lørdag den 14. februar 2009

Min erotiske esbjergenser

Jeg har opnået en ny standard.
Jeg har opnået indsigt gennem deroute.
Jeg, er en æbledreng.


Jeg har en tendens til at være fuld og når jeg er fuld forelsker jeg mig, nå ja og snaver e.Prez, men det er bare en bromance.

Fornyligt forelskede jeg mig i en smuk stavefail. Et menneskeligt leftover af en konsumbetvunget verden; og for satan hvor skal jeg redde hende, eller også skal hun redde mig.
I virkeligheden nok det sidste... bare en smule i hvert fald.

Historien starter egentlig i sidste uge, hvor jeg møder den erotiske esbjergenser, bøvsende på et pizzaria, øjensynligt tæt på en failclub opkaldt efter et nedstyrtet singer/songwriter ikon.
Jeg spørger om hun vil med være med til at spise det der lasagne og hun fortæller at hun egentlig mest er nede med planter, hvilket jeg vælger at opveje ved at proklamere min kokkeprofession.

Tid går. RisRas. Sms'er udveksles på fæl vis. Laks og jegselv bonder elitært over stavepøblen.

Og så var det jeg mødte hende igår. En krøllet engel med store tænder. Jeg synes sgu oprigtigt hun er sød, især i min tizzy-brandert. Aftenen ser straks lysere ud, især efter jeg afbryder lunken små-konversering med et ømt forslag om at prøve remouladen sammen. Hun kysser godt, og jeg bliver endnu fuldere. Kender I det? Altså lige at svimle den lidt når sådan noget sker...

Anyway, back to the story.

Selv krøllede engle må have en modpart iform af djævleyngel, i dette tilfælde esbjergenserens to veninder. Disse insisterer på at tage på SocialClub og før jeg ved af det, befinder jeg mig i en bus på vej til selvsamme fæle, fæle bule. Så snart jeg entrerer, dør jeg straks nævneværdigt en smule indeni, men jeg har hende tøsen i hånden og hun er sgu god nok.
Af en eller anden ubeskrivelig grund, i samtid med min egen svindende hukommelse, bryder hendes veninder sig, ligepludselig, ikke så fandens meget om undertegnede; ja hvorfor forstår jeg ikke. Der forekommer en mindre konfrontation, jeg inhalerer en cigaret.
Det næste jeg husker er at de der madammer, de er edderskrævmemig blevet sultne og vi går på pizzasnasken next door. Min plankedronning konsumerer falaffel og/eller pommes frites i frådende hvirvelvinde af dressing og kikært. Jeg går derfra få minutter senere med et overstået kys og et nyt kapitel i tankerne. Forundret og forfærdet, men ikke blot det - jeg er betaget.

Plankeboi'z, modtag stående applaus - you're the shit and i'm knee-deep in it.

3 kommentarer:

Victor Owie sagde ...

jeg vil også fodre ænder med en pige. eller fodre en pige med ænder. tak for latte, Maude, du er jo alligevel lige inde i rummet ved siden af.

Lasse Laks sagde ...

maude, du ved, vi skal: rødvin, the og minus glociphizerereing af det dersens rohan.

Niels Ung sagde ...

Det er fanme et godt navn... depeche maude... undfanget ved Luffen, in lust we trust.