fredag den 2. januar 2009

Det er svært at være elver, når

man ikke må drikke sig plankefuld, bruge spildtid online via diverse datingsider eller spise svinekød (pinedød). Jo jo, disse er nemlig de nytårsforsætter jeg fik skrevet under på, så kære hr. Ovesen, du må finde en anden Saruman the Drunk, it aint me babe. I 2009 har Martin og jeg både planer om at lave en rødvinsbande og begynde til fægtning, og jeg tror på, at vi går lysere tider i møde rent sofrysyne-win-agtigt. Niels er meget optimistisk, i'm gettin' there.

Men nytårsaften - den sidste som en fri mand - var nu et hit. Niels, Marc og jeg startede hos mig med den gua gamla papvin, vinyl og chips. Paul Simon sang profetisk:

How long you think that you can
Run that body down?
How many nights you think that you can
Do what you been doin'?
Who, now who you foolin'?

Jeg spildte rødvin på gulv såvel som Niels, og som var det tegn, tog vi ned i Odeuren. På vejen fandt vi et juletræ som hele aftenen stod i brusebadet (Bjarke elsker at bade i gran. Så er det ikke så kedeligt at gå i bad, sagde han prompte).
Martin fik en raket i hovedet ! og overlevede heldigvis. Victor fandt en nyklippet godte i en frisørsalon på vej til fest og Niels ørlede en masse ud af vinduet. Falkodrengen havde bagt en himmelsk kransekage, og hvor var det dejligt at gense de andre dejlige folk fra hjemstavnen.

Bjarke og jeg var som sædvanlig hamrende retarderede. Jeg ved ikke hvem jeg er det værste tagteam med i byen af Bjarke og Martin. Det er et vidunder, at vi ikke blev smidt ud fra den fest vi senere tog til. Atlasfesten vil jeg kalde den. Der boede en pige der havde et gigantisk atlaskort på væggen, og vi var meget imponerede. Hun var faktisk enormt sød. Vi blev ikke engang smidt ud før de andre, og det kun fordi festen sluttede, så kudos til denne overbærende pige, der i sandhed besidder kardinaldyder.

Da jeg vågnede op kl. 1200 1. januar på Bjarkes gulv kun med et håndklæde over mine norske ben, var jeg stadig fuld og overbevist om at jeg følgeligt skulle dø af tømmermænd. Jeg opdagde så, at jeg havde glemt mine husnøgler. No problemo, jeg ringede til min roomie, så han kunne lukke mig ind, men han var taget til Odense.. long story short har jeg nu endelig fået mit jakkesæt af, og jeg er hjemme og i stand til at blogge og skrive huskepost-its til mig selv.

2 kommentarer:

Niels Ung sagde ...

video win!

sophrosyne manifesto kommin OP!

The Gunslinger sagde ...

Selvom det ikke er helt tilfældigt at jeg er blevet blaseret med knowledge om Æbleboys' fremragende blog-helvede, er det alligevel som at få et lille kindkys af Frk. Fortuna selv, når man pludselig støder på et indlæg, der perifert omhandler en selv. Omtalte atlas-fest (for en sådan var det - et velplaceret rødvinsstænk har endda sørget for nogle nye øer syd for Thailand, som endnu ikke er navngivne) var et hit, og selvom jeg i min brandert vrissede lidt af et par Æbleboys efter ROFL-afstanden mellem fest og gæster ikke var gnidningsfri, vil jeg alligevel bukke mig dybt i støvet for de fine ord, der her står skrevet. Tak farfar meta-laks, du er en damernes bevinger.