mandag den 18. august 2008

Så troede man lige man var på Train, så vågner man op på Kurts Mor.


Onsdag aften skrev vi alle tre under på en brænd op i helvede kontrakt. Quelle deroute, lille Trentemøllers, sagde Satan og drønede afsted igen på sit løbehjul.

The National var smukt. Alle bands, der laver sange om at bage og drikke sig fuld, har tydeligvis en ph.d. i et eller andet.

Efter Train tog vi på Kurts Mor, hvor regnbueshots kun findes i hvid og sort og hvor Lisbeth kun findes, hvis man er uden kontaktlinser (hvilket jeg naturligvis var og altid er på Kurts Mor). 

En hel del shots og øl senere tog vi på Sherlock Holmes. Her fandt vi en bog om en Inspector Dover, som vi læste and every one of them words rang true. I bogen fandt vi hvad der senere blev til et motto for os uden talenter; Jeg prøvede på at få et arbejde, men jeg kan intet (og apropos citatglæde fandt jeg i dag i Villy Sørensens Ragnarok sætningen: Det må du afgøre. Du har æbleforstand. Hvorfor hører man aldrig dét mere?).

Helt uventet kom der på et tidspunkt en indisk mand hen til mig, der sagde: you look like a David Beckham. Det er pinedød det bedste jeg har hørt længe. 

I sandhed var onsdag aften, som jeg husker den, festlig.

Ingen kommentarer: