søndag den 14. september 2014

HGHILITGS

fra seneste genius Brøgger-essay

Berømmelse er et ønske, man kan nære som barn. Men som voksen?
 

... denne metavirkelighed, denne pseudoverden af parasitformidling...

... det er totalitært, tag ikke fejl. En spiral af overvågning og manipulation – i dårligt sprog. Ynkeligt...

Man er godt nok ikke blevet skudt ned af revolutionsgarden eller sprunget i luften af et autonomt bæltedyr, man er bare død, hvis man ikke har været i avisen.

Jeg anerkender, at staten betaler en digter for at sidde og gruble, men behøver jeg nødvendigvis også at anerkende statens guder?

Til Jer, der efter alt at dømme tilhører et af de rigeste og lykkeligste lande i verden: Er det ikke nedværdigende, at I kun interesserer Jer for materielle ting og forbrugsgoder?

Der er et basalt misforhold mellem den digitale og den virkelige virkelighed. Mellem ’skyen’, der ligger som en Midgårdsorm af ledninger rundt om jorden på den ene side – og vores menneskelige sårbarhed på den anden. Måske bliver det kunstnerens opgave at fortolke den afgrund, vi befinder os i.



2 kommentarer:

Peter Møller sagde ...

bare godt.

Psychpop sagde ...

O.K. Det sidste citat rammer lige midt i Midgårds digitale Solar Plexus. Det som p.t. modtager kontinuerlige mavepumpere fra alverdens trolls, som er kravlet frem fra deres tudsebefængte skjul i de mest ækle afkroge af Udgård...