Post-traumatisk salighed

Vi har været til temadag på Ry. Det starter knebent, da jeg i et svagt øjeblik vil vente på Marc, der kæmper med tiden og en ugidelig billetautomat. Vi taber kampen. Mens jeg udviser manglende kaptajn Haddock-skills i forsøget på at udtrykke min holdning til, at vi missede toget med 20 sekunder bliver situationen hurtigt Marculeret til det positive. 1 liter fisk kommer op af hans gule Fjällräven. 1 time senere har vi brunere tænder og meget højere hunør. Tesla-coil! Vi beholder den tomme flaske som trofæ.

Med en fiskebrandert bliver det småpinligt for Begolas at give nye førstehåndsindtryk til folk man nu kun ser med et års mellemrum — især overfor hende som altså var min kærhst! Det bliver heller ikke mindre pinligt at få batik-krammere af den lumre pædogogiks urfader, når man har groet et fiskefjæs og ens ånde stinker af bolsjerne udi’ pissoiret. Jeg tænker, at den her brandert hverken kan eller må reverseres så vi køber ind i Kvickly og jeg forsøger, at ikke gi’ en fuck ligesom Bæwi.

Af en eller anden grund forekommer det mig nemmere at gå på damejagt på Ry. Dette sted var som en kæmpe bobbel, hvori vi kunne udøve al vores indestængte fælhed og oveni købet honoreres med fjas fra flotte fyre. Men igår aftes var det sgu ikke længere summer og ‘69 i Lothlorien for undertegnede elvermås. Hende der var Flot i Blåt blev muligvis jinxed af mit hovmod, så jeg i stedet endte i favnen på hende der var Grim i Grønt. Jeg citerer verdens bedste skurk, Bricktop fra filmen Snatch: “Do you know what nemesis means? A righteous infliction of retribution, manifested by an appropriate agent. Personified in this case by an horrible cunt.” Jeg kan skrive under! Det var svært for mig at afvise hende med dårlige undskyldinger, man selv før har fået serveret: “Det er nok ikke så smart. Jeg har lidt ondt i hovedet.” Vattet undskyldning eller ej, det er dømt til at gå galt når ens mål er fjas og ens middel Stroh 80. Men jeg gik ikke slukøret i seng — det fremgik at festen var i gode hænder, da drengern lavede hængepikken-rokker-fra-side-til-side-moves i rampelyset.

Om natten bliver jeg smidt væk fra Kiras seng. Jeg får istedet Bæwi som sengepartner. Han lyder som en baby der langsomt kvæles, når han sover. Men natten bliver god, da Ørum lægger sig og bruger mine fødder som sovedyr. Om morgenen vækkes jeg af en ironisk bizar udgave af tandfeen; en person jeg ikke kender tilbyder mig et shot Fisk. Spark mig!

Nu har jeg givet meget plads til de mindre fede dele af aftenen, mærkeligt, når dagen med tømmermænd ownede natten. Vi snakker altså Gudenåen, drilagtig sol, remola fra Peking, legendariske drenge med tømmermænd: Ørum som Phantom of the Opera — karrypølsen i vandkanten, Viggetor med kommentarer så sprøde som mit ynglingsknækbrød, Birkemaskinen i fuld vigør: “Fuck min røv den klør. Vi skal finde et sted hvor jeg kan klø mig selv i røven. Orv! Prøv at se de her klokkeblomster. De er virkelig flotte!” Der bliver uddelt mange brune guldkorn, da vi legede Far, Mor og Bæwi, men selvom de fortjener det, vil de ikke blive nævnt mere her — bloggen går jo desværre ikke længere i FUBU tøj!

På vejen hjem lærte vi at, Ørum har bygget 200 isfrysere i Hørning.

Tak for den, Drenger, jeg vil mindes den, hver gang jeg spiser homos.