En high-tech abe, en kvinde i problemer, et technohelvede.

Den 10. oktober er lig med filmus fatalis galore.
Planen er at drikke kaffe og spise havregryn, mens vi ser:

Om Funky Monkey siges der (og jeg citerer):

Den unge Michael har lige fået sig en sej ny ven. Clemens er morsom og intelligent. Han kan slå flik-flak og så er han kung fu-ekspert. Og i øvrigt er han også en chimpanse.
Funky Monkey begynder med at chimpansetræneren Alec McCall redder Clemens fra ZIT, et ondsindet internationalt foretagende, som agter at forvandle chimpansen til et våben, så de kan erobre hele verden. Mens de er på flugt, finder parret en mission, som er langt mere kompliceret end noget, ZIT kunne have udtænkt!
Den nørdede Michael skal lære at dele alvorlige øretæver ud og score sin drømmepige. Men det tegner til at blive en umulig mission, da ZIT’s bøller dukker op - og de nøjes ikke med abekattestreger.

Vi glæder os alle til at følge denne high-tech abe, der kan karate. Straks mere mærkeligt bliver det nok umiddelbart efter at følge op med:


Om Inland Empire (og jeg citerer):

Det er en på alle måder frygtelig film. Frygteligt lang, frygteligt uforståelig, frygteligt skræmmende, frastødende, provokerende og grim. Og samtidig også så ganske forfærdeligt smuk, som skønhed i forfald, grusomhed, lidelse og død.
Tre timer, der ikke sluttede med et svar, men bare dyngede nye gåder på. Tre timers mareridt i mørke farver med skræmmende tilstedeværelser, sære gange, døre, porte, trapper, afkroge og forhæng.
Prøv ikke at forstå - lad det ske, lad det flyde ind og fylde bevidstheden - og se så hvad der sker. Det er en transcendental oplevelse at se denne gale film. Betændt, ondt, belastet og forbandet er det liv, der leves her. "A woman in trouble" er undertitlen, og det tør nok siges.

Derefter vil vi gå i byen på de mest forfærdelige steder, vi kan komme i tanke om. Vi vil selvfølgelig vente med at offentliggøre hvor vi tager hen til vi ser hvad eventuelt.org foreslår. Men lur mig om vi ikke ender som eksalterede snudefætre (!) på Social Club eller Essens ("kan jeg ikke bare få et glas mælk???") med så meget creature fear, at vi ender med at skrive en roman om den mærkeligste aften i vores liv.

Hvem er med?