Salmebøger og sailorsko

Da denne blogs raison d'etre nu engang er udbredelsen af information, vil jeg hermed berette om en sømand på afveje.
Igår tager jeg mine sailorsko på og tager til spisning og fest i (hvad der viser sig at være) et kristent kollektiv. Creature fear!
Efter en veloverstået bordbøn, spiser vi flødekartofler og flæsk på deres kristne bord, med kristent Ikea-bestik. Ikke dårligt.
Så taler jeg med en pige fra Aalborg, der har læst Fiskerne 800 gange og vil vurdere sig selv som 6.0-kristen på den Pitchfork-skala, jeg selvfølgelig har forklaret hende vigtigheden af. Folk spiller kristen bordfodbold, og jeg kigger ned på mine fødder, hvor these sailorshoes are longing to stray. My mans Nikolaj får den helt fantastiske idé, at vi skal drikke en flaske Gajol, hvis vi skal overleve, så vi går ad grusveje ned på den kristne Statoil, hvor man overraskende nok godt kan købe både alkohol og brænd op i helvede chips (hæ hæ hæ).
Vi drikker så den flaske, og det er nu, det begynder at gå altoverskyggende galt, og der går ikke længe før jeg spiller Let's Get it On (!) på deres kristne klaver. Den står ikke i salmebogen, men jeg kan den heldigvis udenad. De har selvfølgelig ikke shotglas i huset, så vi tager hvad vi kan finde. Krom-Krom drikker sine i en flødeskål!
Det er selvklart også Krom-Krom, der som sædvanlig står for aftenens mest mindeværdige input idet han giver en ung mø muligheden for at få noget stav af en hedning.
Vi bestiller en taxa ved 01 tiden, og det eneste jeg husker fra resten af aftenen er: Der er Tom & Jerry i taxaen, og jeg synes, det er det sjoveste, der nogensinde er tegnet, tænkt, produceret, solgt.
Jeg har et stempel på min hånd, så jeg må have været inde et eller andet sted, men de andre kan heller ikke huske noget, så jeg må vente og se på mine dankort kvitteringer. It's a hard knock life for en fyr, der bare gerne vil finde en sød pige nede på Hot Dog Bar.
Jeg vil afslutte denne fortælling med et par linjer fra den gamle danske sømandsvise Den sømand, han må lide fra 1849 af Adolph Recke. Ordene taler skærrende klart for sig selv.

Den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt.