onsdag den 31. marts 2010

"It might be nice if I could fellate myself while farting the white album, but I haven’t been able to quite master that yet."

Vil gerne dele to ting med jer..

"Just the fact that people seem to be getting dumber and dumber. You know, I mean we have all this amazing technology and yet computers have turned into basically four figure wank machines. The internet was supposed to set us free, democratize us, but all it’s really given us is Howard Dean’s aborted candidacy and 24 hour a day access to kiddie porn. People…they don’t write anymore - they blog. Instead of talking, they text, no punctuation, no grammar: LOL this and LMFAO that. You know, it just seems to me it’s just a bunch of stupid people pseudo-communicating with a bunch of other stupid people at a proto-language that resembles more what cavemen used to speak than the King’s English."

tirsdag den 23. marts 2010

Om at være på udflugt med sin hjerne.




Jeg er på et bibliotek. Jeg er ikke på Bornholm, men det er der en del folk, som tror jeg er. Klokken er sejlivet og fuglene er begyndt at synge. De synger strukturalistisk her til morgen. De synger fordi de skál eller Dylan knows why - måske fordi en eller anden gypsie, i tidernes morgen, solgte en ur-fugl en af de dimser man putter i kæften, så man lyder som, hønen-eller-ægget-nok, en kanariefugl på coke. De synger i hvert fald, mens en doven regn, koldt omfavner mit tarmsystem og indgår en temmelig presserende alliance med røgen jeg just har indhaleret.

> Bornholm. Mit liv den sidste uge har været åndsvagt, på godt og ondt, og således har mit sind, tilsyneladende, affødt et eskapistisk djævlefoster af en dårlig idé. Eftersom jeg ikke selv har tid til at rejse nogensteder hen, har jeg derfor valgt at lade min tilstedeværelse i Århus være forgangen in the good faith of my peoples. Med andre ord: jeg har sgu bildt folk fra mit studie ind at jeg er taget til Bornholm. "Det er hyggeligt på sådan en færge", skal man tilsyneladende blot skrive i en sms, for at noget ikke særligt plausibelt, går hen og valideres af sin egen implausibilitet. Life's a bitch, and then you go pseudo. Dette implementerer, at jeg i den kommende uge, ikke kan prokrastinere fra min skriveøvelse på facebook - istedet har jeg dog tænkt mig, også for at underbygge fremsatte Bornholmer-påstand yderligere, at lære at bruge det der adååb fotobutik til at fotobutikke mig selv ind i et billede af Hammer((good)time)shus. Ja, helt humorforladt, dét er man sgu ikke.....
Nå, hvis min åbenlyse lameness ikke skulle være åbenlys nok; så tillad mig at eksplicitere. Der er ikke nogen der er skuffede over at jeg er på Bornholm. Jeg er en komplet degenereret kæmpe-taber og jeg formår intet andet, end at spilde min egen tid - jeg er klar over dette, men alligevel synes jeg det er sjovt. Der må sgu da være et eller andet galt med mig :) :) :) hi hi.

Mand med gulv-bone-contraption kommer lige ind og forstyrrer min ellers udemærkede associations-voldtægt. Solen står op om en time siger DMI. Min teoritekst hedder genres in discourse. Ses.

søndag den 21. marts 2010

...og de kører træerne væk

Jeg tænker over lidt over afstanden mellem det øjeblik man tænker et blogindlæg (i dette tilfælde umiddelbart efter en serie af bevægelser i mellemgulvet genhuser gårsdagens indtag. Vi har trænet vores kroppe i at acceptere voksne mængder discount-gift. Mon det på en eller anden måde er noget andet og mere end det, denne aktivitet uddriver? Er det også lysene, dem vi har snakket med, den fælles indåndede luft, og sekunderne mellem de glimt vi kan huske, der nu må finde deres nye plads i porcelæn?) og det øjeblik man skriver det.

Jeg drikker vand fra hanen. I aften skal min kæreste klippe mit hår, beslutter jeg. Hun er ikke så god til det, men det er ikke det det handler om. Det er rigtigt på den måde. Jeg tænker på når jeg bliver gammel. Med mindre civilisationen kollapser til et jungleomsvøbt Steampunk-univers uden internet, kan denne blog fungere som et scrapbog-dokument over hvordan vi brugte en betydelig del af vores aftner. Men min ungdom er ikke kun Gin og de forskellige fejl den afføder. Den er også Lars' fars boghandel, Bæwi der er begejstret over god hummus, og sange som Bjarke har skrevet.

