Giv mig min sommervin!

Siden jeg blev optaget på bloggen af i kære og ærede Æbleboys, har jeg brudt mit hoved med hvad jeg kunne blogge om fra min hverdag i Ørum. Erkendelsen er langsomt gået op for mig, min grå og monotone dagligdag er ikke noget at berette om. Byen har drænet mig for inspiration og livsglæde.

Jeg fandt derfor at min mødom på bloggen måtte tages uovervejet, kortvarigt og fårhåbentligt smertefrit. Sådan som det skal være...

Jeg er langsomt visnet hen, men jeg mærker atter at noget spirer i mig. Foråret er på vej, og det rammer Blommehaven snarest. Midt i min bedrøvelse over denne by, der kun er kendt for halballer og den forkerte Martin fra Ørum, indser jeg, at jeg er tættere på at forlade den end nogensinde. Min renæssance er endelig kommet. Jeg skal tilbage til naturen. To mænd og en trailer der lever af og med Jorden, sådan som det altid har været.