søndag den 24. maj 2015

hvem er jeg

Facilitering
og coaching
af grupper
og team

GRAFISK FACILITERING

Intensiv workshop for erfarne facilitatorer

KONSULENTEN SOM SPARRINGSPARTNER

Fundraising

LEDER UDEN KASKET

INNOVATION
– FRA IDÉ TIL
REALISERING

PRÆSENTATIONSTEKNIK
OG OVERBEVISENDE
BUDSKABER

Skriv
så de lytter

ORDET ER DIT
– ELLER ER
DET?

WEBREDAKTØR I VERDENSKLASSE

SKRIV GODE WEBTEKSTER

DEN PROFESSIONELLE
SAMTALE

EFFEKTIVE HUKOMMELSESTEKNIKKER

Ansættelsesret og personalejura for ikke-jurister

EFFEKTIVE ARBEJDSMAILS

Selvledelse
og trivsel

Form din karriere

POSITIV PSYKOLOGI

LINKEDIN
SOM KARRIEREREDSKAB

PERSONLIG BRANDING PÅ NETTET

Bedre arbejdsmiljø med nudging

KOMMUNIKATION
OG STRESSHÅNDTERING

DET HANDLER IKKE OM AT ARBEJDE
MERE – MEN AT PRÆSTERE BEDRE

Hold fast i dig selv og dine interesser

ET PASSIONERET
ARBEJDSLIV

START DIN EGEN
NETVÆRKSGRUPPE

FORHANDLINGSTEKNIK – SÅDAN!

STYRK DIN JOBSØGNING MED
VÆRDIAFKLARING

Kom godt i gang med projektkarrieren

TAG JOBBET – DET ER IKKE NOGET, DU FÅR FORÆRENDE

søndag den 26. april 2015

tirsdag den 21. april 2015

pumachild in time slejpt retørn (endnu engang farvel smukke tæppe)


BRAKLÆGER DE AF TID
BESKÅRNE HÆNDER DEN STYNEDE PRÆRIE
OG VÅGNER KUN FORDI RUMMET GIDER
DET MESTE ANDET FORBLIVER SIN FAR
MEN JEG DRIKKER AF TAGSPÆRRET
OG HAR DET SÅDAN
TIL ENGANG NÆSTE AFTEN HVOR
SIDESTIKKET OG HUNHVALPEN BEGGE
FORKYNDER DEN VIDEODRØMMENDE LAPS
AT NU SKAL DU IND OG LÆGGE DIG

mandag den 20. april 2015

kafka on the jobcenter


Sikken forårssøndag, jeg vandt årets første tenniskamp i høj sol, men da jeg bagefter tjekkede min telefon, var en søndags-sms fra Jobcentret tikket ind:

"Kære Niels. Husk aftale med jobcentret i morgen kl. 10.00. Se evt. nærmere på jobnet.dk."

Jeg er sådan en kedelig type der tjekker min fede eboks for hver eneste dødssyge kommunekommunikation, og min Moleskine-kalender er ajour som en tv2news-helikopter, så tanken om at et møde med Dødsjobcentret skulle have undgået min opmærksomhed var frygtindgydende nok til at skubbe en sky for forårssolen. Jeg fandt en computer og tjekkede det lort på en søndag hvor ingen fornuftige mennesker tjekker fede fucking jobnet, og op poppede en besked jeg ikke fik screencappet til eftertiden men som sagde noget a la:

"Du er hermed indkaldt til møde i morgen"

og så kunne jeg klikke ok og da jeg gjorde det stod der under overskriften KVITTERING:

"Du har accepteret mødeindkaldelsen din retard"

Og så begyndte jeg at tænke wtf er det her sådan en stikprøve for at se om jeg lader mig ydmyge med dags varsel men ok så måtte jeg jo lige have fat i viceværten så han kunne lukke min varmemålermand ind mandag og skrive til Peter og spørge om vi lige kunne udskyde vores ugentlige jobsøgningsmøde for regel nummer motherfucking et på jobcenteret er at du skal gøre som de siger for ellers knepper systemet dig iskoldt.

