Har du noget bytteværdi, kan jeg give dig en udklækkelig finneløn

Det er noget med, at jeg mistede min telefon i tågerne hos Line Miller en lørdag nat, hvor jeg ikke skulle have været til fest, men tidligt hjemme for at skrive et underligt essay om det menneskelige formproblem, der først følte sig helt udtømt af godt nok kun halvfutil tømmermandsfilosoferen omkring på et bibliotek hele søndag og natten til mandag stående som på hovedet foran en lysende skærm i godt femten kortfattede timer, hvorpå mine nihiliserede former karambolerede døgnrytmisk hjemad ligesom det havde gjort fireogtyve timer forinden også uden telefonisk vækkeur, men med en fedtet substans på vej indenbords skarpt forfølgende den al for megen alkohol, der skulle have været hældt i heltesvælget på et andet derved alkoholiseret og bare helt vildt opfyldt formproblem, som måske nok kunne bekymre sig om at blive til en mand uden egenskaber under andre omstændigheder, men helt sikkert også under disse alt andet end begrædelige forhold ville bekymre sig om ikke at kunne blive ringet op, når folk spiser is, og du skal have én, måske var det dig, men Line har altså kigget under puderne, siger hun, tror jeg, og de mærkelige steder en telefon kan gemme sig må vi hellere lede efter sammen, for jeg vil gerne have, at du spiser den is, og jeg kunne selvfølgelig bestille et nyt simkort, for jeg fylder treogtyve på mandag og kan stadig ikke snakke i telefon med nogen af jer, men du må gerne skrive dit nummer på min revolver, så du kan hente mig i brummen og betale min kaution, når jeg har ramt dig i panden med en uklar besked, og jeg går snart pissefuld hjem i seng uden telefon og uden evnen til at visualisere et skakbræt med pels og prikker, mens jeg står op, men først på lørdag ses vi, i morgen hijacker jeg Heidegger, han vil gerne bytte sit raflebæger til en revolver, så han kan skyde lerduerne på Søren Lerbys behårede tånegle til plukfisk.