktober 2009

Ubehalias corpus ligger som landet hjemme på sofaen

Steffen ne suit pas une autre: jeg er selv lommen i mit liv lige nu. Jannik står uden for min opgang, siges det, men han er der slet ikke, for han har fået hjernerystelse i en indkøbsvogn, siger han selv, og han hverken sang, gik op og hentede sin kageform i mit pulterkammer eller tog skraldet, for det har jeg lige været nede med. Det var for øvrigt mig, der inden da drak fanta i gule sko på vej hjem fra biffen, sådan lige efter at have slentret med hen over midnat målt i Frankfurt, hvor jeg ellers lige rundede de 8000. Det må jeg udbringe en nationalfarvet skål for en skønne dag, for det er edersepoiminåre besynderligt ikke at tumle omkring med en hvid snickers og procentregning i rødvinen lige nu. For Dylanskelov for, at jeg havde ladet musikken køre på repeat, mens jeg så helaftensfilm, så jeg ikke skulle komme ind af døren og føle mig både ædru og ensom, selvom det er svært at kende forskel på de to kategorier, når man ellers ikke lige hakker i tasterne og kommer i tanke om de kvalitative forskelle på de gåture, man kan huske, og dem, man ikke til fulde kan.

3 kommentarer:

Maffe sagde ...

jeg er fuld. jo.

svovli sagde ...

Var vi ikke fulde sammen i går? Sådan, intermittant?

Hukommelsescentret i min hjerne er virkelig bare en skøge for alkohol.

Maffe sagde ...

lol word.