Så i dag mandag cykler jeg i modvind ned til jobcenterkomplekset og som en ydmyg kafkakarakter henvender jeg mig ved skranken, siger jeg er indkaldt til et møde kan du hjælpe mig hvor skal jeg hen. Der er det underlige ved jobcenterdødsstjernen at selvom de kværner moralen på hundredevis af arbejdsløse dagligt er der altid underligt tomt og dødt på gangene og i receptionen, dvs. der er ingen kø, men problemet er at receptor-damen er 60 år gammel og hendes face er frosset i en behandlergrimasse med en indtørret figen hvor der engang var en mund og døde øjne der stirrer tomt ud i luftet og samtidig virker himmelvendte. Hun siger ikke hej eller ja det kan jeg da godt lige hjælpe dig med eftersom jeg ikke har shite at lave og der står INFORMATION på min skrank, nej, hun siger tørt som kinesisk sandtortur: "du skal tjekke din eboks".

Jeg har det lidt sådan OMFG fuck dig din fede fucking bitch, men sådan har jeg det mest nede i maven for oppe i hovedet ved jeg godt at jeg har brug for hendes hjælp for 1) der er ikke noget brev til mig i min fede eboks og 2) klokken er ti og jeg kan ffs ikke tjekke min eboks nu så jeg siger sådan lidt underdanigt "måske kan du hjælpe mig med at finde ud af hvor jeg skal hen" og hun siger "hvad hedder du?" og jeg siger det og hun kigger ikke på mig, lidt efter siger hun "skriv dit cpr-nummer her" og det gør jeg og hun siger "du skal møde i lokale 4.06 det er på 4. sal" og hun kigger nærmest ikke på mig, det er underforstået at nu skal jeg gå min vej så det gør jeg (formildende omstændighed: bag hende er dukket en ung kvinde op som nok er ny i jobcenterjob og som ligefrem smiler og jeg kan fornemme hun kan fornemme min situation).

Jeg når hen til døren til trapperne da jeg ser at en ny kunde (lol det kalder de os det er så wtf jeg hørte to konsulenter sige det i dag "der er en kunde herude", "jeg snakker lige med en kunde", ved ikke om det er meningen vi skal høre det) kommer op til informationen og venligt spørger hvor hun skal hen og får svaret "du skal tjekke din eboks" og jeg vender om og går hen til den unge kvinde og siger: hvis du er blevet indkaldt med dags varsel til møde med susanne så er det 4.06 og figenmunden ser ekstra sur ud og jeg forlader receptionen og ser senere den unge kvinde på vej ind i 4.06.

Anyway, da jeg når op på 4.06 træder jeg ind i det arketypiske jobcentermødelokale, et sted ingen mennesker ønsker at være: 30 unge mennesker placeret omkring to store bordformationer. Lyset er svagt og brunt, ingen ser på hinanden, ingen siger en lyd, der er ingen kaffe, ingen kopper, ingen glas - folk er 100 procent zombifieceret. Det er så trist, og tavsheden er så tung, at selv en jovial (men på dette tidspunkt ydmyget af receptionen, utryg ved indkaldelsen, sat på plads som en hund) type som mig ikke kan få et "hej" over læberne, i stedet går jeg bare forvirret rundt som et dyr i et bur mens det går op for mig da jeg ser powerpointslide #1 at dette er et møde for nyledige dvs ikke for mig. Jobkonsulent Lise kommer ind og har af en eller anden grund masser af powah hun spotter mig med det samme og siger: Hej er du lige kommet?!?! og jeg siger jeg tror jeg er til det forkerte møde og begynder at gå mod døren siger kan du hjælpe mig for jeg fik jo at vide 4.06 og nu er jeg her, hun peger ned ad gangen siger dernede til venstre måske der er et andet møde, og min frustration når et niveau hvor jeg virkelig trænger til at smide overtøjet for cykelturen og trappen har gjort mig svedig under striktrøjen og jeg kommer til at sige "CHRIST'S SAKE" i et sarkastisk opgivende tonefald da jeg drejer væk fra Lise.

