tirsdag den 30. december 2008

Neujahr, kransekage-style

2008 kradser af, og i den anledning vil undertegnede i morgen gå all-in på party/kransekage-kontoen (mind mig om at skidtet skal bages snarest - og hvile i kold (!) ovn 1 time, no more no less) og bekende mig tilhørende Århus City's finest, æbledrengene på årets sidste dag/aften/nat. Jeg har i året der hælder været underlagt den danske folkehøjskole (Grundtvigs finest) og har måttet suge spitzenklasse-beretninger om diverse tipsy-nights (hvorom der sikkert vil blive sunget på heksameter-kvad langt ind i næste århundrede) her fra bloggen, helt fra fyns land. Som kompensation vil en, mandel-wise (den er norsk), mættet kranse-fætter falde, men der må deles om guldet. Kvaliteten kommer sandsynligvis til at opveje mængden, men lad os lige mindes at opskriften er overleveret af Hr. T. Larsens norske relaterede (fjeldlands-autencitet in your face!)
Lad desuden dette indlæg markere begyndelsen på mine fremtidige bidrag til bloggen.
Stor tak herfra!

mandag den 29. december 2008

Kommende nytårsløjer fra Æbleklanen

Den sidste steg er spist, sildene er smidt ud og det er tid til at skue frem mod den sidste dag i 2008. Der er dømt Odeur Neutralle/Fatalle når Dyrlægens Natkammer og Herdis HermHerm vil være værter for en komsammen, hvor vi drikker os helt i "how will I know" - den klassiske odeur klappeleg, hvor X antal sultne æbledrenge falder i staver til hårsløjfer og krabbekrøller som vor mor lavede dem (i Kurerens tilfælde var det twicern). Her er Gebisbisbøs naturligvis undtaget og jeg kan da i den anledning henvise til en noget så fræk Ib Michael dokumentar om Den Tolvte Rytter, som iøvrigt indeholder mange af samme elementer, til hver en tid.

  Jeg forventer en menu med mindst 60% hvidt brød, da der skal være plads til de våde varer - heriblandt Camronphone, Bævs, Armagöeddon (og et par eksperimenter med Blind Boys samt et tip fra en fyr med en hat af ærmesved der påstod at en drik ved navn Tissi Miss Lissi skulle være det helt store i Litauen netop AS WE SPEAK). Og til alle jer der ikke har læst Heavier Than Kevin i løbet af året kan jeg afsløre at han dør til sidst og at I burde tage at læse en fucking book. 


PS. hold overvægtige pigebørn fra mit åsyn i 2009

PPS. det mener jeg resolut (læs: 7 beskeder i træk er bare ikke normalt) whatever happened mine kære brevduer.


Nytårskram fra Den Gua Gamla Snaphana Hassa Baconsandwichan (jeg griner)

søndag den 28. december 2008

torsdag den 25. december 2008

6 Indlæg du skal læse før du går ind i en dør.

Glædelig LOLidays ønskes alle, store som små, smudsige som rene, Pandebåndsbærere som Loop Troop fans! Undertegnede, den nyindsatte Plankeprez (der mig bekendt ikke har failet endnu!), er i København og har været på plankebaren McKluud juleaften feat. to brødre og et tvivlsomt klientel. Fysisk udslået som man bliver af af drikke med min familie (druk-Kennedys) savner jeg utvivlsomt nogle goder. Så jeg har samlet en række essentielle indlæg (uden smålig skelen til rækkefølge), for at styrke memorabilia-faktoren på vores lilla bloggan! Værsgo dreng.

Menig Hermansens Lidelser
Vi starter way back - Bjallis i trøjen. Det er stream of consciousness, det er poesi, det er hamrende retarderet. Smukt.
http://aebleboys.blogspot.com/2007/08/more-than-deling-med-ulkker-storsm.html

Kurerens fødsel
Flash forward til nutidens HermHerm. Peberkværnende, dødsforagtende Herm. Han beretter om et communikation-fail af Marckromayn, på en dokumentarisk, men patetisk medfølende måde. Afskyeligt men strangely infatuating.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/12/hva-d.html

