En rigtig prins

Der sker det, efter en lørdag aften i poesiens tegn, at jeg vågner gul og blå over hele kroppen, med en klar fornemmelse af at noget i min seng ikke er som det burde være. Jeg føler mig lidt som prinsen på ærten, jeg er jo i 2009 blevet et dannet menneske der hylder Emma Gad, drikker fin rødvin og bruger min lørdag aften med digtoplæsning og moderat alkoholdindtag, det kalder jeg royalt. Jeg vender mig om, spændt på at se hvad der har forårsaget denne skade på min ellers ranke ryg. Til min skuffelse viser det sig ikke at være en fin lille ært, men et helt tæppe af M & Ms jeg i min fuldhed har spredt i min seng. Det jeg troede var blodsamlinger på mit skrøbelige korpus viser sig at være farver fra disse forbandede dragerede chokoladeknapper. I skuffet erkendelse trøstespiser jeg resten af disse kropslune knapper.

Well, det startede måske ud som en aften blandt digtere og litterater. Stille og roligt. Men en tom stud og petitte vin flasker(var de i størrelsen 1:1?) til 25 kr gør at moderate drinking bliver afløst af GO ROHAN. Resten af min aften er slørret. Jeg husker cocktails fra 7/11 på broen og en sort mand der ville købe noget af det hvide coca cola. Og på vejen hjem en deroute ind omkring 7/11 hvor et fatalt fejlkøb, gør at mine lagener nu er brune.

Men tilbage til min seng! Det er nu anden gang i 2009 at jeg vågner op med slik på ryggen. Den 3. januar var det en lakrids fra Katjes. Nu hvor granatchokket efterhånden er forduftet og hyletonerne ringer ud, er jeg afklaret i mit sind. Jeg er vågnet op med slik på ryggen once to many i det her år! Feinscmechereiet må være vejen ud. Jeg skal virkelig ud og ha’ fat i den kåre!