mandag den 14. december 2009

Jeg kender de bedste herhjemme til at feste igennem

Da jeg sent på eftermiddagen lørdag kommer hjem fra en gåtur, sidder Ramses fra fremtiden i min sofa og fortæller en canadisk pige, hvor meget han elsker kippers. Gurken er født på denne dag dengang man gik med pudderskulder. Det der med at købe en robot til en kvinde, det gider vi godt. I am not a toy, siger Judith Robutler, så den skal hun da have. Vi skriver et fødselsdagskort til Frank Sinatra og kommer en time for sent men glemmer til gengæld kirsebærsvovs, fordi vi drikker kaffe med Dante og Lucifer, the dark prince of evil, do you know him? Herlige helte og karrysalat for et festmåltid. Plankeprez udsættes for plankepres, for skurken sidder på alkoholen og er ikke bange for at dele. Der er gin i køleskabet, og peanutskålen ringer til Søren. Nu vil alles ben danse. Rune med ild men Lars er bekymret og siger stop in the name of love. Går vi aldrig til bal uden tuscher? Det er da hændt. Men det bedste er at vågne op og ligne en kattekilling i hovedet. Gurken mumler noget om en sindssyg ostehue. Jeg tror på en hidsig nat og ser at alle andre har det på samme måde. Ramses og jeg er nu sindssygt fulde i e af de barer. Fri bar? Hader det. Selv manden bag disken har kastet op. Tis. Så er det morgen udenfor en piges dør igen. Jesus. I'm turning into McNulty. Tag så den telefonæææææææ-gå-hjem-og-sov-fulde-mand. Det gør jeg.

2 kommentarer:

R4M3E3 sagde ...

Til eskapaden skal tilføjes, at jeg ørlede på mig selv, da jeg kom hjem, og søndag så den dejlige film Earth (isbjørne med søgnklatter i øjnene, der siger 'hvaa-æær-deee?' til eksistensen + i fugl der kan få alle performativitetsteoretikere til at flatulere af befippelse med den brummende Thomselada, og at jeg indtog traditionel canadisk kultur i form af http://www.torontolife.com/daily/wp-content/uploads/2009/02/kraftdinner.jpg

svovli sagde ...

Havde en overhyped lortelørdag. Små børn der larmede og voksne mænd der larmede. Ville gerne have ørlet med jer...