hvorfor måske

Huttetyr.

Vi drak ikke specielt meget, men spillede bare en masse gæt og grimasser (prøv lige at mim Nazareth), men det var en refleksiv weekend. Jeg har forkastet ideen om sko, og jeg er ved at komme to terms med det faktum at den mest voldsomme forelskelse i mit liv, nok ikke er gengældt (fuck. Sådan kan det gå).

Jeg er fuld og alle verdens sandheder præsenterer sig for mig.

Hvem siger at ædruelighed bør være normen? Bare fordi en menneske fødes i en banal spidsborgerlig sindstilstand betyder det ikke at det er idealet. Platon havde brækket sig. Hvorfor siger fulde mennesker dumme ting? Måske siger fulde mennesker de ting der SKAL SIGES, og derfor henkaster ædru mennesker dem som 'fuldemandssnak'. Som om jeg nogensinde har været klogere end jeg er lige nu. Som om min ædruhed nogensinde er resulteret i noget som helst brugbart.

Akademi er onani. Ømse, du læser til livredder. Hvis der findes en kosmisk intelligens, så elsker den dig. Alle vi andre læser hum (right?). Fuck os. Fuck vores lille praktifobe selvopblæste hippie-kollektiv. Hvorfor har man brug for at bruge et ord som sfæreøkonomi, hvis man vil snakke om negere der bygger huse og drikker øl? Hvorfor findes der ismer? Fordi vi hellere vil sidde og hive i os selv, end gå ud i livet og bare gnubbe os op ad hinanden! Jeg er fuld og vred, men det betyder ikke at jeg ikke har ret!

Nogen gange peger virkeligheden den forkerte vej. Nogen gange skal man indse at man har fået en syver og en toer, og at det er svært at lave en Royal Straight Flush med. Jeg er ikke helt sikker på hvor jeg er på vej hen. Jeg har ikke haft sko på i 18 timer. Jeg svæver på de sørgelige rester af en frustreret brandert, og jeg kan mærke at alt det her vil lyde som det dummeste idioti om et par timer, når de sidste alkoholer forlader mit legeme. Men det betyder ikke at jeg ikke har ret! Måske er det her nirvana. Måske er det her det mest sandfærdige, ærlige og rigtige jeg nogensinde kommer til at sige. Måske er ædru den tilstand der mest effektivt spilder livet.

Problemet med fuldskab er at det er svært at være objektiv. Men der behøver ikke findes objektivitet! Måske kan jeg skabe en verden uafhængigt at alle de fordømmende blikke jeg får, når jeg laver en drink der indeholder Thousand Island dressing. Sartre onanerede totalt meget over skam, men måske skal man bare ud over det. Måske er det aldrig berettiget at skamme sig. Vi griber alle sammen ind i hinandens liv. Hvorfor skal det være rart? Livet er flux og kaos. Hvorfor prøver vi at gøre det til noget kedeligt? Hvorfor skal vi stole på vores følelser? Det vi er (mennesker), er ikke noget der starter og slutter. Alt fortsætter. Hvorfor er vi så opsatte på at forstå? Hvorfor er det uværdigt at nægte at svare?

Døden er det sidste punktum. Fuldhed er en indskudt sætning. De rumvæsner der kigger på os gennem et teleskop ville ønske at vi var mere fulde, oftere.