Eufori nok til at fylde din sokkeskuffe

Jeg rives nænsomt ud af en fortabt drøm, til tonerne af Robin Sparkles' 'Lets go to the mall', fra min telefon.

Klokken er 12.26 og jeg er stadig temmelig affekteret af det hidtidige indhold, fra tre tomme flasker, som klager deres hulhed på mit ikea-bord.

Det er en mellemflot fyr, med det klingende efternavn Souldust, som har valgt at stabilisere mit 'Jeg' denne torsdag eftermiddag. Bjællis fortæller mig, at han kun har sovet en time i nat og han er på nippet til at gå ud af sit gode æbleskin og derpå hælde kogende vand på folk, såfremt han ikke snart forløses af et postbud.

Desperationen er åbenlys og jeg forsøger at berolige Amanullah med et "det skal nok gå altsammen lille buller", men lytte vil han ej. Åndedrættet eskalerer stokatisk, til det til sidst når en drum 'n bass-lignende pain-pumpende standard. "Sidste gang du kalder mig emo" når jeg umiddelbart at tænke, inden jeg hører Bjälfûin åbne sin hoveddør hvorpå han endnu engang bedyrer mig om sine planer vedrørende destruktionen af nærliggende menneskelighed avec elkedel ad libitum, i tilfælde af akademiker-let down.

Prustende, stønnende og garanteret savlende, ser jeg deltids-grønlænderen for mig, stavrende mod postkassen. Han åbner den. Åbenlyst. Et anspændt hvin fortæller mig, at der i kassen må ligge en lille notits fra det der AU(huh?).

Så er det nu - jeg må være klar til at træde til med Kleenex og trøstegin, tænker jeg. Forløsning. Som en fed baby, der lige har suget en hel pat eller to til sig, tester Bjarke mit højre øres trommehinde. "Jaaaaaa! Jaaaaa!!11!one!eleven". Kosmisk orgasme, han oplever der, den lillah jungfrau-prinsæzzan. Fedt mand. Den gladeste gorilla i verden, må man sige. En fryd det var at følge hans dannelsesrejse per telefoni.

Ulla Terkelsen, Bagdad, gå så hjem med dig. Dét her - det er fanderme reportage pferde-aus-pferde style.

Bjarke er blevet optaget på filosofi. Jegselv er blevet optaget på litteraturhistorie. For første gang i lang tid lader det til, at vi er back on track, som de coolkids ude i byen nu engang siger det. Livet er godt. Fucking SU til dit fjæs!