Jeg fik et kompliment af en jogger i dag. Hun kunne sgu godt li' at jeg havde valgt Naomi Kleins No Logo som vandrelitteratur på vej hjem fra Moesgård. Man kunne sikkert affixe et højintellektuelt ord som dikotomi eller værensmodus til det dagligdagsparadoks der opstår, når to mennesker mødes i dialog, men den ene bevæger sig i den forkerte retning med ca. 12 km for meget i timen. En samtale dødfødes ligesom, og efterlades i en stum metaforisk moderkage på en fortovsflise som begge mennesker allerede har vendt ryggen. Det tror jeg sgu at min bachelor skal handle om.
Såmæn bare DET. Skal vi snart være fulde?
Best IPTV Setup Guides
2 år siden
3 kommentarer:
Det er den tid det tager for den stumme metaforiske moderkage at falde til fortovet, som er afgørende.
Jeg vil gerne snart være fuld. Jeg har et sted på fredag, og indtil da skal jeg læse og drømme og drikke te med mig selv, er jeg ret sikker på.
lars, skal vi ikke renovere dit hus på fredag og så drikke en fortjent fyraftensøl efter 14 timers hårdt fysisk arbejde?
Sådan helt fantastisk formuleret. Jeg var fuld igår. Livet er en fløs.
Send en kommentar