Bloggen er den måde hvorpå vores alkoholvaner bliver en tilskuersport, selv når det kun er os selv der læser den. Når jeg sidder og er måske 60 år, vil jeg læse det her indlæg og huske hvordan jeg havde det. Jeg kan høre Thomas tale i telefon inde fra sit værelse. Jeg fanger frasen "flotte kællinger".

"although I think of myself more as a teenager than an 'adult' (if there even is such a thing) I can follow your line of reasoning, I kinda feel thesame way, older as well, compared to my younger self from a few years ago.."

-random Youtube comment

Google me the images

Jeg kan godt li' rap nu. En 50 årig Eowyn satte sig på mit skød igår, og da hun spurgte om jeg havde en kæreste var svaret jo nok nødt til at være ja, og jeg overvejede at den pige der måske står ved det busstoppested hvor bus nr. svovl ankommer indenfor den overskuelige fremtid (ha ha, som om nogen kan overskue fremtiden), kunne være en virkelig god kæreste. Og så overvejer jeg hvordan den hjernehalvdel (mindst halvdelen), der koncentrerer sig rigtig meget om en pige der fragtes af nogle meget flotte ben, gerne snart må komme over det og bare gå tilbage til at strategere over StarCraft og huske Lars' kæreste, så hun holder op med at være ond. I det hele taget kunne Da bah være dejligt hvis man kunne sætte pris på græsset på denne side af hegnet, for det er da egentlig rimelig grønt, trods alt. Og hvis jeg spørger hende om hun vil med til Italien, fordi jeg er en idiot (jeg tror jeg siger det så ofte, fordi jeg ikke har lyst til at indse det, men for helvede, jeg er virkelig, virkelig bare en idiot), så kapper jeg nok lige tråden til den bedste pige-ven jeg forestiller mig det kunne være muligt at få i denne livstid. men altså, fuck det, love conquers all, og hvis man ikke må være emo om søndagen i sin lille virtuelle gummicelle, hvor og hvornår må man så?

Jeg prøver at phone for at mobilisere indsamlere til den der Rancor, men min stemme lyder som en rumfærge der nødlander. Jeg husker disproportionelt lidt, i forhold til de moderate mængder Gin jeg drak igår. Vi var i den der kirke ret længe, men jeg husker kun at danse med Simon (idehistorikeren der stjal mit hjerte) og sige hej til en live rollespiller jeg kender (ikke gennem live rollespil). Fie spurgte mig hvorfor vi blev, da hun gik, og det var måske et godt spørgsmål. Tror ikke politiet havde helikopterpatruljen ude til at overvåge netop denne fest. Men det var hyggeligt, og nogle gange må natten gerne være hyggelig og ikke Neal Cassidy. Jeg kan godt lide kirker. Nej til moskeer i Danmark, hvis ikke de holder raves engang imellem.

Jeg havde en drøm hvor jeg mødte en pige som ikke findes, fordi det var en drøm, men jeg var stadig forelsket i hende da jeg vågnede. Det er måske der jeg peaker rent emo-mæssigt. Det snefnug var dødt allerede inden jeg spiste det. Jeg kaldte en mand for en idiot igår, og det er måske det voldeligste jeg har gjort i flere år. Jeg bliver snart nødt til at slås, for at kunne retfærdiggøre at jeg er så høj. Jeg kan slå min mors græs, det er lidt voldeligt. Der dør mange små dyr, og jeg vil måske helst ikke indrømme at jeg føler mig lidt som Darth Vader når jeg gør det. Ej heller at jeg læser metablog og ville ønske at jeg kunne skrive så godt, for for Satan (undskyld Muffi og Gud, I guess) hvor er det bare godt. Hvis sproget var en luder, ville hun betale for en nat på de meta-lagner.

