fredag den 29. januar 2010

Kender i det hvor man kommer tidligt hjem og er tidligt fuld fordi man startede klokkeiofem? Man ville bare gerne hjem. Man ville bare gerne have noget dip til sine Grissinier. Man ville bare gerne komme hjem til burgere og godnat.

Jeg kom hjem til HENDE DER som bor i vores "kollektiv" og holder fest for sine "venner". Jeg tør ikke engang hente min mælk, og den mælk er vigtig for mig lige nu. I dette øjeblik kan jeg høre nogle store drenge råbe af hinanden på sån' sjov måde. De er bange for hinanden. Jeg trækker mig, og

SMS fra i går nat

Sometimes in some situations you witness an examplary human being. When you do, you feel bad because you know there is no real room for them in the world. They are condemned to sit around in rooms where people wish they could be alright or just hope for something else to happen the next day. They won't. That's how things are and we will propably die knowing.

Fast bloog

Så for severinsens, der vågnede man måske kl. 18.30 og fattede mistanke til at man måske havde været fulde og presset sine læber mod andre læber, med kun et tyndt lag størknet rødvin imellem. Man er måske stadig meget fuld og forstår det ikke, men alt er ligemeget, for man købte måske saltede nødder i Kiwi på vej hjem. Man har sår i håndfladerne fordi Gud blev sur over random Jesus jokes, og dækkede verden i et fint lag frossen vrede.

KAPSER! Jeg kan ikke stave dit navn, men jeg har aldrig fortrudt at besøge dig. Jeg tror godt du ved det, men jeg kyssede en hel masse med din tidligere bofælle, og det var ikke med vilje, men det skete bare, og jeg vil gerne stadig være venner og i Tivoli, men du skal sige det nu hvis det var en slet handling, for ellers så kommer jeg til at gøre det igen.

Jeg skal se gyserfilm i Tilst. En sjælden fredag med -skiver istedet for -boys. Vil gerne snart være fugl med jer alle sammen igen DAGOBAH være dejlig he he måger

torsdag den 28. januar 2010

det er det bedste for mig

jeg vil så gerne snart at heliosmand lige smelter snemand (ikke ham fra snemand & sennep, they legends) så jeg kan tage min ven martin, rotter!damn!, og lisbeth, unless my eyes are cheated by chanel, med til egå og sejle i kano og bare rolig vi har sandwich og marshall på batterier diskursen! kan i huske sommer? tyrkiske øl og bjarke med badehætte. fynske øl og marc sparket omkuld. det er det bedste! skal vi ikke tage en uge i lalandia?



(i love you mans)

Således livet



...og således drikker vi for at blive fulde.
Her er et billede af noget sjap:



Således livet.

Sikke et liv.

søndag den 24. januar 2010

Got the gist?

OK. Nuvel. Lørdag aften præsterede jeg at sidde andetsteds og skrive eksamen, mens der var afslutningsfest i mit kollektiv - og jeg vil gerne understrege verbet at præstere; søndag aften (nu) skriver jeg derhjemme, og må nøjes med at holde min egen lille fest i det rod og den særlige lugt, som mine venner har efterladt her. Mens de drak øl. Ja, det er nogle flotte billeder. Ja, jeg skal være fuld i morgen. Jeg forventer at interlokutive forarbejde blive højst lige så kompliceret som i det britiske hovedkvarter, her blot med mere whiskey:



Got the gist?



I think so, sir... Paris when it sizzles.

CATCH YOU IN THE MORROW, SOLDIERS.

Det her indlæg skal bare hedde Kasper

Kære Jer.

Tak for i går. Vi er fandme flotte.
Det var virkelig en revelation at træde ind i Kaspers domicil og se så mange dejlige mennesker sidde og høre CCR.
Jeg er ked af at vi ikke allesammen fortsatte mod Kollen og at visse mennesker slet ikke dukkede op, men det er ligemeget for jeg elsker jer stadigvæk og vil gerne have jer som venner. Jeg fortryder intet.
Jeg har ikke rigtig noget at sige, så bare kig på billeder. KIG:

Forresten, gæt et band: (svar i etiketter)










Best Retards,

-Mig

lørdag den 23. januar 2010

ZOMG STØRMAFBRYDELSE FÆIIIIIIIIIL!1!