Kvadratmeter Epoke
Apropos vor Marc - I en lang periode co-prinsesse på Thomses børglumværelse's 12 kvm. Når afstanden er lille, er samværet uhyggeligt intenst. Dette indlæg er et skoleeksempel i nær-uforståelig internness, ham og Thoms imellem... Bygget på dårlig hørelse og lektielæsning, vel.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/08/jeg-starter-i-overalls.html

Roskilde '08
Bloggen fødtes vel med en impending Roskilde Festival in mente? I hvert fald er denne, min egen dokumentation af den for os dybt essentielle Roskilde '08, et stramt produceret film- og billedekstravaganza. Vi bloggede den ass, vi sang hits, vi supersoakede den Ho. Hold udkig efter den nu gamle kending, vores eksistensgrundlag udtrykt i en drink.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/07/ordbogsopslag-blogge-den-ass-at.html

Paris
Mindst ligeså skelsættende var Paristuren.... antager jeg! Jeg var ikke med, men LasLaks' formidling er sublim - begreber som KromKrom, Pump the Pain go KindKontinent udsprang af præcis denne Voyage Superb.
http://aebleboys.blogspot.com/2008/08/quel-voyage.html

Victor som arbejdsløs
Jeg havde ikke noget job, og ingen udsigter til et. Mine nætter foregik på Aalborgs gennemblæste gader i selskab med promiller galore, mine dage foran skiftevis photoshop og klaveret. Det taler for sig selv:
http://aebleboys.blogspot.com/2007/08/bleboys-tager-medieverdenen-med-storm.html

Således - Julen takker langsomt af, Planken knirker under mig, og jeg ønsker mig intet andet af det nye år end at overleve at stå ved et punchtable og sluge Camronphone. Lad Werther forgå, og Lolcats overtage det litterære marked.

Møssarhz.

tirsdag den 23. december 2008

Om at møde den 100 % perfekte julemand en smuk december morgen


Slapssvansen og damptromlen drog idag på juleindkøb. Vi var simpelthen forbløffede. Det er nu mærkværdigt hvordan byen er gået fuldstændig fra forstanden og alt handler om brændte mandler og skøjtestunder (kvalitetstid kaldes det). Gimme a break, lilla dodofugl. Som om Mike Sheridan ikke har bedre ting at tage sig til end at spise mandler, mens han er prinsesse på is.
Da vi går midt i byen og får købt 2 midi stik selvom vi udmærket godt ved vi kun skal bruge et, møder vi en mand med hvidt skæg, der kalder sig selv for Frelseren. At han ikke er syg i hovedet men derimod et geni, finder vi lynhurtigt ud af, da han ytrer ordene: "Hele mit Cubase projekt er gået i smadder, og nu går jeg i Body Shop". Vi følger ikke efter, da vi skal skynde os hjem for at spise brød og gøre sulfo rent før vi tager toget hjem til et sted, der virker ret så fremmed for os. Ja, julen er en blanding af familiehygge og David Lynch.

Her mod årets afslutning vil jeg i øvrigt godt forsvare mig selv før Victor uploader et billede, hvor det ser ud som om jeg frygter for mit liv, fordi Bjarke optager Speed 4 med mig i hovedrollen i en trillebør. Hvis vi i dag synes, at manden - dvs. mig - opfører sig som lidt af en tudeprins, er det værd at huske, at han på et tidspunkt befandt sig i reel livsfare.

God jul alle 49 læsere.

søndag den 21. december 2008

Kernesundt kernehus?

Julen er over os! Løb for livet.
For nogle står december måned på arbejde fra morgen til aften, da der er brug for ekstra hjælp til at klare juletravlheden. Det er den kategori jeg selv hører under.
For andre står december måned på læseferie til eksamenerne i januar måned. Eller... Lad mig omformulere: At gå planken ud så mange gange, at BisBis kigger på dig og siger: du drikker for meget.
Denne kategori hører resten af æbleboys-crew ind under, komplet med nærdøds-oplevelser (læg aldrig dit liv i hænderne på Bjarke, når han han står med en avisbudsvogn), og udvidelser til det efterhånden omfattende Æbleboys drinkskort (Blind Boys, here we come).
At kunne se dette impending Ragnarok lidt på afstand, har givet mig en indsigt, som ingen af de andre Æbleboys kan se, da deres evne til at fokusere er reduceret kraftigt i disse dage.
Jeg ved nu, at som de usprøjtede, økologiske sensommerfrugter vi er, vil vi have en storhedstid som ingen andre, og opleve verden skærende klart, med få brune pletter. Men vores forfald nærmer sig hastigt, og vores skønhed vil ikke vare evigt.

