"Det er et godt råd, når man er en intimiderende tentakel"

Der skal lidt af det her i:



"Jeg kan godt lide din cykelhjelm." "Men den er jo grim." "Ja præcis" - er den sidste ordveksling der foregik mellem mig og en lisbeth for ca. en times tid siden. Jeg har været inde og se RoséFine Plov-art i øm duet med Steffen Brandt-af i aften. Man kan jo også være pokkers kulturel på sådan en våd søndag herovre. Det var en slags melodi grand prix møder velfordøjet fiberholdig kost. Hop lige ned i den bølge.

I går til en releasefest med malpractice fik jeg hældt en dunk over tørsten, og Tanja sagde, at hun var meget jaloux på æbleboys-eksistensen, og så tænkte jeg, at lige ville bloggolere i dag; nu var jeg jo også søndervissen i går, så det er jo diskursivt rengjort. Men altså senere på bodega: jeg forsøger at føre en trippel-lingual samtale om rocker-indvandrer konflikten med en tysker, en australier og en flot pige i sær grøn kjole, da en af de skaldede, samtalegenererende mænd med Glätze får en flask oven i ægget. Hud og farven rød, samt betjente og sån virker umiddelbart stimulerende på alkoholappetitten. Pigen i den grønne kjole og en dude bliver derfor ved at købe gin til mig, og bliver også ved med at sige, at jeg jo giver den næste, men den næste sker bare ikke rigtig. De har jo også jobs så de kan jo rende og høns med deres egalitarisme i virkeligheden. Pigen i grønt investerer herefter i ti fiskeshots, og på det tidspunkt er vi kun tre tilbage, men de har en dims, der kan warpe tiden (ligesom dørene i bruuns galleri), så vi får sgu en ekstra time, men ingen ekstra organer, uheldigvis.

Happy end = opkastmaleri

VILD UNGDOMSOPRØRT HUMØR, peace ("which also can used interjectionally" Method Man i How High)