Jeg har lige lavet pølser i et tog

Mean Machine Moderskib landing på sådan en føjhellig fredag i familiens familiaritet, og man føler da også først at man lever når kroketkøllerne svinger som penduler i det store bolholmerur som livet efterhånden er blevet til. Dette er en feltberetning fra mit liv siden hjemkomst fra Afrika (jeg var jo mange andre steder, men alle glemte også at Frodo var i Rivendell efter han tog til Mordor), eller de ting jeg kan huske. Mest bare en kedsom togtur med MetroXpress og et stigende journalistisk snobberi. Og Copenhagen fashion week, der måske er det fænomen i adskillige galakser, der nogensinde har fortjent mindst mediedækning. I går drak jeg en magnum flaske vin og cremouflerede 8000 Nachos med Avacafraiche, og så gik jeg på V58 og fik nogle ting at vide af en genopstanden druk-engel, der fik mig til at gå hen i Mølleparken og sove på en bænk. Jeg blev vækket af en afrikansk mand i afrikansk tøj i Danmark, som befamlede mine love handles, og underkrum-krumligt sagde at han ”just would like to sleep near me”, hvortil min hjerne gispende brød en overflade af Blå Thor og rødvin og kvækkede ”please go away and let me sleep,” og så gjorde han det og så sov jeg igen.

Dette er My Cremical Bromance:

Dette er My Pivotal Cromance:

Det var det, jeg er i Århus.