tirsdag den 3. februar 2009

Random rules

Lørdag er aftenen hvor Marc og jeg i en rus af papvinslykke beslutter os for at barbere (!) min gyldenblonde, helteagtige og ikke mindst begyndende Blonde on Blonde-lignende krølsamling af en hårpragt. Skægget pånær overdelen får også en tur, og jeg går i byen og ligner El-P og Magnums fortabte søn. Et sted mellem Voxhall og Studenterhuset, umiddelbart efter en samtale med blogven og overskægsoutshiner Lars Rasmussen1, mister jeg min mobil. Måske har Liva stjålet den i lamhedspant.
Den eneste naturlige måde at reagere på, når en afhængig sms-fatalist, som Lasso Lakso, mister sin tlf. og drunk dialings dermed er udelukket, er at tage på Hot Dog Bar og gå fælt på kompromis med et løfte om ikke at spise svinekød. (Note: der er svinekød i gris).
Jeg husker lidt. Niels og Ronja møder os og fortæller om en veninde, der vil i byen, der elsker Lou Reed. Men. Faste bloglæsere kender måske svaret på følgende regnestykke: Lasse Laks + Pige + Lou Reed = ?
Dagen før er vi også til en ret rowdy fest. Det lader til, at jeg har gjort fæle ting. Bjarke har en tlf. svarerbesked, som han forhåbentlig blogger, så verden får en føling af, hvor lidt mening det giver, at ville være i nærheden af os. Jeg er en anelse glad for, at jeg skal arbejde hele weekenden. Arbejde er officiel redningsplanke.
Nu sidder jeg så her alene i sulfohytten. Min jakke og skjorte er overspildt med rødvin og uden rigtig kontakt til omverdenen, men heldigvis ved jeg, at der kommer en god film på DR2 i aften, så it's all good, that's what Dilla said.
Jeg overvejer stadig at beholde overskægget lidt. Det er praktisk, når man møder folkeskolefolk på gaden, man ville være venner med, hvis han havde Facebook, men som man gerne vil undgå, fordi det er ligeså kedeligt, som at købe ind eller gå i bad, at høre på spørgsmål som: Nå, hvad laver du så? og Kommer du til klassefesten, lilla Ulla har arrangeret? Og svarene er bare altid ingenting og nej. Måske er solbriller og overskæg løsningen.

Fuck mand. Livet er stadig fedt. Kakaomælk og Silver Jews på vinyl.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, men livet ER indimellem også bare en tyk dame, der sidder ved siden af dig i biografen og lugter af tyk dame.