Jeg kan ikke finde det der andet mødelokale men jeg finder en jobkonsulent mere der siger "du ser søgende ud?" Jeg fortæller jeg leder efter et møde jeg ikke ved hvad er, og jobkonsulent #3 beder jobkonsulent #4 hjælpe mig, han siger "Prøv at gå ned på anden, der er et stort lokale, der kan du finde nogen der kan hjælpe dig" og jeg står og giver op og så får jeg øje på Jeppe, min gamle filosofitutor, han er på vej ned ad gangen mod mig og konsulent #4, jeg siger opløftet "Der kommer Jeppe jo! Måske skal han til samme møde som mig!?" og jeg følger efter Jeppe ind i 4.10 men jeg kan med det samme mærke at det møde er ikke noget for mig, alle i lokalet er +30 og ligner mere nogen fra systemet end nogen fra uni, og de siger ikke et ord, og ham der holder PP-præsentationen siger ikke et ord, ser bare forundret på mig, som om han venter på en forklaring, og jeg siger efter et stykke tid "Det her er ikke det møde jeg skal til", og ham der holder PP-præsentationen ser på mig og siger intet, men hans kvindelige kollega rejser sig og går hen til mig, hun virker som om hun har styr på et eller andet og ser mig i øjnene og spørger mig: "Er du nyledig?". Jeg siger nej. "Har du været ledig i 16 måneder?" Jeg siger nej. Hun tager næsten min hånd og siger, nu skal jeg nok hjælpe dig og vi går ud af lokalet mens Jeppe siger at han har været ledig i 16 måneder så det her er nok det rigtige møde for ham.

Vi går ned på anden og ind i et lokale med fire kontorpladser men kun en konsulent, hun snakker i telefon og det var ikke hende vi skulle have fat i, det var Susanne, og konsulenten viser mig ind i et femte rum med endnu flere kontorpladser men kun en mandlig konsulent, der bekræfter at Susanne er på arbejde men han ved ikke lige hvor hun er og kan ikke hjælpe mig da han har en kunde i røret, og jeg bliver bedt om at tage plads i et venteværelse hvor jeg endelig får smidt overtøjet og kan høre hende fra 4.10 sige til hende med telefonen "der er en kunde derude, der skal til et møde" og så kommer hun ind og henter mig og siger at det kan hende med telefonen godt klare for mig og de forklarer at der har været noget IT-bøvl henover weekenden og hende med telefonen spørger mig om jeg var til møde for nyledige 9. januar og jeg siger ja og jeg var også til et opfølgende møde om jobplan så sent som for 3 uger siden og hun siger "der står her at du ikke var der den 9. januar" og jeg siger "jamen det var jeg" og hun siger "ja det kan jeg egentlig godt se ved du hvad det er en fejl at du er blevet indkaldt, jeg beklager" og jeg begynder at gå ud af døren og siger bare "det er ok, tak" og hun siger "jeg beklager" og jeg siger "det er ok. det er ok" og jeg går min vej.

torsdag den 16. april 2015

EN helt ny pose lort


I går snakkede jeg i telefon med Mads og fortalte ham at foråret har krammet på mig og jeg er efterhånden så kulret at jeg eksploderer hvis jeg scouter en mer ass i løbetights. Vi snakkede om at jeg er misundelig på at Mads hele tiden er på date fordi han har Tinder og det virker som om det bare kkøørreerr for ham. Først prøvede Mads selvfølgelig at overbevise mig om at nej nej Tinder er slet ikke det fede og han skal også have skruet lidt ned for det swiperi men det var jeg ikke indstillet på at høre på og Mads var sådan jamen okay Niels så gør det da så lav en fucking Tinderprofil og han begyndte tech savvy at forklare hvordan jeg kunne have en hemmelig FB-profil men på dette tidspunkt zoomede jeg ligesom ud af samtalen og tænkte nej fanme nej nu bliver det sgu for lamt.

Mads, sagde jeg, Mads, der må simpelthen være en nemmere måde end at Apple udvikler et produkt som de får produceret i Korea og så lancerer Steve det med den fede PP og så sælger Fona det til mig med forsikring det bliver femogfyrrehundrede tak og så på Harvard i den der film opfinder ham den asociale en hjemmeside så man kan se hvordan folk ser ud og hvor de bor og så i Californien hvor solen altid skinner er der nogle udspekulerede røvhuller der udvikler en app så man kan udtrykke æstetiske ej æstetiske det bliver sgu for højtravende, jeg vil sige så man kan bekræfte samfundets jeg vil endda bare sige mediebilledets skønhedsidealer med et swipe den ene vej og så den anden vej og blive sorteret i bunker der er klar nok på hinanden til en chat og en kop kaffe, Mads, sagde jeg, der må simpelthen være en nemmere måde, vi lever jo ikke under et puritansk præstestyre og der er ikke seperate fortove for mænd og kvinder (selvom der godt nok er med toiletter men selvfølgelig skider kvinder jo ikke lort ud af røven så det ville nok være træls for dem at skulle dele med mændende som jo som bekendt nærmest bare eerr røvhuller) men anyway der synes ikke at være en virkelig virkelig god grund til at hele den der flirteproces eller whatever skal foregå under radaren (som i øvrigt er totally på radaren, jeg mener NSA aner jo ikke hvad der foregår nede på Sams Bar men tror de er ret godt med på Tinderfronten) Mads, sagde jeg, hvordan var det nu vi gjorde dengang i folkeren før de der telefoner der?

Jeg vil kalde det en nå-ja oplevelse, Mads, siger jeg, stop lige med at forklare det der med den hemmelige profil osv., jeg har fået en anden ide, hvad nu hvis jeg når jeg på et eller andet tidspunkt i vores ikke præstestyrede samfund interagerer med et hunkønsvæsen, når det finder sted fx nede i en butik eller måske på loppemarked eller i en ikke handelsagtig situation jeg ikke lige kan komme i tanker om, hvad hvis jeg når det sker, når vi ligesom snakker lidt og smiler uden at sige hvad vi hedder eller noget, men når det sker, hvad hvis jeg så siger hey har du lyst til at drikke en kop kaffe?

Det bliver til en slags the promise, Mads siger jeg skal sende en sms til ham og skrive om jeg mener seriøst at jeg har tænkt mig at invitere en jeg ikke kender på kaffe, som om det var det vildeste i verden og ring til Red Bull, og jeg har det halvt sådan at jeg er klar det kan jeg godt det her og halvt sådan damn det virker godt nok grænseoverskridende alligevel men klart jeg sender Mads en sms og skriver IT IS ON.

Jeg fortæller også lige Peter om det på biblioteket lige for at teste hans reaktion og for at være mere forpligtet på ideen så jeg ikke bare kan løbe fra min aftale. Anyway, Peter synes det er en pænt frisk ide og er især nede med ikke-Tinderdelen selvom han fremhæver at jeg uden Tinder er uden garanti for at den jeg henvender mig til er single og synes jeg ser medium til rare ud. Jeg når nærmest kun lige at fortælle Peter om hele den store fede fucking plan før vi holder kaffepause og får en flyer om kødfri mandag og helt sikkert det er da lige noget for os vegger og senere er der kødfri mandagswraps i kantinen og så er det i kantinekøen at jeg får øje på en der deler flyers ud som ikke er ham fyren der gav os en flyer, jeg scouter tværtimod en ass i løbetights, det er en vegetarisk ass og den er forbundet til noget lyst hår nogle øjne et meget sødt smil, jeg tænker okay hvad fuck når vi har betalt går vi altså lige over og snakker med hende der hun ser jo mega sød ud. Jeg siger det ikke så meget til Peter som jeg bare skubber ham i hendes retning, og vi begynder at snakke med hende og hun viser sig at være helt vildt sød og vi griner lidt og hun læser spansk og en af hendes veninder viser Peter noget med en facebookgruppe mens jeg står og ligner en mongol og snakker om en NGO, og det er lige præcis i den fucking situation at der opstår det øjeblik hvor jeg skal gøre det jeg har sagt jeg vil gøre, så jeg siger VI HAR OGSÅ LIDT TRAVLT HEJ HEJ HEJ HEJ.