ÆBLEBOYS

Lørdag eftermiddag og vi finder stadig os selv ufatteligt veltilpasse ved at befinde os i den lille dames virkelig (virkelig!) hidsige kvistlejlighedslejlighed. Nærværende interagerer for øjeblikket med sin sloskede indre disc jojhey med stort KITSCH (og Bob in mente), og dermed har selvsamme også bestemt at det ikke kun er ham selv, der er tilfreds dermed. Festen fortsætter i aften og den er ligesom ved at flette sig selv sammen til noget herfra og fremad, hvor vi egentlig bare hygger og ligger ned og drikker kaffe og ryger postmodernistisk mange cigaretter og så småt er begyndt på at overveje de store øller der kan ligge i maven så vi alle sammen kan blive lidt mere vægtløse og placere os rundt omkring i en tre-fire rum og på passende måder tale sammen om det problem vi ikke kan artikulere og som sandsynligvis relaterer sig til det ikke at have andet end formel mulighed for - sprog. Tilgangen er meget, meget dejlig, og det er vi også. Allesammen, tror jeg.

Til Taffel(wein): du er min ven, men jeg kan ikke være i Århus og fejre, at vi kan nå at drikke sammen én gang til inden du gør noget sejt på en ensom facon. Loooooove manner.