Den er det kun Lars der forstår. Hop Korea, du står på ledningen!

At befinde sig tre dage ude af en fire dages lang planke, har tilsyneladende den sideeffekt, at jeg nu tillader mig selv at blogge, absolut uden noget som helst budskab. Jeg lever i et meningsmæssigt vakuum. Der sker for meget, og jeg har forstuvet den muskel der producerer holdninger.

Så det bliver da baare lige noget random lol, mest om StarCraft, mig og StarCraft og mig.

Jeg har prøvet at lave en analogi for vejret. Det var noget med kvælstofs-omniflatulens, men jeg er næsten sikker på at der mangler noget. Det giver ikke rigtig mening.

Nå, anekdoter, nå. Drinkede da lidt outside the box med Thomas (verdens ubestridt mest apatiske opvasker. Tror dit gebet bliver drueplukningen, når vi kommer til Frankrig), Bævi og altid dejlige Olsen, igår. Så gik vi på Fatter Eskil, fordi Thomas er en orator der har argumenterne i orden. Jeg kommer lige gående med en lille øl, men opdager at hans mund er inde i munden på en bartender fra Silkeborg, så jeg stod bare under en varmelampe i et par timer og prøvede at lade som om jeg var ligeglad med menneskelig kontakt. Prøvede at slå en samtale op med bartenderen, indtil jeg indså at den person ville jeg bare ikke være. Så kom der dudes, og vi snakkede om min bachelor, og jeg kedede mig sygt meget, men han havde dreadlocks så jeg blev ved med at forvente at han havde noget spændende at sige. Og det var jo slet ikke hans skyld. Vi læser det samme, og jeg kunne ikke finde ud af at snakke om andet. The pains of being poor, at the art of conversation.

I dag skal vi dræbe zombier og drikke øl på Titanic. lol out loud. Stay safe. But keep it fun. Play my tape.

torsdag den 14. januar 2010

Jeg har brudt mit midlertidige januar-forsæt og er begyndt at ryge indenfor igen. Jeg sidder her hele tiden og læser, skriver og lader som om, så det er nødvendigt. Jeg har hentet en hip-hoppet radio (der er lidt maling og nogle hjemmetegnede klistermærker på, hvoraf "COPKILDER" er min favorit), som lige nu sender P2 eller 1 om hip-hop i Næstved. Desuden er her en halvkold Super Topform, nogle sammenrullede hørebøffer (... nu er der radioavis: Haiti; ingen fri hash), to termokander, beskidt tøj, bøger, noter, kopper og en halvt udfoldet stemning af intellektualisme, der higer efter disciplin. Nu kommer der en jyde og snakker om ledighed, så jeg skynder mig at slukke inden ham fra Venstre kan nå at svare.

Jeg nåede det.

Carpe noctem?

kvindelogik fail

DISCLAIMER 1:
THIS POST CONTAINS SEXISM

DISCLAIMER 2:
THIS POST CONTAINS ANNE LINNET



kvinder: et mysterie jeg hellere vil have sex med end løse

onsdag den 13. januar 2010

Jeg har siddet 21 timer på læsesal og Steffen er lige gået hjem og kaffen er kold men



HEJ HEJ MIT NAVN ER THOMAS. VILD MED TØSER. JEG STUDERER FILOSOFI MEN ER PT PÅ SUPPLERINGSFAG I BADMINTON.

DEN HER SANG REDDER MIN KAFFE JEG MENER OPGAVE JEG MENER LIVET GIVER INGEN ABSOLUT MENING MENER JEG.

mandag den 11. januar 2010

Det sømmer sig at sømme sig

Oh, vil da gerne lige skrive lidt, men har ikke noget at sige. Hvorfor stopper det ikke andre bloggere end mig?

Dette er frugten af min aften:

The Rock Comics #1

The Rock Comics #2

The Rock Comics #3

søndag den 10. januar 2010

Jeg, kategorisammenblander Syv Sytten

Kære Kaptajn Krepso,

jeg har lige lovet dig i en sms at skrive et blogindlæg, hvori jeg lover at klippe skægget af Kasper, så snart jeg kommer hjem, fordi du sendte mig en sød besked, som jeg tillader mig at citere in extenso her helt uden anførselstegn, for vi mener jo helt bogstaveligt det, vi siger og skriver til hinanden sådan helt bogstaveligt, helt bogstaveligt.
Jeg har så meget love. Send mig en lok af dit skæg, i en lufttætpose. Jeg vil have dig ind ad brevsprækken på den måde.
Men jeg kan ikke finde ud af at transskribere en hel blog ind på det uklædeligt lumre, lille stykke teknologi af en telefon, har jeg valgt at trøste mig med, at denne brevform klæder søde lille mig.
Jeg synes det i forlængelse af vore sødmer relevant at påpege, at Kasper ligner en hverken mindre fuld eller genial James Joyce end Thomas, men jeg er vist også selv typen, der ser sådan nogle typer blandt alle former for antropologiske typer, fra trivielle tekstrobotter og farerige fugleskræmsler til eremitkrebs med rigide erektioner og farvefulde fiskermænd, labre forargere og skønheder i uintelligibelt bedugget formulering.

···

Det står garanteret skrevet et sted, at et retorisk spørgsmål er ét, man svarer retorisk på, og da jeg tænkte over dette, var der et besynderligt citat, der strejfede mig.
Er jeg dum, hvis jeg tygger på en akademisk aha-oplevelse af bestemt ikke ubetydeligt karat, eller er det kun, hvis ahaet går i stykker, går hen og bliver til uha eller simpelthen skyller sig ud som puha?
Det, tror jeg, kan vist godt være, jeg virker lidt indforstået, ja, jeg virker vist lidt indforstået, akkurat som det, jeg godt kunne tro at tænke mig, hvad jeg egentlig gerne vil, og hvad jeg egentlig gerne vil, er jo efterhånden en ren og skær indforståethed, som jeg er helt sikker på, at der er nogle andre fortænkte drukmåse og flaskehalse derude, der i deres stille indre græder ligeså ekstremt tørt og utroligt promildt som jeg, end jer, der er interesseret i; I, der kun er interesseret i indforståetheder behøver med andre ord ikke læse videre, og kan kigge den anden vej, væk fra skærmen og ud i univerden, for det, jeg skriver her er alligevel noget, der egentlig bare er pissehamrende almengyldigt.
···
Jeg har lige opdaget, at jeg allerede er færdig med den eksamensopgave, jeg skal aflevere næste mandag; den hævdvundne robottekstteoretiker A. Pages, hvis tekstteoriprogram, jeg skal aflevere i, og som jeg meldte mig til efter at være blevet gjort opmærksom på det af nogle mere teknologisk kyndige æbleboys end jeg
selv, har selv analyseret sig frem til, at jeg for lidt siden slog hovedet imod det øvre loft for sidetal, og selvom man for det meste slår sig selv ved fejltagelser, når man også kan gå på universet, føler jeg endnu ikke, at følgerne af Pølser Følelsers natligt semantiske overhaling af det øvrige ørige videnssamfunds kap-, stav- og 'daggængere har udmøntet sig i en af de hjernerystelser, erkendelsesteorien advarer så meget imod, og som Pages begriber i sin videnskabsteorilitteraturlandvindende Det fordækte Pølsesinds Inkarnationer - en Jordomrejsning under Huden, Indbundet for, af og i: Syv Sytten.
I mål var det dog slet ikke min mening at komme så tidligt, men en ske er vel en ske også i tillagt kortform, kyrillisk for partyeritungsag pattesyriups, sket er sket; konklusionen må være, at hovedpine og endemål tilsyneladende ikke længere klinger godt nok til at gå hånd ; hånd med de sindrige kortformer, som denne lapsus calami, freudiansk for et slips ikke om tungen, men om pennens, førhen og hidtil har gemt sig i.
···
Jeg troede ellers ikke, der kunne være noget endeligt positivt ved en 21-sidersopgave, hvis første afsnit Kategorisammenblandinger er spredt ud over omtrent 12,5 normalsider, hvis sprogblomster jeg egentlig ikke troede var skrevet helt til fortættethed. Nogle eksempler er, og her citerer jeg altså mig selv for noget, jeg rent faktisk i ramme alvor og akademisk regi har skrevet om noget, en anden har skrevet:
Snegleforskere tager jo heller ikke konkylier på på arbejde, det gør eremitkrebs. Jeg er lægmand, hobbytænker, lommefilosof!
Dette udtryk for jegets eskapistiske trang til at fly denne teksts snærende bånd lader sig dog alligevel udgrænse, efter en definition af begrebet eremitkrebs i sammenligning ikke med sprogblomster, men med de sommerfuglelarver, der har forpuppet sig i mine øregange og får mig til alligevel at skrive videre:
At sige, at marinebiologiens antropomorfistiske moment først og fremmest sigter til en (manglende?) (empatisk?) forbindelse mellem mennesket og de krebs, vi ellers ikke tiltænker tankevirksomhed, er nok en overdrivelse.
Det er altså ikke eremitkrebsens skyld, at mennesker ikke forstår bjælder.
Jegets ambition om at afveje så mange af de genstande, videnskabens faglige nomenklatur normalt fordeler til mere end én lille dreng i den universitære slikbutik, er en eklatant kategorisammenblanding.
Teoriens maskinel har talt. Inklusionen af mellemrummet i det normantive tegnbegreb er lidt af en absurditet, en tilsnigelse, der i helsidesæstetisk lys slægter sig lidt vel meget på den vi-vil-gerne-betale-overpris-for-at-få-færre-penge-mellem-vingerne-minimalisme, er et mindre duelig end Pages' mere bevingede totalisering af det klassiske motiv mange fjer på et ark er bedre end ti æg i kummen. Jeg sætter mine penge på Pages' analytiske møggreb frem for tusindmoder Norman Sides mange anslag til at rive sprogbed op i alt for mange både alfabetiske og tomme tegn ' '. Jeg er færdig.
Det eneste, jeg mangler er at få muget og luget lidt ud i opgavens veritable hønsebur, at få kigget bedenes uafgrænsede rammer efter i plantesømmene og overstrø det med overskrifter; det passer nok med, at denne proces tager godt og vel 10.080 minutter, så jeg sædvanen tro kan begynde at tænke på at gå i seng næste søndag ved denne tid.
···
For at gøre en lang historie kort glæder jeg mig til at komme hjem og ordne skægget, og også jeg er helt enig i det, du skriver som svar, kæreste mappedreng:
Det var straks bedre.
Det er det, man på æbletræer efter forgodtbefindende forkorter til hehe håber, og som udfoldet bedst tager sig ud i en udfoldning af formlen for det ustyrlige æbleeventyr, som undertiden har som morale, at det er godt for leveren at være dum på den akademiske måde, som vi aldrig får nok af, og som altid indledes med ordene:
Det ene æble sagde til det andet: "Du skal drikke."
Vi ses på planken den 18, og det bliver ikke for at bappe på hinandens kogler, hvis du ellers ved, hvad jeg mener med det æblelingo, jeg lige har sendt til dig, Maffe.

It's guy love

søndag den 3. januar 2010

Blogging in the Drunkosphere

Så for severinsens, det var ellers en festlig aften.

Før en lang nats pæreformede mareridt bestjæler mig de events der indtog Århus i aften, tillad mig lige at blogge min bevidsthed. Hvis ting undslipper mening så fuck dig skylder jeg dig en buket blomster.

Helt usædvanligt tidligt besøger jeg Centralen AKA lummerlunden kl. 21.30, til et helt fænomenalt fremmøde. Der drikkes, men ikke for coin, og helt usædvanligt tidligt tager vi i byen kl. 1.30. Første stop er dumme Sway, der er fuld af primater og kun fordrer en enkelt øl. Derefter Bridgewater, der er værre. Helt ærligt. Hvad lavede vi der i 5 timer?

Nå. Mine hænder er frosne, så det jeg skriver er ikke repræsentativt for mine tanker, men der skete vist heller ikke det helt vilde. Thomas mødte en pige med et sødt smil (som hun delte totalt meget ud af), og Bjarke og Marc snubbede en helt masse piger der prøvede på at røre ved deres kød. Jeg rockede den vilde øjenkontakt med +1 piger, men jeg var ikke ude på at bange for eller uden coin, så jeg forsøgte bare så vidt muligt at ruinere mig selv, og alle mine efterkommere, gennem en investeringskampagne i diskoteksfadøl. Igen, undskyld til Thomansen, Marc og Bjarke, for min inhabilitet på dansegulvet. Jeg skal være meget, meget fuld før jeg er istand til at ignorere hvor dum jeg ser ud når jeg prøver at danse. Det skete til sidst, men jeg kunne godt mærke at det trak i jer, da Boten Anna kom på.

