tirsdag den 23. marts 2010

Om at være på udflugt med sin hjerne.




Jeg er på et bibliotek. Jeg er ikke på Bornholm, men det er der en del folk, som tror jeg er. Klokken er sejlivet og fuglene er begyndt at synge. De synger strukturalistisk her til morgen. De synger fordi de skál eller Dylan knows why - måske fordi en eller anden gypsie, i tidernes morgen, solgte en ur-fugl en af de dimser man putter i kæften, så man lyder som, hønen-eller-ægget-nok, en kanariefugl på coke. De synger i hvert fald, mens en doven regn, koldt omfavner mit tarmsystem og indgår en temmelig presserende alliance med røgen jeg just har indhaleret.

> Bornholm. Mit liv den sidste uge har været åndsvagt, på godt og ondt, og således har mit sind, tilsyneladende, affødt et eskapistisk djævlefoster af en dårlig idé. Eftersom jeg ikke selv har tid til at rejse nogensteder hen, har jeg derfor valgt at lade min tilstedeværelse i Århus være forgangen in the good faith of my peoples. Med andre ord: jeg har sgu bildt folk fra mit studie ind at jeg er taget til Bornholm. "Det er hyggeligt på sådan en færge", skal man tilsyneladende blot skrive i en sms, for at noget ikke særligt plausibelt, går hen og valideres af sin egen implausibilitet. Life's a bitch, and then you go pseudo. Dette implementerer, at jeg i den kommende uge, ikke kan prokrastinere fra min skriveøvelse på facebook - istedet har jeg dog tænkt mig, også for at underbygge fremsatte Bornholmer-påstand yderligere, at lære at bruge det der adååb fotobutik til at fotobutikke mig selv ind i et billede af Hammer((good)time)shus. Ja, helt humorforladt, dét er man sgu ikke.....
Nå, hvis min åbenlyse lameness ikke skulle være åbenlys nok; så tillad mig at eksplicitere. Der er ikke nogen der er skuffede over at jeg er på Bornholm. Jeg er en komplet degenereret kæmpe-taber og jeg formår intet andet, end at spilde min egen tid - jeg er klar over dette, men alligevel synes jeg det er sjovt. Der må sgu da være et eller andet galt med mig :) :) :) hi hi.

Mand med gulv-bone-contraption kommer lige ind og forstyrrer min ellers udemærkede associations-voldtægt. Solen står op om en time siger DMI. Min teoritekst hedder genres in discourse. Ses.

Ingen kommentarer: