Du er en påfugl lille æbledreng.

onsdag aften omringes af en falserende Justin Vernon og min pludrende kaffemaskine, som føder fairtrade gennem ugegammelt filter.
Enighed om hver til sit er netop opstået, og jeg stirrer på grøn-irede tagsten til jorden flytter sig lidt igen. Så jeg påskønner mit ligegyldigt, flygtende tomrum, efter at have indset, at jeg nu kan fylde det med æbler. På ingen tid glemmer vi alting, så vi atter kan huske os selv.