Nå, nu skal jeg vist snart være ædru nok til at kunne finde et tog og vise verden at jeg ikke kun findes for at holde Gin bestanden i ave. Jeg har en kalender der er fælt fuld af voksne ting, men jeg vil ride den Nazgûl igen inden ugen udånder. Min hjerne presser sig mod indersiden af mit kranie og den nøgne knogleskal skurrer mod mine tanker, men heldigvis forstår jeg ikke hentydninger. Niels, du er en helt, lad os ramme nogen der fortjener det i vores bil.



torsdag den 18. marts 2010

Bwaaaarghaha! Jeg vil stå på skateboard!


Og her er et billede af et mareridt, bare med urter:


happy hanukkah, bitches.

Humphrey Gocart

Jeg synes det er mærkeligt at bloggen er blevet låst. Jeg får at vide at modus operandi herefter bliver en mere eksplicit lummerhed, men jeg tror ikke jeg kan ramme så høje toner. Jeg har en date i aften, og hvaaa, sku' man bare liiige tage hende med til Roskilde og knalde i pøllesøen, ellarrr..? Sådan er jeg slet ikke. Jeg har ikke engang Aalborgothsk accent på skrift.

Så jeg blogger lige lidt for en fremtidig chance for coin, eller i hvert fald renter, bare fordi man ikke skal lade sig intimidere af det ukendte. Jeg har tømmermænd på en torsdag der indeholder en nyåbnet eksamen i et fag som jeg ikke kan finde på First Class, og lige om lidt skal jeg ringe til Dansk Folkepartis ungdom, for jeg savner virkelig bare angst og glat hår. Jeg skal på arbejde om 1000 ærinder, og om 3 timer skal jeg være et sted i Århus jeg ikke ved hvordan man finder. Forgangne Jameson shots hjælper ikke, men jeg er bare så pisseglad. Sætter sgu lige Wheels på Grooveshark og overvejer at mig og den sang godt kunne være en verden for os selv.

Læskobar ville være lidt bedre, hvis volumen var en smule lavere, og Thomas var DJ. Igår var vist Skt. Patricks dag, men alle var fra Frankrig.

I morgen er en bakketop, bag ved hvilken Pelennor Fields ligger. Jeg skal være eksplicit hummer på 10 sider, og springe over hvor gæringen er højest når jeg ikke gider mere. Jeg vil gerne fortjene det, når jeg dumper denne eksamen.

onsdag den 17. marts 2010

Skagen 2010

Jeg har jo altid været en mand af få ord. Få, men velvalgte. Udsigten til at sidde overfor en håndboldspiller med remoulade, fiskefilet og andet mundgodt ud over kinderne når jeg bliver en ældre herre (kombineret med privatiseringen af vores lilla platoniske bøsbøs slæng) har fået mig til at løfte sløret for, hvad der egentlig sker i sommeren 2010. Sulfodiktatoren og jeg vil ikke finde os i at skulle deale med hinandens klamme andenrangsscoringer senere i livet, når parmiddage bliver hot tis, og det er med det in mente, at jeg lejer et sommerpalæ i Skagen. For at tænke over livet, eller bare for at bange for coin.
Der bliver høj sol. Slagter Munch vil et par dage forinden vores ankomst have lanceret en ny jægerpølse over gaden. Folk går i bar mave og Blink 182 genopstår (seriøst). Svovlnamnam’s hår er sort, han er endelig kommet med på all american rejects vognen og alt hvad det indebærer. Nogen af os får en tjans som malersvende for et par sværdfisk, der netop er flyttet i hus. Betalte frokoster og nipsnips ved havelågen. Om aftenen laver vi abekattestreger og der vil blive serveret Pink Ladies, Cosmopolitans og lamme fallosreplikker. Bæwi vil være den værste, noget med stavgængere og spandauere – det giver mening til den tid.
Men drenger, det bliver ingen kaffeklub, vi skal ud og bevise at vi kan gi’ os hunnaarTI PRÅCENT. Jeg undgår for en gangs skyld toiletrens og barnevogne i mine sagesløse branderter. Kæmpetaberen og Vildbabsen vil istedet stå og svede ud over Kromkroms DJ pult nede i stueetagen. This week, we shall dine on Shell!
Det her blev en meget erotisk nutella.

søndag den 14. marts 2010

Flot søndag

Sidder lige og hører lidt Nirfoovanafightereels, og har ondt i maven fordi jeg har glemt at jeg ikke længere er bange for at ringe til piger. Som en anden skizofren Han Solo, skærer jeg maven på min sjæl op, og kravler ind for at se om den er varmere end den er klam. Jeg har lyst til at drikke 6 øl og togsurfe i Canada for seks uger siden, men mange ting står imellem mig og den drøm. Jeg varmer mig ved en selvfed flamme af filantropi, og et stykke dating-visdom der måske overstiger alt hidtil, serveret for lidt siden af Muffifasa AKA Def Leppard Queen of the Stoneage.

