søndag den 18. juli 2010

Dem Milner's Trern.

Smukt. Intet andet kan jeg sige nu.

Dem der var væk, var væk. Væk med dem. Samvittigheden kender intet.

Kissemisse. Jeg tænker altid at det er slut. Jeg savner en. Hun har et navn der starter med M. Ked af dét, men der skal et langt tilløb til. Hvad gør man? Det er en nervøs energi der kommer - dér er forholdsreglen. Det er ekstrem minimalisme, det her. Det giver nogle kanter - psykiske omstændigheder i en sætning. Er man i knibe overrasker man tit sig selv, faktisk.

Lyt til den rytme. Tit spørger jeg mig selv: "Nej, jeg gider sgu ikke at danse, gør jeg?". Men man kommer ud over sine kropssignaler hvis den rette pige er til stede. Stolen flytter sig, og så danser man med en kvinde - dvs. man flytter sine fødder få milimeter. Men altså, et godt tag gør meget. Så har man det sgu godt. Næsten ikke at bevæge sig - skide godt. Vidunderligt.

Når man glemmer sig selv, er man tit i familie med mange ting. Rytmerne flyder i ørerne, og de trives. De øjeblikke er der for få af. Men jeg elsker dem. De trives i mig.

Standarddans. Nej, fandeme nej. Dét går ikke for mig. Man er nødt til at skrive sin hukommelses tanke ned - ellers er den væk. Det er en æstetisk strategi. Notesbogen er vigtig, og det skal ikke være klogt. Det er ikke teknisk. Det er mere filosofiske ideer.

Det aller første ord er afgørende for mange ting - og jeg fortryder tit mit første ord. Tit er det afgørende for hvor man havner. Men noget jeg ikke fortryder er, at være havnet i de søde menneskers land. Dér hvor mennesker er omsorgsfulde og ser på passagerfly som forsvinder ud bag bjergene og forestiller sig dem lande. Det er fandeme godt. Dét vil jeg aldrig være foruden. Kraftedeme.

Jeg er nødt til at sige, at jeg savner en. Men sikke en masse balloner - kan man være andet end glad? Man kan have en ambivalent følelse efter sådan en aften. Men i bedste fald glemmer man sig selv. Man skal ikke brokke sig. Ikke over at kende de mennesker.

Befriende at sidde midt i kaos. Men kaos? Nej, jeg sidder bare her i musikken - musikken er her, og jeg er her - så enkelt er det lige nu. Jeg skal ikke gøre rent. Kun gøre mit sind rent. Ikke nu - lige nu glemmer jeg mig selv og alle besværlighederne.

Skål for Bølle Bob's nye film.
- Idioter.

Dybdegående gestikulationer,
Én

2 kommentarer:

svovli sagde ...

Det er virkelig godt skrevet, og meget soergeligt. Der sidder en svedig mand paa en tjekkisk netcafe og ville oenske han kunne kramme en roed baron.

R4M3E3 sagde ...

jeg maa tilslutte mig. Her sidder ogsaa en svedig mand paa en tysk luftmattraze of you og vil ha og gi krammarammadingdong. Titlen er alt for fed!