lørdag den 18. april 2009

I dag var den indie-kære århusianske café Ris Ras vidne til en slags ur-rendezvous, der markerer begyndelsen på en ny æra i dansk kriminalhistorie: det nyudklækkede makkerpar Springer og Cocoon har slået sig sammen med tre ligesindede, og sammen vil de fem opklaringsgale masterminds bryde det Århusianske dag -og natteliv ned til the bare essentials, det som alle friske fyre drømmer om kun at gøre, nemlig sidde ned (det er fedt), mens man er fuld og bander.
De nye medlemmer er mere specifikt:

Fab: modeekspert og livsnyder. Han står for design af hamrende flotte beklædninger, og det er ham der hives fat i, når der opstår tvivl om hvordan femkløveret skal ekviperes til en af de mange undercover-missioner, de udfører på ugentlig basis.
Bedste pick-up line: "Den strik-cardigan ville se rigtig godt ud med lidt sæd på."

MC (Kimse): sprængstofekspert og vandnyder. På trods af det stille ydre er han altid god for lidt sjov i gaden, og han ved ikke noget bedre end at falde ned fra et træ mens han detonerer en bombe i nærheden af Niagara Falls.
Bedste pick-up line: "Vil du med hjem til mig og sprænge en dæmning i luften?"

Special: gruppens manager og guide. Det er ham der ringes til, når de rette omgivelser for gruppens kriminalpræventive udfoldelse skal lokaliseres. Det gør han ved hjælp af en næsten uhyggelig præcis brug af de digitale muligheder på hjemmesider som Krak, Arto og Mangospot.
Bedste pick-up line: "Her er 25 ører, så kan du gnide din faster ihjel."

Se frem til at se femkløveret udfolde sig vidt og bredt og ufatteligt incognito på en bar i nærheden af dig.

Detektivarbejde - det er bare hundesjovt.

1 kommentar:

Lasse Laks sagde ...

kæft det smukt.