Efter sygdom kommer ansvar

Da jeg ved at i alle allerede har gættet at dét her kommer til at handle om at eksistere, vil jeg gå lige til sagen: det følgende kommer sig af, at jeg har været, stadig er og formentlig fortsætter med at være underlagt et halvdårligt helbred i noget tid endnu. Jeg har været til læge to gange, og det meste jeg har opnået ved det er nogle nervøse anelser om begyndende hypokondri, fordi der overhovedet ikke er noget galt med mig - og det er selvfølgelig ikke helt sandt. Den dramatiske præcisering er: der er ikke noget galt med mig, som en læge kan måle. Omtalte læge var flink og rar, men den sandhed består, at hun mest af alt gør sig indenfor allergitests og stetoskoper. For omtrent fire uger siden konstaterede jeg, at jeg havde lidt hoste; for 9 dage siden tog jeg til lægen efter jeg i en uge havde (op)brugt noget ordineret medicin, der ganske vist indeholdt opium men som forblev ganske uvirksomt. I dag gjorde jeg det igen, fordi jeg kunne konstatere, at jeg nu har deciderede hosteanfald hver morgen, jeg kan mærke på noget i mine lunger om jeg ligger ned eller ej, får det fint om dagen og når jeg går rundt, knækker helt sammen igen om aftenen og et par gange om dagen udover det. Min læge konstaterer efter at have rodet med noget blæseudstyr, at det blot er mine lunger, der vænner sig til at jeg ikke ryger - thi hun rådede mig til at lade være med netop at ryge de 9 dage forinden, og det har jeg gjort - mestendels. Problemet er, at der ikke er en reel forskel på min tilstand fra dengang til nu. Jeg kan ikke lide læger lige i dag, egentlig ikke så meget fordi hun lige så godt kunne have snakket russisk til mig, men mere fordi jeg fucking godt ved jeg fucking bare skal lade være med at ryge, og det har jeg fucking ikke lyst til. Det er i nogle stykker der kender, ved jeg.

Den patetiske forhistorie tjener et formål: jeg blev sgu en smule rørt over det, som Maffe skrev i aften. Jeg er også lidt voksen, fordi jeg er fanget i et helt og aldeles åndsvvagt dillemma, der handler om at ryge eller ikke ryge. Jeg tror (i ordets rette betydning) at jeg lar' vær'.

Tillad mig at slutte på en note af tvetydigt-ironisk distancering: