søndag den 22. november 2009

Et æwles bekendelser... / FAIL = ikke det at miste sin tlf., men det at lade det ødelægge ens humør og derfor ikke nyde natten med det gode selskab.

Ja, her sidder jeg så... Med dårlig smag i munden - i mere end én forstand. Jeg har svigtet, jeg ved det godt... Men nu vil jeg prøve at gøre det godt igen. For nu har jeg lyst, lyst til at skrive om denne weekend hvor tre århusianske æwler kom til byen (København, forstås) og gav mig i dejlige fornemmelse i maven. Mit svigt til denne blog ses sikkert tydeligt i mit kedelige sprog - det sgu svært at holde sig opdateret på æble-lingoen herovre fra - især når man er doven som en gin-tonic der har ligget natten over.
Men for at komme til sagen...
Fredag var en meget bedre dag end fredage hvor man har tømmermænd plejer at være. Ikke fordi der skete noget spændende den dag - overhovedet. MEN det var dagen, hvor Marc og Thomas skulle komme til byen - det havde jeg glædet mig til længe... og den endda krydret men info om at Ørum også havde valgt at melde sin ankomst. - og så spillede Monsters Of Folk i Vega skam også..
Så står jeg pludselig der.. blandt en farlig masse piger (deriblandt Svovlnina dog)- gymnasiepiger for de flestes vedkommende - vil jeg skyde på. Men hvor er Marc og Thomas? Holder hele tiden øje med døren, selvom en lille emo-pige med clorin-hvidt hår indskrænker min synsvinkel væsentligt. Klokken nærmer sig 20, hvor det hele skal gå for sig. Hvor blir' de af?! og da ser jeg ham! Høj flot fyr, står og spejder udover mængden. Svovlnina og jeg kaster alt vi har i hænderne (fadøl, velsagtens), maser os vej gennem hæren af emo'er/piger med efterskole-tøjstil og løber lige i favnen på de to flotte fyre. Utrolig overvældet bliver jeg - over Thomas' nye briller. Sikke en intellektuel herre der står der, tænker jeg. Nej jeg tror endog jeg tænker sikke en intellektuel filosof! (selvom Keld fra Olsenbanden også straks florerer i mit hoved). At vi dagen efter skulle finde ud af at folk med sådanne briller som oftest ender med at blive skudt i hovedet, eller i det mindste få kræft, ved vi jo ikke endnu. Alt er så dejligt. (Undtagen for Thomas der har fået H8N3 (populært kaldt dagen-derpå-influenza))
Da jeg jo ikke er indehaver af en musikblog vil jeg skynde mig og springe frem til ca. kl 2 denne nat. Står i 7-11 på Skt. Hans Torv, ville gerne have Morgan, ender med Barcardi. Glemmer at købe 100 kondomer til Thomas og Ørum. - ikke ligefrem en succes. Men så ankommer vi til den famøse "skæg fest". På trods af at baren har udsolgt og nogle folk tilsyneladende er på vej hjem er det noget af et brag, som man siger. Men her er hvad der især gjorde indtryk denne aften (udover de to piger der sov i ske ude i køkkenet). Efter at have tømt Barcardien, forsvinder Ørum og Thomas - hvorhen vides ikke (derom vil de sikkert selv fortælle). Senere (1-2 timer efter, vil jeg tro) dukker de op med følgende: En flaske bombay gin og en svensk indretningsarkitekt fra CBS (det med hun var indretningsarkitekt, var vidst ikke helt sandt) - med eget visitkort endda. Da jeg ved 5-6-tiden forlader denne fest sidder hun imellem Thomas og Ørum - og nusser sidstnævnte på maven. Det er ikke dårligt... eller det burde da ikke være... [antiklimaks i teksten: har ikke mere til den historie]
Jeg sidder nu her og får en fornemmelse, af at min just begyndt uddannelse i statskundskab ikke har fejlet. Jeg ER virkeligt blevet god til at sige utrolig meget om ingen ting. Jeg håber ikke jeg keder de ærede læsere alt for meget. Ellers er i sikkert stået af og læser derfor ikke denne undskyldning. - det er jeg ked af.

