torsdag den 30. juli 2009

Eufori nok til at fylde din sokkeskuffe

Jeg rives nænsomt ud af en fortabt drøm, til tonerne af Robin Sparkles' 'Lets go to the mall', fra min telefon.
Klokken er 12.26 og jeg er stadig temmelig affekteret af det hidtidige indhold, fra tre tomme flasker, som klager deres hulhed på mit ikea-bord.
Det er en mellemflot fyr, med det klingende efternavn Souldust, som har valgt at stabilisere mit 'Jeg' denne torsdag eftermiddag. Bjællis fortæller mig, at han kun har sovet en time i nat og han er på nippet til at gå ud af sit gode æbleskin og derpå hælde kogende vand på folk, såfremt han ikke snart forløses af et postbud.

Desperationen er åbenlys og jeg forsøger at berolige Amanullah med et "det skal nok gå altsammen lille buller", men lytte vil han ej. Åndedrættet eskalerer stokatisk, til det til sidst når en drum 'n bass-lignende pain-pumpende standard. "Sidste gang du kalder mig emo" når jeg umiddelbart at tænke, inden jeg hører Bjälfûin åbne sin hoveddør hvorpå han endnu engang bedyrer mig om sine planer vedrørende destruktionen af nærliggende menneskelighed avec elkedel ad libitum, i tilfælde af akademiker-let down.

Prustende, stønnende og garanteret savlende, ser jeg deltids-grønlænderen for mig, stavrende mod postkassen. Han åbner den. Åbenlyst. Et anspændt hvin fortæller mig, at der i kassen må ligge en lille notits fra det der AU(huh?).
Så er det nu - jeg må være klar til at træde til med Kleenex og trøstegin, tænker jeg. Forløsning. Som en fed baby, der lige har suget en hel pat eller to til sig, tester Bjarke mit højre øres trommehinde. "Jaaaaaa! Jaaaaa!!11!one!eleven". Kosmisk orgasme, han oplever der, den lillah jungfrau-prinsæzzan. Fedt mand. Den gladeste gorilla i verden, må man sige. En fryd det var at følge hans dannelsesrejse per telefoni.
Ulla Terkelsen, Bagdad, gå så hjem med dig. Dét her - det er fanderme reportage pferde-aus-pferde style.

Bjarke er blevet optaget på filosofi. Jegselv er blevet optaget på litteraturhistorie. For første gang i lang tid lader det til, at vi er back on track, som de coolkids ude i byen nu engang siger det. Livet er godt. Fucking SU til dit fjæs!


søndag den 26. juli 2009

Efter 13 timer i selskab med Stines veninde

Jeg tror ikke der findes reservedele til folk som os.

Jeg er vågnet op med blod på mit ur (?). Jeg ryster. Alt jeg foretager mig er en kamp for ikke at kaste op. Da jeg er fuldstændig ude af stand til at rejse mig og forlade min seng, overvejer jeg, hvor ørlen skal lande, hvis det ikke lykkedes mig at holde den indenbords. Mit værelse er en svinesti. Hvis det sker, må det gå ud over en bunke tøj eller en bunke plader. Lige nu er jeg ligeglad. Av for fanden, Panodil Zapp virk nu!

Det hele startede med, at jeg sad på Victors værelse og drak en flaske vin alene, mens han flittigt dekorerede. Så kom Niels. Med mere vin. Så tog vi til en meget mærkelig koncert, og jeg blev omtrent så fuld som jeg var, da Martin og jeg på Roskilde besluttede os for at liste os ind i random piges telt for at sove for derefter at blive slæbt ud og udskældt. You know, Springer et Cucoon fuld.

Vi havde selvfølgelig (veit du ikke hvem jeg er eller?) gemt et stash øl i busken udenfor Train, som vi drak umiddelbart efter koncerten. Så ringede Mads, og vi mødte ham og Marc, Steffen og Steffens kæreste, Helle, som i øvrigt har lovet at finde mig en blind date, på en meget smal beværtning for tynde mennesker et sted i midtbyen, og så gik jeg helt i stykker.

Jeg husker lidt. Helle og jeg forsøgte at stjæle øl fra baren, men det endte som sædvanlig med, at jeg måtte bortforklare og ligne en idiot. Så husker jeg, at Marc og jeg lige pludselig gik mod vores veninde (hihi) Mie for at se om hun atter engang var i færd med at smadre underkopper kl. 3 om natten.

