tirsdag den 28. september 2010

Smajl wif ur Ayz

Den Hermanneutiske Cirkelpusling says:
"Wipe that smile on to myface!"

I lyset af et par af de foregående indlægs Stimmung af en nært forestående afgrund af meningsløshed (eller måske endda mangel på meningsløshed?) og erhvervslivets sindelags- og ansigtsfolds-kontrollerende magtdiskurser den synes det rimeligt at provide en guide til hvordan man undgår en efterårs- og efterfølgende vinterdepression.

One Easy Step: Smil med øjnene, TOP MODEL STYLE!!!11!!

Gå efterårsmørket i møde med attitude
og selvsikkerhed. Express yourself, fordi
din personlighed = dit ansigt:

Another Easy Step - Frem med det indre legebarn/legobarm...
Alskens tumlen rundt frigiver Endorfiner
(pun evt. selv: gør Endor Finere/giver Enter Figner)
så gør lissom d'herrer litterater, og klatr!

tag ud og Cripwalk her i weekenden til Århus Tookit med jeres yndlings rapgruppe Lummerlandish aka Tomak et Viggetor, og gør det mens deres naboer stadig har synkrone navne.

torsdag den 23. september 2010

Kumulative tilvænningseffekter: En mareridtsfortælling

Når engang jeg er færdiguddannet og hjemvendt fra pilgrimsrejse, hvor jeg måske/måske ikke har fundet mig selv, men stensikkert skrevet en bog om det, som Lisbeth Dahl og de andre spedalske nu gør, er der overvejende fare for, at jeg ansættes på flekstid som fladskærmsekspert i Hi-Fi Klubben eller skydivekspert i faldskærmsklubben. Når jeg så endelig når et af mine fastsatte mål her i livet, en titel som månedens medarbejder, en enkelt gang er nok, ringer jeg til Bjarke og inviterer på fiskefilet med remoulade og dertilhørende Luna fra Onside lookalikes. Efter aftensmaden og under den obligatoriske hyggestund med marengs og brætspil, som jeg naturligvis hader lige så meget, som jeg hader at se par holde i hånd, vil jeg pointere over for min gode vens date, at remoulade ud over hele ansigtet ikke er særlig klædeligt til damer - heller ikke til mænd, vil jeg tilføje i et anfald af sjælden høflighed. Dernæst vil jeg vanen tro agere veritabel liderbasse og foreslå selskabet, at vi ser den pornofilm, min ven Martin talte så begejstret om dengang vi var unge og kastede op i stedet for at kaste med terninger. Men hvis kvinderne hellere vil hellere spille ludo, gør vi bare det.

onsdag den 22. september 2010

H E J !!!1

Went to Rohan twice, once.


















In the light of recent events mener jeg det er bedst, at vi snarest
muligt og med færrest mulige komplikationer drikker hinanden under bordet, sådan æblehest til æblehest. Men hvad mener jeg egentlig med dén første, seje engelske sætning? Altså: Plovmissen læser stadig jura (hvilket er mere end fint, men trods alt - et faktum), Svovlpeter er blevet fyret og går rundt og smiler med den der zygodej-muskel som han har, Maffe har brug for lidt opbyggelig kvalitetstid væk fra sin i alskens farver glødende sammenklappelige fallos af en computer, og Manageren skal bruge en god grund til at reclaime the Horn of Gondor fra the foul girls/anthropologists that keep it hidden at the top of Orthanc... so be it. Og jeg gik samlet set alt for tidlig og ædru hjem sidste weekend... Jeg ved ikke med jer andre, men find på noget eller køb en liter 'tif og drik den og find på noget. The twist: vi gør det (igen) på lørdag, for jeg skal til enten Bjerringbro eller Randers på fredag, og ingen af delene huer mig in the slightest i sammenligning med druk og hor i teorien.

møz
Når man sidder sammen med 300 jurastuderende og hører om hvornår grosseren er ansvarlig for kvantitetsmangler kan man let føle glaseret æble. Så er det rart at smadre sin krop med billig kaffe og smøger, mens man mindes de rådne æbletider på Arena.

Denne weekend må det være tid til frugtsamling en massé og massepsykose til hipsterfriendly hipsterhate!!

Billedet illustrerer rå manpower og en nogenlunde balanceevne


http://stereogum.com/517341/pavement-conjure-gold-soundz-for-colbert/top-stories/lead-story/

tirsdag den 21. september 2010

Le Retour du Reel

Blæst from the Pæst! Owie katalogservice præsenterer ostensibelt katakretiske Prinserier:


Kromance In Durango går tur med
hund, ganske til undertegnedes forbløf'


Plovskær og Thomboise raser sammen
mod Formløshedens Tyranni

Professor Bæwlong i dyb refleksion over
muligheden af en øl.


Truppenführer Bungalow i morgenpositur
under en glad sol.

Odørkammeraterne som Justice som Poseurs som
Underbuksekunder

søndag den 19. september 2010

Jer

Jeg har fået et job, hvilket er svært i disse tider, hvor det er svært at få job. Jeg står på en café og blender mango og avocado, og slynger varm mælk rundt i en lille kande, så det bruser. Det er sådan sygt meget mere tilfredsstillende end det lyder. Men jeg bliver fyret, thi det forholder sig sådan, at jeg ikke smiler nok. Min chef formulerede det som, at jeg ligner en yeti der er kommet til at tørre røv i et pindsvin. Eller noget i den dur.