Så blev det pludselig lørdag aften. Ankommer i herskabslejligheden på Frederiksberg. Er inviteret til parmiddag, med ét par og dertil de tre gæve jyder og undertegnede... uha det er voksent. Men utrolig hyggeligt: Rødvin (på flaske!), dæmpede samtaler, lækker mad (tak til Marc) - og endda levende lys på bordet. Tror aldrig før jeg har været selvskab med de tre føromtalte i så lang tid, uden der er blevet sagt noget upassende. - Imponerende, det må jeg sige.
I vanlig stil når vi ikke på Studenterhuset og høre Marcs bror spiller. Men på Studenterhuset kommer vi. - og vi overværer det hjerteskærende øjeblik, da brødrene forenes.. Smukt!
Jeg føler mig som en rigtig verdensmand, da jeg (ligesom næsten alle andre derinde) kan få billigere priser i baren med mit KU-studiekort. (som forøvrigt er en hel del pænere end det fra AU). Men så er det pæne også sagt om Studenterhuset. Var altid noget at der var åbent til noget "backstage" ovenpå, hvor vi kunne lytte til Thomas' smukke klaverspil! Krydret med Marcs sang... mmmh...
og så er det også tidspunktet hvor WIN og FAIL-stemplerne kommer i brug..
Fy for pyffer for en lang tekst. Jeg kan sige en ting med sikkerhed. Jeg havde aldrig læst dette indlæg. Så langt er helt uden substans, tænker man. Nå ja, man skal vel lige lære det, kunne man indvende. Ved ikke om jeg vil gøre det. - indvende det altså..
Nå, jeg fik lige en ide. Resten af indlægget bliver i stikords-form.
Opsplitning: Thomas, Ørum --> Egmont kollegiet (VIP-access)
Marc, Jens(!) og jeg --> CSS (Center for Sundhed og Samfund, København Universitet, red.) = Psykologi-fest.
Entré, shots, tror jeg har mistet pung, spørger alle efter den. Finder ud af det er min tlf. det mangler endnu værre. --> nedtur. Blærer mig med KU-kort igen. "Se alle de steder jeg kan komme ind Marc". Brug af stempler. Alt på alle opslags-tavler bliver bedømt. Fairtrade = WIN. Konservativ politikker = FAIL. osv...
Opsplitning: Marc --> Egmont. Jeg --> hjem.
Vågner kl 8.30, iført sko og tændt computer. - og dårligt humør.
11.30 vågner iført føromtalte dårlige smag i munden...

Og nu sidder jeg så her på min seng, på mit lille kollegieværelse. I rod - og med bøger, mit titler som "dårlig samvittighed" og "du bliver aldrig til noget, 7.3, hvem tror du du kan nare?" Bøger der kan anbefales endnu mindre end Studenterhuser, som forøvrigt også fik FAIL-stemplet.
Apropos, på min venstre arm står tydeligt stemplet FAIL op til flere steder. På min højre arm kan jeg svagt ane et udtværet WIN.. Siger alt, tænker jeg. FAIL = Ja, det er FAIL at miste sin tlf. Men øv, hvor er det FAIL at tage hjem fra byen ved 2-3-tiden når jyderne er i byen. Jeg går jo og savner jer hele tiden, så skal det da udnyttes når i er her!
men skal jo nok også snart til frederiksberg igen... glæder mig.. Skal bare lige finde et mønttelefon og ringe til marc...
Alt skal nok bliver godt igen når jeg ser den dreng... :) = WIN




Minder fra "skæg fest"..

6 kommentarer:

Maffe sagde ...

Pyha, hva æ dæ for en lillah pige, som har fat i marcs arm? pyha, pyha.

svovli sagde ...

København er tydeligvis stedet hvor årsager har virkninger. Vel-fældet beretning!

Peter Møller sagde ...

Fuck hvor er det et godt billede af Marc.

Al Gorgeous sagde ...

Det er Camille, Bæwi. Og er der nogen der kan fortælle mig hvad fanden der sker med hendes anden hånd?!

Maffe sagde ...

Nå, hende. Æv - troede du var den mack-a-tron.

Al Gorgeous sagde ...

Malcolm X, Tim Roth i Resevoir Dogs og fængselsinspektøren i Shawshank Redemption har 2 ting til fælles: De har alle briller magen til Thomses og de blev alle skudt i hovedet og døde af det. Cuidado, kære Thoms.