Flashforward. Jeg vågner op i Mies sofa. Marc er væk, og klokken er stadig-mørkt-udenfor. En eller anden fyr jeg aldrig har set før, som så viser sig at være Mies kæreste, eller det vurderer jeg i hvert fald, giver mig en burger og viser mig døren. Original udsmidning!

Om en time henter min mor mig. Min mormor holder fødselsdagsfest for hele familien, og der er fire små børn, der forventer at jeg hopper på trampolin og spiller fodbold med dem, som bliver slemt skuffede. Imorgen får vi besøg af to tyske piger, som forventer, at jeg viser dem byen. De bliver slemt skuffede. Hvis min mormor forventer at få en gave, der ikke er købt i 7-Eleven, bliver hun desværre slemt skuffet.

torsdag den 23. juli 2009

Jaa, så sidder jeg lidt her...

...med 11 timers fiskearbejde i fødderne, en kop kaffe i hånden, Waits i højtalerne og en af de der cigaretter man bare ikke kan gå galt med.
Jeg burde sgu gå i seng og læse den Cassadybog færdig, men min lånte stol - af sejlgarnsflet, secondhandtræ og postkassemaling - er efterhånden langt mere charmerende end mit Ømøm-inspirerede, standardissue sengelagen, hvis vasketidsholdbarhed er overskredet med et par måneder. Singlelivet er en kasse med lort, som åbenbart ender i affindelse på fæl vis - og imorgen skal jeg have kaffe og smøger til morgenmad. Igen. For køleskabet er tomt; nok mest af alt, fordi jeg bruger alle de penge jeg ikke har på billig rødvin og slavegin, men whats a tycho brohe to do? Bang on a table with an old tin cup og eksistentielt, aflastende rekreation? Måske bitte Orca-Mogens, men hvor'n? Nå, fuck it... Der er rødvin og balladelige løjer a ma mason på lørdag, kom glad hvem som kan.



Hov et link kolon kapital o med noget fint, klogt og sjovt.
(hi hi, lister lidt med Ø)

Og til slut et comic-relief, for man skal jo ikke gå mutters alene i seng, uden en smule skæg og feel-good ramasjang forinden. Jeg giver jer...


to ritti' phlotte fyre

lidt guy-love

sovende helteagtige SvovlPeter post AGF-fan

Netto-win

Die filipens des Bjällis

Møzza.

tirsdag den 21. juli 2009

Prølli læs noget fucking Habermas

Så sidder man her igen, med den umiskendelige følelse af, at i går næppe kunne have været tilbragt i bedre selskab. Her taler jeg om to liter Castaño fra Netto, der lagde en bund der var værd at bygge videre på. En drukfri aften var vist lige ambitiøst nok.

Inviteret blev man, til fin Galla med skjorte og slips, og aftenens første slag i ansigtet var da vist at indse at min pæneste skjorte ligner noget man finder i containeren bag ved en genbrugsbutik på Hawaii. Sådan kan det gå. Næste gang vi går i byen iklædt pingvin camo, vil jeg måske gerne slå et slag for at det bliver en mere Lisbeth venlig aften, end efter en AGF-AAB kamp. Magen til bold-liderlig pølsefest, omend der dog lod til at være god stemning. Forresten, tak til Victor og Thomas for at skabe god jazz-stemning på centralen. Mit afgrundsdybe had til jazz er efterhånden alvorlig svækket (mit had til reggae brænder dog stadig som en sol i de sidste stadier af supernova).

Men der var da vist en episode som inspirerede hele dette post druktursrealitiske indlæg. For kom man da ikke lige forbi 7Eleven, netop som en rabiat AGF fan exitede, og havde han da ikke et par teorier om vores affiliation med AAB? Det havde han vist. Her viser det sig ikke at være en ubetinget succes at henvise en person til Habermas' skrivenskab. Så kunne man da godt indkassere en knyttet hånd ved kasse 2. Godt Seven11 havde servietter, ellers havde jeg blødt på mit slips.

Næste gang vi går i byen i dønningerne på en fodboldkamp, håndboldkamp, Vild med dans finale eller sammenligneligt, kan det godt være jeg starter lidt blødere. Læs noget fucking Rawls måske.

onsdag den 15. juli 2009

AKA manden som kun knebent undslap David Bæwies hellige vrede


Slappadaorca

Jeg er i mit es i dag. Solen skinner noget så flot og i går var en fræk ballade – og så er jeg nøgen. Efter en spændende finale i gårsdagens tour, hvor jeg sad på sengekanten de sidste 5 min da pølsen indhentede grupo compacto, var det tid til lidt sommervin og en chat om gymnasiekærester og ”things that once was…”

Jeg kan da lige indskyde, at mit elvernavn i den forbindelse er Mablung Carnesír. Og her følger så en sætning vi alle burde tage til efterretning: ndengina i' orca, rohan hin – ødelæg den hun-orc, rohan barn

Min niece ser ud til at have forstået pointen med livet i en tidlig alder - sådan! jeg tror hende og Svovl-Nina slår et slag for den feminine side af Æblerne om en 20 års penge. Knækbrød Amanullah Souldust

mandag den 13. juli 2009

Hej alle Æblepurke

Jeg vil jo bare sige "hej hej" til jer alle. Laksen har nu endelig overtalt mig til at komme på vognen og blive en taber af guds nåde. Det er med stolthed og ærefrygt at jeg skriver dette, mit første indlæg. Det er også en delvis accept af at Bizzens, mússens og mits Pæreprojekt ikke fik den ventede og ønskede gennemslagskraft, og som rigtig karrieremand må man jo svømme med strømmen. Jeg vil hermed lade bizzen sejle i sin egen pæresø. Jeg hopper over på æblevognen(er der en andre æbleboys som har overvejet at ælbe og pære er de to eneste sommersby smagsvarianter?). Glæder mig til at skrive om den postdrukturrealistiske verden med mine æblevenner.

Tak og tal pænt, love Plov.

tirsdag den 7. juli 2009

Forskellen på en død baby og 2 liter letmælk


I en, endelig nådigt aftagende, post-traumatisk døs, kigger jeg mig over skulderen og aner det skam-bankede lig af min Roskilde mødom i horisonten. Hvordan et menneske kan tage sin fornuft, sin værdighed og sit tøvende forhold til alkohol, folde det pænt sammen og ellers bare losse det ud i stratosfæren, er nok et mysterium som jeg kommer til at tage med mig i graven. På trods af at min hjerne stadig træder vande i en fæl suppe af Fair Trade vin og lidt for meget Farmors overskæg, så ligger der alligevel minder og skvulper. Mig og Bjarke ødelagde vist en piges liv til latino fest. Hengemt under en tåge af gin husker jeg også en Frightened Rabbit koncert der måske har affødt en fan for livet. At høre om hvordan Victor blev reddet fra ydmygelse under skidning på hegn, ved at Steffens kæreste kyssede ham, er nok det mest hjertevarmende jeg længe har været ude for.

Mindre i trit med resten af æblerne, mistede jeg min moshpit mødom foran SlipKnot på Orange, i en svedende svuppende masse af pulserende kød. Sound Venue gav dem 3 ud af 6 stjerner, hvilket godt kunne opfattes som et argument for ikke at dressere aber til at anmelde musik. For mit vedkommende tror jeg aldrig livet bliver så godt igen.

Roskilde er nok det smukkeste og gladeste sted jeg har været (minus de oaser af fælhed der var toiletområderne.) Hvis ikke hårde stoffer og lam idioti havde fået den legion af spassere til næsten at brænde Mark af den sidste aften, havde det nok været en gennemført perfekt oplevelse. Til næste år får jeg lægerne til at sy mig sammen igen, så min mødom endnu engang kan blive taget i et groft forulempende blodbad.

PS: Vi skylder forresten stadig Emma fra pizzeriaet et års forbrug af voksenbleer.

Så råbte vi bare lige ind i hinanden.. i en uge.


Det er ikke særligt længe siden jeg er vågnet. Igår var crazy Titanic-rokkende, da trampolinfolket havde valgt at gå all out med amfetamin og flammer, men reggae på Arena var lots-a-fun og yeah.. bang bang dance. Det eneste der holdt os kørende på vej hjem var muligheden for at gå på Hot Dog Bar og en lilla buyakaffekop, men da vi så endeligt ankom var vi alligevel for beat.

