...og de kører træerne væk

Jeg tænker over lidt over afstanden mellem det øjeblik man tænker et blogindlæg (i dette tilfælde umiddelbart efter en serie af bevægelser i mellemgulvet genhuser gårsdagens indtag. Vi har trænet vores kroppe i at acceptere voksne mængder discount-gift. Mon det på en eller anden måde er noget andet og mere end det, denne aktivitet uddriver? Er det også lysene, dem vi har snakket med, den fælles indåndede luft, og sekunderne mellem de glimt vi kan huske, der nu må finde deres nye plads i porcelæn?) og det øjeblik man skriver det.

Jeg drikker vand fra hanen. I aften skal min kæreste klippe mit hår, beslutter jeg. Hun er ikke så god til det, men det er ikke det det handler om. Det er rigtigt på den måde. Jeg tænker på når jeg bliver gammel. Med mindre civilisationen kollapser til et jungleomsvøbt Steampunk-univers uden internet, kan denne blog fungere som et scrapbog-dokument over hvordan vi brugte en betydelig del af vores aftner. Men min ungdom er ikke kun Gin og de forskellige fejl den afføder. Den er også Lars' fars boghandel, Bæwi der er begejstret over god hummus, og sange som Bjarke har skrevet.

Bloggen er den måde hvorpå vores alkoholvaner bliver en tilskuersport, selv når det kun er os selv der læser den. Når jeg sidder og er måske 60 år, vil jeg læse det her indlæg og huske hvordan jeg havde det. Jeg kan høre Thomas tale i telefon inde fra sit værelse. Jeg fanger frasen "flotte kællinger".

"although I think of myself more as a teenager than an 'adult' (if there even is such a thing) I can follow your line of reasoning, I kinda feel thesame way, older as well, compared to my younger self from a few years ago.."

-random Youtube comment