Nå, men jeg skriver egentlig mest for at dele de feltstudier jeg har lavet i aften. Jeg høvlede et par quotes ned på paper, før turen gik ud i den kalte winternacht, og det var med henblik på publisering. I siger sjove ting, når ingen lytter.

"Må jeg lige sige nordmand, før du pudser næsen?"
-Bævi (til Thomas)

"[Marc] Bare få den røv ud af mit ansigt, så er jeg tilfreds. Den smiler til mig."
-Bjarke

"Jeg er ked af dit tab. Lad mig flatulere."
-Thomas

"Flatulisbeth"
-Thomas

"Nazisbeth"
-Thomas

"Muffi og hagekors, det er fandme en TV serie jeg aldrig skal se."
- Thomas

"Det kan være, at jeg gør alvor i trussen"
- Kussen

lørdag den 2. januar 2010

I CAN HAS NYTÅR?

Okay jeg skriver opgave, og jeg overspringer bare KONSTANT så nu går jeg op til JP med mit netstik og så er det fanme slut (OPVASK?) men INDEN da vil jeg bare lige HURTIGT fortælle at nytårsaften var jeg ikke ude og danse på ET TAG fordi jeg klokken 4 ryger en GIGANTISK JOINT MED HASH og lissom bare står og snakker ind i maven på Hemlem i ti minutter inden jeg FAKER at jeg lige skal finde Slatko i gården og næsten går kold på bagtrappen men så alligevel går hjem og så ringer Ramses sgu fanme og han hedder PANSER FRA FREMTIDEN i min tlfbog nu for det sagde min telefon og så hørte vi fanme bare lige RADIOHEAD HELT VILDT HØJT OG UTROLIGT TÆT PÅ indtil 7 in the morning og spiste pasta med pesto og røg cigaretter og det endte faktisk lykkeligt og det er jeg fanme glad for Ramses! REN love herfra :-)

NUL TI? DU HAR INTET PÅ MIG!

Ørl your base are belong to us

Jeres egen backup-drukprinz har først nu rystet de våde varer af sig, idet jeg vågner kl 1 idag, og tror det er den første. Det pwner alligevel sommer/vintertid ret grumt; men jeg erindrer til gengæld under 40% af vores nytårsaften sammen med piger(!).


Det gik nemlig sådan for sig, at Aalborggæsterne Whimma og Morten Bistro havde medbragt snus fra det kolde nord. Kombineret med wasabi var det den direkte årsag til, at den klamme elver senere rådgav mig at lave en Ørla Fröschnappa af den vamle karat, så jeg ikke risikerede en raket-i-hovedet-2008-Dyrlægen-skæbne. Flashforward til den tid af døgnet, hvor Tone med en nærmest Kant'sk præcision lægger sig til at sove, ca. midnatstid + - 60 år:


Dyrlægen erklærer Majken død fordi vi ikke formår at opstøve noget jod fra forbipasserende (quote: der er ikke noget at gøre, hun er død uden jod - ømse 2010) i baggrunden høres hun råbe hjælp og noget med en fætter. ca. 5 min. forinden snublede hun over sine egne ben i den gua gamla by og fik ikke brugt hænderne til at dæmpe stødet. Vi blev imidlertid nødt til at hjælpe hende op i lejligheden, og da vi havde sagt godnat til hende fandt vi en sovende wannabe dyrlæge med indkomst på 75.000 om måneden, Lotte, i deres sofa.