Det viser sig at Lars' kæreste, der helt sikkert hverken er djævelen eller en heks, har overleveret statshemmeligheder af inkriminerende karakter, til en vis pige med flotte ben som jeg muligvis har brugt denne blog som afløb for en usund besættelse af, igennem de sidste 6 måneder. Så nu tælles jeg officielt også iblandt de knækkede Rohan riders, der er bange for at skrive, af frygt for at det bliver læst. Eller i hvert fald bange for at skrive ting der involverer mennesker, objekter eller begreber fra min umiddelbare og udvidede omgangskreds. Jeg er muligvis tilbage på The Rock, Ashton Kutcher og billeder af katte der opfører sig kontraevolutionært.

Klokken er langt over at jeg skal ned på Bridgewater og se fodbold, fordi det er søndag og jeg skriver dette fra et kontor i midtbyen hvor jeg ikke hører til. Jeg har snakket kunstig snak med omkring ét tusinde mennesker i dag, og alt hvad jeg siger lige nu føles som plastik. Jeg har lyst til at skrælle mig selv.

Min telefon er begyndt at skrive "ok" før den skriver "øl". Det er et dårligt tegn.

tirsdag den 9. marts 2010

There is a laks that never goes out

En pige på mit hold bad mig om at sige noget fedt (det er vist en reference til et radioprogram fra 80'erne), og jeg sagde til hende at selvom hun døde i morgen, så ville solen stadig stå op. Det syntes hun ikke var så fedt, men hun er måske bange for at dø. Jeg synes det er fedt nok at livet foregår på en scene, som man ikke kan ødelægge.


mandag den 8. marts 2010

Film skal zæz i SPRINGER et COCOON filmklub

Dr. (BØSSE)badmintonspiller.

Alrights alrights, så vi lige Pianisbeth med herre meget kiwi? Dansebjørn, det var hyggeligt, du gad slynge din tilværelse ind i vores (no homo). Tror lige jeg laver mig en pandekage, pudser mine briller og smiler lidt til ham helios.

ord ord ord

Man træder ud af det der bad og så tørrer man sig og så synes man bare at toast er det fedeste og klammeste på én gang, men det er ligegyldigt, for i aften messer Peter Laugesen sønderrivende digte på musikcaféen til jazz og koldsvedende fadøl og jeg kommer, måske kommer du også?


Det er det fede ved det
at det bløder
hele tiden.

*

fredag den 5. marts 2010

For alle os der kun går i lårkort

Aften: Jøde-Benjamin og jeg mødes i en af de barer

Aften: Klatprins Dyrlæge og Happy Hippo joiner

Aften: De våde varer løber og før vi ved af det drikker vi af sugerør med penisgummidut i toppen

Aften: Viborgslæng kommer til, jeg forstår mindre og mindre hvad dæ dær ping-pong er

Nat: Alle pånær Morten, Nicoline og jeg er gået

Nat: Vi går på Gazzzstation for at finde Karin og jeg køber en Cult shaker for 140 kr mens jeg afprøver kunsten at blinke med ét øje til random pige – fail

Nat: Morten tager sin diller frem og svinger den hen til et bord med piger. Han får den ene til at pseudobefamle ham under påskud af, at han bare vil give et håndtryk

Nat: Random nørder kommer hen og spørger om vi kan skaffe noget kokain. De er lige blevet fædre, synes aldrig de har levet det vilde liv og nu skal det være. Det kan vi selvfølgelig, og vi opfinder en dealer ved navn Achmed der bor nede omkring bowlingcenteret ved musikhuset. Men for at vi er sikre på de ikke er journalister, så skal de sige hvilken drink de ville give os som tak for at vi hjælper dem. Det er sådan et pusher kodeks. De siger noget med kokos og andre fæle ting jeg ikke kan få ned, så vi hjælper dem på vej og får dem til at købe det til os. Flashforward til det punkt, hvor Achmed bliver bange for at gå ud i natten fordi der har været mange lømler der vil have hans kokain på det seneste. Vi får derfor de her fyre sendt afsted i en taxa til musikhuset og ser dem aldrig igen.

