Secret Area Found!

Verdens bredeste fredagsbar, eller hvad den kaldte sig, glider ud i fortidens gråbrune slør (et symptom på alkoholisme lader til at være en flydende hukommelse), med en enkelt deleværdig event stadig dirrende på horn/trommehinden (ud over Ørums pommes frites catburglarier på et ukendt pizzeria i midtbyen).

Jeg var så heldig at støde til Thomas, Mads, Ørum (fuck codenames, mit hoved er smadret) og en sociolog ved navn Mette, hvis liv og omdømme de vist var godt i gang med at ødelægge, efter alle antropologerne var gået i seng og jeg prowlede midtbyen ved en 3 stunds. Det blev dog ikke til noget vildere end den blodige belejring af ovennævnte pizzeria, hvorefter svovlen skuer mod himmels og bemærker at solen da vist er gået ned.

Et sted på Carl Blochs gade opdager jeg den jernbanestrækning/togkirkegård der optager 80 % af mit synsfelt, og det slår mig at toget passerer direkte forbi min bolig i Åbyhøj. Som det gamle ordsprog siger: Den hurtigste vej mellem to punkter er med toget. Eftersom der ikke går tog kl. 4 (dette er ikke en sandhed, erfarer man forresten), beslutter jeg at traversere jernstien til fods, thi jeg har en overmenneskelig kapacitet for dumhed efter øl.

Anyway, det var så forordet. Jeg rammer sgu sådan en gypsy/anarkist camp, bestående af campingvogne og guirlander, midt i railway no-man's-land. Mennesketom, men med tekno rhytms dunkende igennem en nærliggende betonkonstruktion. I kraft af min funktion som antropolog er jeg naturligvis nødt til lige at træde indenfor.

Rummet flyder med byggerod, støvede kabler, europaller og general madness. I et hjørne ligger Smaugd og blunder på en bunke guld. I midten af rummet, på en makeshift scene, står to unge virile mennesker, en han og en hun, og mixer (hvis terminologien er forkert så bare skyd mig) teknofunk ambience ud i den chille morgenluft. De to, og mig, er de eneste mennesker til stede. Så står man sgu bare lige der, med armen i slynge og ligner verdens mest usandsynlige tekno ravechild, mens de stimulerer deres elektro-dæmon som befandt vi os stadig i det pulserende natteliv. Fyren vinker til mig. Fuck…

Anyway, jeg blev også næsten ramt af et tog på vej hjem, men det var fandme en urban sidequest jeg ikke med min gode vilje havde været foruden.