fredag den 27. marts 2009

Fede fonts og forår

Jeg er ret glad i dag. Det er weekend. Det er forår. Jeg har båret min sidste ble, følt de sidste fumlende drengefingre stikke en vaskeklud op i armhulen på mig. Og i aften skal jeg en tur til Rohan. Tingene ser lidt lysere ud.

For en uge siden var der solskin. I begejstring over endelig at slippe for fæle februar, måtte jeg ud. Jeg slap min lille inders hånd, tog min cykelhjem på og rullede derudaf. Jeg cyklede lidt, og blev enig med mig selv om, at jeg var parat til et rendez-vous med Blommehaven. Det var et glædeligt gensyn. Den brune plet Odeur Fatalle havde efterladt sig var væk, sammen med lugten af stegt torskerogn og makrelguf. Græsset var grønt, der var ved at komme blade på træerne og med udsigten over havet var det nærmest smukt. Men men, det jeg egentlig bare vil frem til, er at jeg er glad for at det er forår, og jeg glæder mig til sommer. Cruzares på stranden og ingen medicinbøger hængende over hovedet.  

Og uden nogle dikterende radioværter til at bestemme hvilken musik man må høre, forårsdag med den lille havfrue AKA Anne Linnet:


Desuden ville jeg også gerne havde haft et digt fra Ringenes Herre med, men magien forsvandt da jeg ikke kunne skrive med min nye Bilbo-skrifttype. Hent den selv her. Der er også elverskrift!

2 kommentarer:

Maffe sagde ...

Det er altså ikke for sjov at du er min pseudo-klein-bruder; fandme ægte helteattitude det der. Luv Maude

Niels Ung sagde ...

Det er sørme en fed fonts