Nat: Jeg bliver til stadighed træt af fuldkommen vanvittige priser og beslutter mig for at urinere ud over et drinkskort nede ved nogen palmer

Det eneste jeg har tilbage er fælt stempel på hånden, fæl smag i kæften og ingen penge, men vi ses i fredagsbaren!

mandag den 1. marts 2010

Fisso

Som lovet, random lilla pigabarn i fredagsbarn. Hvem end du er. Den her går ud til dig. I to dele. Det var endnu en sådan weekend, hvor vi sad og væltede os.

Harp attack and wine

Fredag står jeg hella tidligt op for at købe Joanna Newsom billetter til mig og min mandekæreste. Marc og jeg elsker at holde i hånd og høre harpemusik. Nu ved du det. Jeg kan også godt lide piger, men mest dem som jeg ikke kender. Det siger Tone, som du til gengæld måske kender. Hun er sød og har mit ur, så jeg ved aldrig hvad klokken er.

Men det ved Victor. !Tumle, rap diskurs her nu! råbes fra et køkken meget tæt på min enmandsseng, og jeg drikker kaffen og mumler noget med strygebræt og spiser tomater. Vi kommer for sent. Jeg når at overveje, om Tone måske også har taget Victors ur. Fisso står så og holder et foredrag om Bikstok og har herre meget trouble med mening og sætningsdannelse.

Jeg giver Lars lovning på øl og vin og danserform og tripper hjem i Lummerland for at spille flash petanque og drikke grape juice med eller uden gin. Flash petanque forward til mig pissefuld i e af de barer. Rasmus Ørum og jeg beslutter os for hinanden og ballonfodbold uden båwsen på, men med skridsikre filasocks og juleøl. Vi fortæller piger røverhistorier og danser uden anskuelsesformer. I seks timer.

Går ned til byen mens vi ringer og vækker en pige fra Marcs hold. Lyver lidt mere og går lidt mere. Møder pigen i flyverdragten og tager med til fest, hvor femten piger og én dreng lige hører Sunset Rubdown. Jeg er glad og siger til en pige at jeg kender Spencer Krug, men så siger vi noget nedsættende om kvinder og er upopulære igen. Det er jeg ked af. Hvordan var din fredag?

Show me the meaning of fest

Lørdag står jeg op og tror på en doven dag og endnu en hidsig nat. Jeg drikker vin med min far og ser pludselig Mads og Peter, som du nok ikke kender, i min sofa med øl og sjovt hår, og de har sat en Girls plade på en pladespiller. Vi hører lige The River to gange og går så mod Niels, hvor der er samlet en snes drenge, der er til øl og vinyl. Det er det allerbedste in this too big world.

Men du kender godt historien om pigerne og drengene og blomsterne og pigerne. Line og Henning og et udvidet partycrew arriverer og vælter sig med os andre. Vi savner Steffen. Jeg får en godnat besked fra min mor. No way, min mor. Vi går aldrig til bal uden tuscher og tegner hinanden in medias face. Niels er glad og kok amok med den volumeknap. Det var sådan en fin aften.

Jeg går hjemad klokken jeg ikke hvornår. Kigger mig lidt omkring og går lidt hjem og spiser grove flutes med ost og falder i søvn ovenpå min mobiltelefon. Vågner søndag aften og har herre meget trouble med at rejse mig, men skal læse et hundrede sider om abort og får læst ti, men en Batman tegneserie og set en film om et dumt æsel. Det kender du sikkert godt.

Nu er det bare mandag igen. Ser du Robinson? Hils Bjarke. Vi ses sikkert.

hvis man er doven humanist og bare ikke kan få forelæsninger nok

Fisso?

Dette er ikke indlægget 'Fisso'. Legenden om indlægget 'Fisso' har gået i arv gennem generationer, siden i fredags, og kun én af guds skabninger har pondus til at tackle så skyhøje forventninger.

Jeg venter på en laks.