Satans Slyngel har NAS i kæben

Ikke rapperen. Bare ufrivillige rusk lige omkring øverste højre visdomstand, der så vidt jeg kan bedømme er årsagen til miseren (og en kommende regning fra en vigtig mand i kittel, som jeg allerede ikke har lyst til at betale). Det gør egentlig ikke voldsomt ondt, og siden jeg ikke er hedonist - på dét område, så er det A-OK. Men hvad så nu, spørger du? Er der andet der gør ondt, bitta ven? Noget mere... EKSISTENTIELT?

Ja. Fanme ja.
Først og fremmest mangler jeg smøger, og dét der med at skulle hæve penge - korrekt, jeg er for STWEET til at have dankort - minder mig om min pernible situation på $$$-fronten, men fuck det (må man sige det på Blögger?). Det minder mig så videre om, at jeg skal til at være vikar igen, fordi Ghetto-Verset ansætter en PÆDAGOG til at tage MINE timer; hvem skulle have troet, at en 4-årig handicappet kan være direkte årsag til en opsigelse? Hvem fanden skal så lege GTA med de skydeglade tosprogsmirakler? En KVINDE?

Der er dog ikke slukket helt for beatet, Beathe, for chancen for nært forestående søndagsdruk fornemmer jeg komme snigende... lige så stille og roligt. Hvaaar? Da jeg i nat omkring kl. lyst udenfor lagde Plankepuslingen til en form for ro på min sofa, lignede han grangiveligt én, der kunne finde på at åbne en guldbajer og tænke lidt over tingene på det mest upassende tidspunkt han overhovedet kan komme i tanker om. Det er forresten imponerende, at der ikke skulle mere end en enkelt ytring over temaet SCOOTAH til, før den sødde ven glemte at han var ved at blive lagt i seng, selvom han gerne ville hjem. På cykel.

Whatev' - jeg vil gerne takke den af Soundvenues brugere for altid stigmatiserede blogger og så ham, der bor sammen med ham der kan sige som en wookie for, at de har vist mig den store ære at være deres helt egen Fonzie: the man who can flow with the show, you know. Og så vil jeg gerne sige tak for øl, sådan helt generelt. Nu henter jeg virkelig snart smøger. Adios, Amiga!