Derfor vil jeg gerne skrive dette indlæg, for der er noget om snakken (der er sjovere på pikken, på bakken). Mit tidligste minde er fra 8 klasse, hvor min samfundsfagslærer kigger mig skarp i irisen, og spørger hvorfor jeg ser så pissesur ud. (Sorry, det var en Mandril quote før. Det er lamt). Jeg gennemgår derefter en fase, som jeg vil betegne som "de mugne år", hvori blomster visner omkring mig, og mennesker viger bort i foragt for mit evigt blødkogte fjæs. (Ikke at Mandrillen er lamt, men man behøver ikke quote det i tide og utide, som en anden retarderet håndboldspiller fra Neksø). På et tidspunkt mens jeg bor i Aalborg, hører jeg en foredragsrække af Peter Lund Madsen, ham der hjernegutten, og så får jeg lige kortlagt det shit. Det viser sig at der et center i hjernen, Zygomaticus Major, der styrer ansigtets muskler. Det aktiveres når man smiler. Et andet center, Gyrus Singularis Anterior, aktiveres når man føler reel glæde, og dette center betjener Zygomaticus Major, hvilket fremkalder det "ægte smil". (Nej, Mandrillen er fedt. Jeg vil bare ikke være sådan en Mandril-quoter kinda guy.)

Min hypotese er at jeg opererer med en såkaldt "slap zygomaticus" (egen term, jeg er ikke læge). Jeg kan i hvert fald konstatere at jeg ikke kan smile på kommando. Min chef pipper konstant at jeg skal "huske at smile!", men effekten er den samme hver gang. Min ansigt krøller sig sammen som en knyttet hånd, og alle tilstedeværende børn udvikler traumer, som fremtidige psykologer kommer til at tjene golf-klub-årsmedlemsskaber på at demontere. Det er fandme en lang indledning. Nu kommer det jeg gerne vil sige.

Igår var jeg til den bedste fest siden Zulu Sommerbio 1989. Som jeg træder ind i Line og Tanne og Maltes lejlighed, og fluks krammer en mand der hedder Johan Kristian, mens Thomas lægger an på en tom flaske vin, og de spiller Pavement, der flexer min Gyrus Singularis Anterior så hårdt, at den del af min hjerne der husker hvad Inception handlede om, skyder ud af mit højre øre, og splatter ud på væggen. Under de efterfølgende 15 minutters ryg-crawl gennem æbleplantagen, føler jeg noget som jeg kun reflekterer over fordi min chefs bemærkninger om mit ansigts overfølsomhed overfor tyngdekraft, stadig rumsterer. Mit Zygomaticus Major er fuldstændig overstimuleret. Jeg kan smile så let som ingenting. Det var bare det. I gør mig gladere end at lave Smoothies.

fredag den 17. september 2010

...og derfor skal det ærligt siges:

"Jeg må desværre indrømme at jeg ikke kan høre dine
fornærmelser for larmen af pikke der rammer din
middagstallerken, Thomas"
-Leonard Cohen

Dette indlæg (der i parantes bemærket allerhelst ville have undgået at blive skrevet) vil ærbødigst spørge de herrer om i vil med dens skribent ud og skyde katte med laserstråler, så indlægget kan få lov at være i fred.

(Habor-Mads, skal vi til Robert Smigtsoplaserstrålning snart og lave en tipi af grillbriketter?)




En lille hvid bid

Jeg vågner lykkelig, men rædselsslagen med pikken i hånden og hovedet i en kop lunken kaffe spildt ud over bordet. Min uskyldige arm ligger mistænkeligt tæt på skåret, brugt service. Jeg sætter en ny kop og et karbad over, mens jeg overvejer, hvorfor det ikke er skoldninger, der gør, at jeg har ondt i hovedet og tænker, at en ny morgen begynder bedst, hvis jeg glemmer, at jeg vågnede ved, at en fremmed mand bed mit lem af.

Mine akademiske sysler begynder.

lørdag den 4. september 2010

Sådan en sæk kunne godt få det dårligt med sig selv

Ja, altså, i går var jeg af forskellige årsager på fredagsbar på Nordisk (hvor de igen lukkede længe før annonceret), og da jeg på et tidspunkt står i kø til baren og skal bestille en øl får mit overskæg - igen - en kommentar med på vejen. En pige, der også står i kø, spørger om det er blevet moderne? og jeg siger yeah, i guess, og ligner en der gerne vil vide, om der er en pointe med hendes spørgsmål, eller om hun har ledt efter eksemplarer i lang tid og nu ser en mulighed for endelig at få afklaring. Så 'spørger' hun om ikke også det er sådan en måde at være mere macho på, og så siger jeg nææh, det tror jeg ikke, det er op til dig, jeg kan bare godt li' at ha' det. Det vælger hun at tage en smule på vej over og ender med på en sært triumferende måde at konstatere at jeg nok har anlagt mig mit overskæg i et forsøg på at komme ud af et eller andet baby-stadie, og så når hun at gå inden jeg overhovedet får sagt noget. Dette indlæg har derfor det ene formål at jeg kan få afløb for mine aggressioner og komme med forskellige bud på det comeback, som jeg burde have haft klar.

"Jeg har hørt at det er blevet moderne at bruge det der arrogance over for fremmede for at skjule sin egen utilstrækkelighed?" (Courtesy of Vikte' Owie)

"Er du misundelig? Jeg tror faktisk du kunne få en ret god snegl hvis du lar' det være et par uger."

"Jeg har hørt at prostituerede har fri bar herinde."

"Må jeg kaste op i din kavalergang hvis jeg slår dig i gulvet først?"

I må også gerne være med, jeg var bare lige sur

MØZ

onsdag den 1. september 2010

Udvalgte perler fra en hektisk hverdag

Dette er rent faktisk sket.

"Jeg kaster aldrig op, når mit hår dufter af silke" - Kasper

"He gives me free sausauge when I visit" Ørum om sit forhold til Sct. Oluf's ejer

"Bodegaen? Det er ret fedt, hvis man bare sidder udenfor og kaster puder i vandet" - Rolf