jegtogtågettilitalienjæjæ

Sneen har lagt sig over San Remo, ulvefuglen pikker på en rosa pindemad i horisonten, og jeg er endnu engang vågnet op indhyllet i tapetet.

Det lader til, at man skal gå i seng for at stå op og stå op for at gå i seng, svine sig til for at blive en ren, dræbe stemningen (eller en rancor) for at live op og kilde Frankenstein for at få et liv, være både fuld og ædru for at gå til pingpong uden at få en bolt i hovedet, lege i sneen for at finde græsset... og så alligevel være gået i vinterhi.

De klandestine kroge under det gedulgte dække skal ikke endevendes andet end ved trugets lukkeglas, og hvad vi og Jambe-kokken ellers finder sprudlende i Jammerwokken, må jeg hellere hælde ud i den hvide opgavegyde. Hvis blot sneen var lavet af blæk, bækken af tryksværte, hvis blot blækhuset havde solide vægge og ikke kun udgød klattede stenbrokker...

I egentlighed skriver jeg blot opgave og gør surrealistisk honnør, mens jeg spørger: skal I med ned for at sætte en finger på the Pyramids på Atlas på mandag? Jeg tror, det bliver en god koncert.