In other words: At this rate, we'll die before 30.

mandag den 15. december 2008

Sofrosyne Win? Et credo:

Igår var Døgnrytmedengsen aka Marc og jeg til julefrokost. Alt i baren 10 kr. Dagen før var vi på planken og dagen før det ligeså: her blev vi kaldt hippier af revisorfolk og lolduller på Castenskjold på det hamrende forfærdelige sted, der kaldes Åen. Hvilken kompliment for real.. og så tag dog den Jack & Jones skjorte af, som Martin så fint pointerede. Idag føler jeg mig så ulækker og klam, at jeg har spist cordon bleau, fordi jeg tænkte, det er det eneste mad, der er ligeså hæsligt som mig. Og like meningen med dette indlæg er, at vi lidt godt ved, at vi drikker for meget og for voldsomt, og selv om det ganske rigtigt er så pissefedt at være fuld, så må vi simpelthen have nogle retningslinjer. De følger:

1. Ikke mere rapmusik.
2. Når klokken bliver 3 og valget står mellem Sam's Bar og Buddy Holly, så tag hjem.
3. Alt med måde (word Holberg).
4. Bliv væk fra Tygvej.
5. Lad dankortet blive hjemme. Brug max 100 kr. på en bytur inkl. forfestøl/vin.
6. Hvis der er en bande, der står og hopper på en bil, er det ikke en særlig god idé at sige hey, det er min bil!
7. Det hele skal ikke handle om piger.
8. Kald ikke nogen for hamrende retarderet blot fordi de ikke synes Dylan er fantastisk.

Ja, kære venner, et forslag til besindighedsdruk: kan vi? jeg ved det virkelig ikke.. det må tiden vise.

lørdag den 13. december 2008

Kardemommeby, here we come


Nu har jeg levet i 21 år, og aldrig har nogen jul været så mager for mig som denne. Alligevel var fredag et sandt overflødighedshorn af julehygge. Dette er historien om en smuk aften i selskab med Bjallis.
Det hele starter med, at vi går en tur igennem Århus, city of such julemænd. Jeg byder Bjarke på pandekager, vi griner lidt af pensionister og shopper lidt gaver (til os selv).
Det er måske her, at vi får den fantatiske idé, at vi skal snyde os ind i Den Gua Gamla Byan, men vi må sande, at vagtmanden har andre planer med os. Fuck dig, mand, Marc kommer og stjæler din jakke, mens du sover. Heldigvis kender vi Øms. Øms er en ven vi har, der er udklædt gårdkarl i juletiden i Byan, og han får os allernådigst ind. Betalings-win.
Nu er vi i slaraffenland, er det første Bjarke siger, da vi entrerer. Vi går og hygger os i en duft der leder tankerne hen på blandingen hestepopo og kringle, og der er ingen tvivl om, at vi er lykkelige julefjolser for en stund. Vi køber et honninghjerte til deling, og som kringlekvinden bemærker: det er sødt.
Da vi så er på vej ud efter den gua gamla oplevelseswin, sker der noget vi sent vil glemme. Minsandten om vi ikke bliver tilbudt at komme gratis i teater af en gusten og gammel mand. Hvem siger nej til Holberg? Ikke æbledrenge. Vi er nemlig finkulturella. Gustna Olding, som vi vil kalde manden, foreslår, at vi sætter os på balkonen HELT til venstre, så er der åbenbart frit udsyn til skøn jomfru aka skuespiller med store bryster.
Da vi ankommer til teatret, opdager vi til vores store skuffelse, at han har sagt selvsamme til andre mandfolk, så vi må tage til takke med en plads like midt for. (Bemærk: På billedet kan man se lystig, tyk, midaldrende mand vildt optaget af brys-brys).
Stykket er intet mindre end fantastisk (vi mener det faktisk), vi er flade af grin over sætninger som: den gua gamla snaphana! Holberg er nu rangeret som mindst lige så heltet som Need For Speed Grundtvig.
Vi kan hermed skrive under på, at vi hungrer efter nye eventyr, og der går ikke mange sekunder fra da vi forlader Byan til at Bjarke og jeg simpelthen bliver enige om at lave en udflugt til Kardemommeby til sommer. Hvis du vil med, kan du bare lige ringe og høre hvordan vi gør.

onsdag den 10. december 2008

Hva æ' dæ'?!

Jeg vil nu berette om selve kernen af det at være en Æblebooooayih, og hvordan det kan have fatale følger for en ellers fredelig aften der tager fart en ganske almindelig torsdag (eller onsdag?) aften på Studenterhuset:
  Hovedpersonen i denne tråd er mere eller mindre frivilligt Marc Aurelius (Kureren efter netop denne aften) der efterlader sin pung hos en ægte smørrebrødsjomfru af en flot bartender (en pige), der rundhåndet og uselvisk beslutter sig for at aflevere denne brune læderskat tilbage til dens retmæssige ejer. Marc sidder i en svært snæver vinkel med et meget begrænset udsyn til selve festlighederne og er dybt optaget af sin øl da pigen kommer ind fra højre og fredeligt afleverer pungen. Hvad der virker som en posttraumatisk reaktion senere og efter Marc's udråb "Hva æ' dæ'" (hvad er det? red.) til denne skræmte pige, bliver joken, baseret på den pureste sandhed, pludseligt nærmest bibelsk - og ender i noget lignende dette frygtindgydende indslag:





Forestil jer at dette er begyndelsen mine damer og herrer. Blot timer senere, og efter at både Marc og PlovPlov (opkaldt efter sin mors ben) er blevet drevet på flugt, vender den resterende del af de fortabtes crew snuden mod Buddy Holly, hvor der bliver lyttet Rapmusik og vinket til åbenlyst retarderede piger, der aldrig har lært at vinke tilbage - hvor klog er man så egentlig? Vi er på Heidis vidner til ubehøvlede tøsebørn der ikke kan se det fede i hverken pandebånd eller slips, og at vi iøvrigt var hinandens modsætninger den aften, nærmest som et gennemgående fysisk tema. Jeg lærte, at man altid bør svare "ja" til spørgsmålet "studerer du IT her i Århus?" for ellers er der ganske enkelt ingen fjas tilbage i denne Paradise Hotel seende, Social Club gående, Se&Hør læsende, Infernal diggende og Cocktail drikkende by... 

lørdag den 6. december 2008

Dobbeltord

Jamen, er det så også forbudt at sige Boutros Boutros-Ghali?!

torsdag den 4. december 2008

I can has genfødsel

Nyt navn, ny identitet!!!11!et!!tres! ...i den udstrækning at jeg can has lolkvinde. i hvert fald har vi opfundet en ny øl - mælk concoction, der går under navnet Calciumphone.

derudover beskriver dette billede hvordna jeg har det. lige pt

Un peux attardé

Yeah! Det går lidt ligesom med franskundervisngen: sløjt. Jeg er i min seng, jeg venter på Victor ringer på dørtelefon, så vi kan lave bacon og æg. Victor har nemlig ingen mobiltelefon, så vi er oldschool og en aftale i fuldskab er vel en aftale.
Igår red vi med på Looptroop bølgen. Dvs. vi tog i byen med folk, der havde været til Looptroop koncert, selvom vi selv er af den mening, at det både var kedeligt og dyrt. Min årets hiphopplade-diskussion med en pige var rent EL-OH-EL og at jeg mistede mit halstørklæde OG blev bedt om at tage mit nyerhvervede pandebånd af er nok en lille reminder om, at det giver mere mening at lade være.. på mandag starter Marc og jeg så på den gua gamla løbetur, kl. 7.
Jeg tror, moralen med det her indlæg er, at når Bjarke ringer kl. 16 og siger "jeg sidder i en bil med.. grissebasse", så skal man reagere.. heldigvis har jeg optaget Bjarkes fuldemandsiver og det er soon to be blogged I guess-guess.