Det mærkeligste tidspunkt på aftenen var nok alligevel dette, for Ømsen og jeg blev enige om, at vi havde knoklet noget så meget i 2009, ja faktisk hele dekaden, at vi fortjente lidt forkælelse. Vi ville forære hinanden en trekant, og manglede bare lige at Lotte vågnede og sagde ja til at være one fine coin to bang for. Dette sker dog ikke, trods hæderligt forsøg ("kom nu, det tager kun 2 minutter"), og vi ville alligevel også meget hellere bare se Der Herr Der Ringe. Vi tog dog først et smut forbi Rasmus (ham der fik et rugbrød i hovedet til Filosofi-julefrokost) for at høre et foredrag fra en fyr om, at det er helt naturligt for drenge at være tiltrukket af hinanden. Da dette bliver for underligt, får vi fat i Line Miller og Lotte, som skal se Ringenes Herre med os till the break of dawn. Huhej for en baguette, Benedikte.


Jeg vågner igår i min seng. I underbukser ved siden af ligger Dyrlægens natbord. Til den anden side lidt ude på gulvet ligger Lotte og Line i fodenden af en folde-ud madras med ørene op ad højttaleren, der brummer slaget ved Helms Deep. Jeg kan dælme ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så ondt i knolden, men det er nok under 10 dage siden. Tak for snus siger jeg bare.


Knækbrød,


Hermandottir og de fyrretyve ugler i mosen.

Jeg skriver det her blogindlæg fordi vi alle sammen er i live

Antoine de Saint-Exupery, som vist nok var en stor blogger eller sådan noget, men før Twitter fandtes, skrev engang i Den lille Frans på prinsk:

Det væsentlige er usynligt for øjet, kun med hjertet kan man se rigtigt.

Bistro af Cypern havde nu alligevel taget sikkerhedsbrillen med til lummerland. Sikkerhed er en x-faktor, når man fester med ingeniørerne.

Kyllingen blev tøet op på vanlig vis, og, som Svovlzilla bemærker, så kom båwsen af på de fede lokationer. Aftenens DJ var fra Kromann Plaidservice, og Hermandottir i en butterfly var aftenens kanonslag. På med brillen, for her kommer Pallen.

Alle pigebørnene fortjener en piedestal på et bjerg. Glad for at vi er venner hehe håber. Frøken Millers fornemmelse for festplanlægning er så meget et hit, at I nu påtvinges at holde min børnefødselsdag. Jeg aflyser McDonalds.

Muffis lillesøster har allerede gjort det nye til et mindeværdigt år. Kan lide dette navn. Kan også godt lide disse drenge her. Før druknedød 2012 skal vi nå en masse sammen. Lad os snart drikke petanque vand og være herre meget trouble.

Jeg stjal altså ikke den regnbueis. Bævi, gå til dans med mig.

Pebre verd

Præskriptive nytårsforsætter:

I 2010 vil jeg klappe alle de hunde jeg ser, der står bundet udenfor Føtex. Jeg vil holde op med at være strategisk uærlig. Bare én gang vil jeg prøve at fortjene det, når en pige kysser mig. Jeg vil holde op med at græde, fordi jeg er så pissegrim når jeg græder. Jeg vil forøge mit forbrug af alkohol, men kun som middel. Jeg vil tegne en hest der ligner. Jeg vil finde ud af hvordan man bare er venner med en pige. Jeg vil holde op med at forsøge at ændre folks mening, når de ikke kan lide mig. Jeg vil være ærlig, og hvis min ærlighed er emo, vil jeg være emo. I 2010 vil jeg blogge med hjertet og høre Bob Dylan.


Deskriptive nytårsforsætter:

I 2010 vil jeg finde ud af jeg godt kan være fuld alene. Jeg vil fortsat forsøge at bruge mit lave selvværd som et åndeligt kvalitetsstempel. Jeg vil dyrke rigtig meget motion, fordi jeg ikke kan overskue at ændre på min personlighed. Jeg vil med jævne mellemrum love mig selv snart at forlade mit liv og tage på eventyr i Afrika. I 2010 begynder jeg for alvor at stresse over min alder. I 2010 vil jeg fortsat surfe på det selvbedrag, at jeg kan underholde folk ved at tale om mig selv. I 2010 vil jeg blogge om The Rock og høre All American Rejects.

