onsdag den 30. december 2009

En morgen, sprogliggjort i ord

13.47: Øjenlåg flexer forgæves. I nattens mulm har nogen parkeret en rumfærge på mit ansigt. Nogen gange er det Noir bare at stå op.

13.55: Googler Ashton Kutcher, i forberedelse på den kampagne jeg kommer til at føre for ham. Målgruppe: Niels.

14.25: Står i Fakta, hvor et bundt asparges forårsager forsinkelser på Helsingør motorvejen. Det eneste jeg ønsker er at fortælle den progressivt mere stressende ekspedient, at jeg har masser af tid. Tag det roligt mand, det er Roskilde. Nogen sukker meget dybt og performativt bag mig, og det går op for mig at jeg kommer til at slå sådan et menneske ihjel en dag. Bare sådan, i et øjebliks åndelig svaghed.

14.34: All American Rejects er sådan et band som jeg forbeholder mig retten til skamløst at li', fordi jeg endnu ikke er blevet præsenteret for den åbenlyse sandhed, at det sikkert er ligeså stigmatiserende som at kunne li' Sum. Angående Ashton Kutcher, så har han dog lavet groft skidne ting (Punk'd springs to mind), men han er The American Dream. Det tror jeg Niels sætter pris på.

14.45: Spiser fæl friturestegt chokolademüsli, som jeg byttede mig til for en Rosendahl karafel til en julefrokost i mandags. Igår svømmer, men fragmenter falder i fokus. Jeg var fuld. Jeg blev kysset af en pige under en mistelten, som jeg elsker (pigen, ikke planten), men jeg elsker også hendes kæreste. Heldigvis begynder jeg at lære hvordan man nuancerer kærlighed.

15.00: Ashton Kutcher var engang så fattig at han donerede blod for penge. Så blev han model, og det første han nogensinde lavede som skuespiller var That 70's Show. Det er jo en balstyrisk skingrende juvel på den amerikanske sitcom nattehimmel. Og han bar den serie (arguably).

15.12: Efter at have traverseret en moderat lille 2-dags planke, er jeg nødt til at se i øjnene at magtbalancen er skiftet tilbage, og tømmermænd igen er en realitet der skal medregnes i planlægningen. Det må være sådan her Supermand har det, når han tager fejl af brokkoli og kryptonit i Føtex. Jeg vil have min ligeglade lever tilbage!

15.30: Nå, men ham Ashton Kutcher. Sagen er at vi ikke har at gøre med en stor skuespiller, eller noget særlig dybt menneske (så vidt vi ved). Men han er fandme glad for livet, den dreng. Han hviler i sig selv. Det kan man se i hans skuespil. Han vil verden det gode, og han har en smittende latter. Det må man måske ikke værdsætte, hvis man er hele blog-danmarks filmanmelderdarling, men jeg må godt. Og jeg vil. Og jeg gør.

3 kommentarer:

Lasse Laks sagde ...

http://www.youtube.com/watch?v=QqMiigy92qU

Maffe sagde ...

Jeg er totalt nede med fight the power og alt det der Peter, men Niels har altså ret. Sryz, bei teh way I'z in ur akkount, shardin' ur perwplez.

Niels Ung sagde ...

hahaha nice one thomas :-)