Han havde ret, vi havde brug for en bus

Nogle gange giver livet een en gave. Måske i form af godt vejr på en festival. Måske en tømmermandsfri søndag. I går gav livet en gave i form af to mennesker, der simpelthen var for blogværdige, til at det kunne være sandt.

Og jeg fik æren.

Kl 21.00 mødes de tre riddere Morten "Lady Of the Lake" Bidstrup, Lasse Laks og Van Basten foran VB i Aalborg, City of such Stine, for at få hvad man populært kalder en lille fjer på. De sætter sig komfortabelt lige ved jukeboxen (aftenens theme: Queen - I want it all) og bestiller hver deres øl. Snakken går lystigt, og de har det herligt, men halvvejs igennem øl nr 2 sker det, som gør denne aften til noget som alle blog-entusiaster kun har våde drømme om.

Over til deres bord, kommer hvad man kun kan beskrive som Majbrits mor, over og komplimenterer Lasse Laks' flotte Vibskov sweater.

Hun er en 35-årig kvinde ejer af B-e-n-e-t-t-o-n i Aalborg, og hun dyrker hamp i haven med Krede fra P3. For genialt, ikke? Oveni det siger hun en masse ævl, som dybest set er ligegyldigt, for i samme sekund kommer nok verdens fuldeste mand, som bliver denne aftens maskot.

Petter, og du store fucking bibliotekar, din konge af quotes, din udlukker af guldkorn, du gjorde denne aften speciel.

Petter er bibliotekar, så naturligvis spørger de tre helte ind til denne spændende stilling, med vedkommende spørgsmål som: "Hvad låner folk?"

Svaret kommer prompte: "Harrison"

"Nå, hvad er det?" spørger de uvidende nok. Ja det er jo faktisk ikke noget man kan låne, men som Petter siger: "Harrison lyder altid sejt"

Diverse genialiteter strømmer ud af dette fulde apparat i løbet af aftenen. Petter har for eksempel engang sat sig på førnævnte jukebox, og gået igennem den, derudover synes Petter der ike er noget som at stå på Rockcaféen og opdage at man er den eneste over 30.

Men Petter og Majbrits mor vælger så at ville ha noget mere ffffest som Petter flot siger det, og vil ned på Huset og høre Bjørn Svin (eller som Majbrits mor så stærkt insisterer på, John Svin) så de to slingrer ud af VB.

Dog lige inden departure overbeviser Petter de tre helte om at de har brug for en såkaldt bus, som består af "9 til 11 øl" så det råd tager de til sig. Bandfoto, right thurr!

Nu kommer aftenens anden smukke handyr hen til bordet. Han er iklædt en fodboldtrøje med Arsenal's Adebayor, men da Lasse Laks komplimenterer det gode valg af trøje, siger handyret han ikke har styr på det der, fordi han har 800 fodboldtrøjer.

De tre helte beslutter sig for nu, efter at bussen er kørt, at begive sig videre i byen. På vej ud af VB følger handyret efter og fortæller at han bor lige ovenpå, og han siger han hedder John, men på dørtelefonen, står der tydeligt Morten, hvilket han dog må indrømme at han hedder.

For at stille sulten begiver de 3 sig ind til 7-Eleven, hvos de til alles morskab sstøder ind i Majbrits mor igen, som spiser kylling på spyd, som tydeligvis er fra en burhøne, fordi det er så tørt. Her spørger hun så om de vil med ud at surfe nede ved hendes hus i Kærby, hvilket de dog takker pænt nej til.

Derefter begiver de sig til et sted, der går under navnet, GUA GAMLA WHÅRF!, som Herdis så smukt ville kunne udtrykke det. Og helt i Herdis ånd, valgte de tre at kaste sig over Herdis yndlingsbryg, en Wittekerge, og da ingen af de tre havde prøvet det før, var der ingen indvendinger, førend at denne nærmest lyserøde væske ramte tungen. Fy for helvede!

Ikke en rigtig cider, ikke en rigtig øl, bare virkelig virkelig ulækker. Van Basten siger 1 ud af 5.

Da WHÅRF lukker, vandrer de videre til Irish House, et sted med grønne dværge og til tider mange mennesker.

Her fortæller Morten B at han tidligere den samme dag havde grædt sammen med en bueskytte som havde vundet guld i OL. Hvis det ikke er stærke sager...

Lad det være det sidste sagt om denne oh så blogværdige aften.