Det er fandme underligt at være alene nu. 100.000 mennesker where you at? Jeg blev nødt til lige at gå udenfor og se andre mennesker. Nedtrapning. Hvad er det modsatte af agorafobi? Men hey fuck ja, tak allesammen. Ævlerne, Jensemand, Brande, Svovlnina, Svovlpeterbrad osv osv og alle random folk vi har mødt eller hoppet ind i til koncerter. Roskilde Festival er sgu' ikke bare summen af menneskerne, øllene, koncerterne, campingpladsen og drinks opfundet i Kvickly køen. It's where the magic happens.

Tilføjelse: Jeg blev lige rørt, da jeg læste Svovlpeterbrads samlede anmeldelse af vores drukmaskinekorps. Do it yourself right hurrr > http://www.taffelhq.dk/ al den kærlighed i luften.

Efterlysning: Er der en, der kan sende mig ordbogen i pdf.? Så får vi lige lavet en vers 2.0 og smidt den fast på blog roll, bitte orca. Nu vil jeg se LOTR til solen står op og så ellers ikke drikke i noget tid. Kære Tumle, du er hermed landsforvist fra Rohans kongerige.

xoxo

mandag den 6. juli 2009

Henter lige en øl. Deler den med mor. Hej, hej, hej.

"Jeg har netop pulet. Det er mandag morgen. Klokken er omkring 05 og jeg sidder i en halvsmadret festival-stol og ryger en cigaret. Ikke just behageligt for min støv- og snothærgede hals, men dog nødvendigt. Jeg hører den insisterende lyd fra en lynlås, som åbnes akkurat nok, til at en blegfed, små-beskidt hånd kan klemme sig ud af den fire centimeter lange åbning i teltdugen. Men vent. Hva' æ' dæ' den kære Tumle så ivrigt vil deponere?"

Jo, ser du, det er skam det klistrede (og temmeligt sørgelige) resultat af netop overståede udskejelser vores kære lakse-broder, har foretaget sig med en pige vi mødte en time forinden og ufrivilligt krammede på vejen. Rå skills? Tror jeg vist nok, også selvom mødet med gummi-drengen bagefter muligvis var den bedste griner jeg har haft et par dage.

Nå men... Jeg lige vågnet op i min nye lejlighed. Jeg sveder og mit hovede gør lidt naller. Imorges tog vi toget hjem fra Roskilde fæst-i-hval, efter nogle af os var forsøgt dræbt ved brændende nylon. Neder'n. En lidt øffern afslutning på en ellers ganske forrygende uge. Ja, for vi tager sgu bar' bowser'n a', der er ikke så meget pis der, og du fredsens et postyr man får på halsen ad sådanne avkattestreger. Du må forstå, at vi ikke tager det hele af. Man er jo ikke perverteret, så kom videre din lallende, ikke-habermas-læsende popspasser og koncentrer dig om dit Coldplay-kompleks.

Jeg tror muligvis, nu hvor Prez gurker majaja, at undertegnede har fundet sig en ny bromance, nærmere betegnet den nyligt spolerede Svovlpeterspejderbrad. Jeg skal med det samme sige undskyld kære svovlpetterspejderbrads familie. Undskyld, vi var fulde, og så kørte vi måske lidt for stærkt. Hvem havde troet at denne adonis, så hurtigt skulle udklækkes til en smuk, smuk færdig-udviklet drukmaskine. Imponerende.


Kussen crunker ud til Rub-a-Dub

Alt i alt, har det været en ret fantastisk og så'n også ret støvet festival. Der er blevet puuuulet, drukket, råbt og ørlet. Der er blevet hørt lækker musik. Der har været en hel del nøgenhed og der er tilmed blevet pøllet lidt i et hegn. Alt sammen noget, som hører sig til, men det havde sgu ikke været det samme uden jer, kære drenger.

Møz.

Post-Roskillle

Home, sweet home, Sherlock LOKUM. Kære venner, det er rart at være tilbage på egen tønde. Crouching Tiger, Shitting Dragon. Smukt og smart - det har det fannermer været.
Og et gensyn med den bitte, frådende orca: