torsdag den 14. august 2008

Weekendens program

.. som et æbletastisk take på eventuelternes diktatur (se her), vil jeg hermed offentliggøre den rigtige plan for weekenden. 

Torsdag: Weekenden starter Torsdag, hvor Æbleboys holdet har planlagt en tur i byen, så på med skovmandsskjorterne og barber endelig ikke skægget. Vi foreslår en start på Hot Dog Bar på Europaplads, hvor der vil være hot dogs og øl. 
Efterfølgende går turen videre til Sway, hvor vi vil bade os i spotlightet som kælne undersåtter til Eventuelt holdet. Her vil vi selvklart tage noter af disses alphaopførsel, så vi kan få svar på spørgsmåler: banker deres hjerter for andet end mode og uoverskueligt hjemmesidedesign?

Fredag: Her vil vi foreslå, at du på vej hjem fra byen køber chips samt tænder for din Playstation, så du overhovedet ikke behøver rejse dig fra sengen om morgenen. 
Dagen vil forløbe i sengen eller opkastende på toilettet. 
Om aftenen foreslår vi, at du tager på Hot Dog Bar igen men undgår spotlights. Du har lært af torsdag.

Lørdag: I aften giver vi dig lov til at være HELT dig selv. Du har nærmest en fri vilje! Selv om ideen med at se bands på Voxhall ikke er dårlig, foreslår vi, at du bliver hjemme og ser videoer på Youtube. Dermed slipper du også for at tage bukser på. 


1 kommentar:

Anonym sagde ...

MERE AF DEN SLAGS! GIK DESVÆRRE GLIP AF "SWAY", MEN I AFTEN STÅR DEN PÅ CHIPS OG SEGA MEGADRIVE!