Akademisk turisthåndbog:

Præskription: Løgn
Deskription: Sandhed

fredag den 1. januar 2010

This haircut kills fascists

Then I walked down the stairs and into the streets and I thought about it. I thought about the words that people use to keep the world shaking and the silence alive and the darkness less empty. I thought about the different ways there are of killing each other and the different ways there are of thinking about that. I also thought about how some people are only kept from killing other people because they don't understand that all they do all the time is a way to keep busy with not noticing. Most of them don't admit to the fact that what they are most afraid of is to not fit in. Most of those use scare tactics and sit alone in apartments and read and sweat with glee at words and images of death and terror and tell people about it so those people will think they have understood something fundamental while the only thing it really means is that they are too afraid to love anything or give meaning to anything beyond the absurd. It's the worst kind of cowardice because it's a free way to prove everybody elses stupid attempt to love each other or get heartbroken or have babies or think about the future. I thought about those arrogant and not at all complicated people that think the way to be immortal is to make like you're a fucking idiot for trying to understand what love is before you die. I thought about that and if these people are dangerous. If they turn out to be, I will never stop fearing that I might someday have the blood of human failure smeared all over my hands.

Venner, det er fedt, at to aftener udfolder sig helt forskelligt, selvom vi laver det samme lårt hver gang. Forleden i Odense havde jeg min seneste near-death experience, der længe ventede på min Tolkienske blogengivelse. However, da klokken havde slået tolv igår overflødiggjordes hele epikken omkring en orks overfald på en flok sagesløse, lembas (absint) -guflende hobitter, hvor orken såvel som hobitterne majes ned af Riddermarkens stolteste søn. Jeg slipper dog ikke uden om, overvejende at lade mit opgaveskrivnings-befrugtede sprog famle på den første, ikke halvt så behagelige oplevelse. Den aften on the Plains of Gorgoroth, julenat, da vor herre blev født, mente Mordors fæleste urak-hai, at mig og mine venners merry chanting af drukviser (Hvide bukser, en kittel der var krid hvid...) skulle honores med et furious onslaught. Min ene fellow drinker formår at undvige og løbe for livet mens jeg stiv af skræk går i slap-da-drunken-basse-mode. Det står ikke på længe - men det føltes sådan - for ud af den sorte nat bliver både jeg og min voldtægtsmand reddet ned. Da jeg opdager, at det er en politimand bliver jeg limb as a boned fish. Aldrig har jeg været lykkeligere for at blive kastet ass up ned i asfalten. Hobbit eller klam elver får lov at gå, orken bliver kørt væk. I går var ret fredeligt, hun var sød, og selv om jeg slet ikke har grund til det, vil jeg med glad eller lummer mine sige: you now of what I speak, Tomdalf. I dag vågnede jeg i hvert fald i et bedre humør, og ikke med adrenalinen stædigt, åndssvagt pumpende rundt i kroppen. Now come the days of 2010. May they be blessed. Ses.

det sker!

et fuckergodt motto. thomas er grus.

i dag er en dag i lower case. jeg vågner kl. 16 med tømmermænd. også i lower case. hvis jeg ligner nogen i dag, er det forsangeren for ørl american rejects. groover. kan godt lide livet, men jeg kan godt mærke en kant som det er muligt at vælte ud over. jeg kan faktisk mærke flere. jeg kunne skrive tolv siders emo poesi over alle den pige der ikke vil have noget med mig at gøre, men det er ligesom blevet done. jeg kunne snakke noget om monotypes, hvis jeg satte mig lidt ind i emnet.

hvad skete der- fuck nu det lort... vi stod i flok, brohirrim assembled, på vesterbro torv, uden båwsen (og i går alle sammen med lange underbukser og hvad sker der?) omkring mittwoch, og så splittedes gruppen vist. jeg fandt bunkeren, og hvor har andreas da bare den bedste kæreste i verden. jeg prøver at sætte ord på, og ender på et nederen billede af at vi skal være venner når vi er designer-sofa gamle og drikker te på fortovscafeer i skagen. det går sgu ikke. jeg vil til mordor og tilbage med andreas og hans kæreste. vi kan blive gamle når vi er døde.

vent lidt. nåja. av... ok. så var vi til rave. jeg finder lige nogle billeder af the rock og katte. jeg har nogle bugles med nacho smag som jeg vil tvinge mig selv til at absorbere på en eller anden måde.











han er sgu en good guy the rock.

Årets Drukprins